21 danske fødevarevirksomheder på rekordstort japansk fremstød
I alt 21 danske fødevarevirksomheder er i disse dage samlet til det største fødevarefremstød nogensinde i Japan. Alt fra dansk whisky og gin til ost og fiskeprodukter er repræsenteret i den japanske hovedstad, Tokyo, hvor fremstødet foregår fra den 4. – 8. november.
Landbrug & Fødevarer har planlagt og arrangeret fremstødet i samarbejde med den danske ambassade i Tokyo, og der er store forhåbninger til effekten af fremstødet.
”I Landbrug & Fødevarer har vi arbejdet med det japanske marked i mere end 50 år, så vi kan også sammen med myndighederne bidrage med den ekspertise, der skal til for at bistå virksomhederne med adgang til markedet,” siger Mette Jasper Gammicchia, chef for Marked og Ernæring i L&F.
”Japan er et marked i vækst, og det er et marked med stor efterspørgsel på højkvalitets produkter, som vi i Danmark er rigtig gode til at producere. Der er stor betalingsvillighed blandt forbrugerne og innovative produkter af god kvalitet, som lever op til leveringsdygtighed og kontrol gennem hele værdikæden, har gode muligheder på markedet. Så vi mener, at der er potentiale for de 21 virksomheder, som deltager i fremstødet.” siger Mette Jasper Gammicchia.
I løbet af fremstødet kunne virksomhederne møde japanske forbrugere på en forbrugerfestival, hvilket foregik på fremstødets første to dage på den danske ambassades gårdsplads. Her havde hver virksomhed deres egen stand, hvor de japanske forbrugere kunne prøvesmage en bred vifte af, hvad vi kan levere fra den danske fødevareklynge.
Senere på fremstødet har delegationen besøgt nogle af de største aktører inden for detail i Japan. Bl.a. Costco, Bio C’ Bon og Amazon. De introducerede de danske virksomheder til fremtidige fødevaretrends i Japan, leverandørkrav og muligheder danske fødevare produkter.
Den danske delegation har også inviteret potentielle kunder og beslutningstagere til et seminar om bæredygtige fødevarer fra Danmark med fokus på produkter og løsninger, som danske virksomheder er i besiddelse af, og som kan tale direkte ind i de japanske forbrugers dagsorden, hvor der opleves en spirende interesse for økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed.
”Landbrug & Fødevarers eksportfremstød tager de danske virksomheder i hånden og hjælper dem i samarbejde med ambassaden igennem hele processen, som ellers kan være vanskelig for den enkelte virksomhed at håndtere. Det kan være handelsregler, certificeringer, grafik til messedeltagelse, facilitering af møder, kontakt til relevante indkøbere,” siger Mette Jasper Gammicchia.
Disse virksomheder er afsted:
- Bornholms Mosteri
- Friland
- Good Food Group
- Naturmælk
- Northern Greens
- Nykur Spirit
- Reduced
- Popseco
- Thise
- Rawbite
- Fangst
- Mikkeller
- Danish Crown
- Royal Greenland
- Stauning Whisky
- Co-Ro
- Kelsen
- Danpo
- Mette Munk
- Frederiksdal Kirsebærvin
- Two Socks Gin.
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Her er restauranterne, der er nomineret til Årets ret med gris og Årets ret med ost 20251.10.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden sommeren er det strømmet ind med indstillinger fra hele landet til dette års kokkekonkurrencer, Årets ret med gris og Årets ret med ost, og nu er de nominerede fundet.
Danske kokke satte grøntsagerne i front24.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af Landbrug & Fødevarer viser, at hver tredje dansker ønsker at spise mere mad fra planter i fremtiden. Derfor samledes nogle af Danmarks mest visionære kokke og madprofessionelle til Grønt Kokketræf 2025 for at gå foran og demonstrere, hvordan det grønne køkken kan inspirere branchen til at udvikle smagsoplevelser.
Store som små strømmede til Åbent Landbrug22.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halm i lommerne, smil på læberne og nysgerrige spørgsmål. Sådan så det ud, da tusindvis af danskere i alle aldre i går søndag tog på opdagelse i sol, regn og blæst. Årets Åbent Landbrug havde i alt 94.989 besøgende og markerede 30-års jubilæet for den landsdækkende begivenhed, hvor landmænd og virksomheder inviterer danskerne indenfor.
Vær med til at fejre 30-års jubilæum for årets familiedag på landet18.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Træk i gummistøvlerne, tag familien i hånden og gå på opdagelse i landbruget, når Landbrug & Fødevarer inviterer til årets store familiedag på landet søndag den. 21. september. Siden 1995 har danske landmænd og fødevarevirksomheder holdt åbent for gæster, der gerne vil vide mere om, hvor deres mad kommer fra
Slagterprisen 2025 er uddelt på Hindsgavl Slot17.9.2025 06:36:00 CEST | Pressemeddelelse
I et meget stærkt felt af dygtige slagtermestre på tværs af de to kategorier, kunne de bedste i slagterfaget lade sige hylde til Landbrug & Fødevarers Fødevaredag på Hindsgavl Slot, hvor slagtermester Anders Kjeldbjerg fra MENY i Herning og slagtermestrene Steffen Vammen Kolstrup & André Kjelkvist-Born fra Slagtermestrene Born og Kolstrup, kunne træde frem som vindere af Slagterprisen 2025. Prisen er en anerkendelse af håndværk, faglighed og nytænkning i slagterfaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum