Unipension etablerer dansk ejendomsfond hos DEAS
Unipension I/S, der er administrationsfællesskab for Arkitekternes Pensionskasse (AP), MP Pension – Pensionskassen for Magistre & Psykologer (MP) samt Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD), har indgået en Property Asset Management-aftale med DEAS, herunder givet DEAS mandat til forvaltning af sin første danske ejendomsfond. Fonden vil indledningsvist have en samlet værdi på op til DKK 1 mia.
Unipension offentliggjorde tidligere i år en ny fælles strategi for pensionskassernes ejendomsinvesteringer, der blandt andet indebærer, at en række af ejendommene er blevet sat til salg. Unipension ønsker med etableringen af den danske ejendomsfond hos DEAS at opnå en mere aktiv forvaltning, som skal resultere i et bedre langsigtet afkast på den på danske ejendomsportefølje.
Asset Management-aftalen med Unipension er DEAS’ første aftale af sin art efter etableringen af Property Asset Management som et selvstændigt forretningsområde. DEAS vil med det nye forretningsområde fremstå som et ’Full Service Property House’, der bygger på forretningsområderne, Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Mæglervirksomhed samt Offentlig-Privat Partnerskab.
DEAS forvalter i dag en ejendomsportefølje med en samlet markedsværdi på cirka DKK 100 mia., hvoraf hovedparten ejes af institutionelle investorer samt andre professionelle investorer.
For mere information
Unipension: Investeringschef Niels Erik Petersen, telefon 39 15 01 53
DEAS: Direktør Bo Heide-Ottosen, mobil 51 14 03 64
Kort om Unipension
Unipension I/S er administrationsfællesskab for Arkitekternes Pensionskasse (AP), MP Pension – Pensionskassen for Magistre & Psykologer (MP) samt Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD). De tre medlemsejede pensionskasser har hver deres formue, medlemskreds, forankring i organisationerne og egen bestyrelse. Administrationsfællesskabet blev etableret 1. januar 2008. Unipensions kerneprodukt er moderne og fleksible arbejdsmarkedspensioner, og det er vores mål at yde service i topklasse, have lave omkostninger til administration og sikre høje afkast til vores medlemmer. Medlemstallet og bidragsindbetalingerne i pensionskasserne er fortsat i vækst. Ved årsskiftet var det samlede medlemstal cirka 110.000, mens der for hele 2012 i alt blev indbetalt 3,9 mia. kr. (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag). I alt forvalter administrationsfællesskabet mellem de tre pensionskasser cirka 100 mia. kr. Der er 85 medarbejdere i den fælles administration.
Kort om DEAS
DEAS A/S (tidligere Dan-Ejendomme as) er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet administrerer bolig- og erhvervsejendomme samt management af butikscentre. Hertil kommer administration af ejerforeninger, andelsboligforeninger, almene boliger samt bygherrerådgivning, byggesagsadministration, drift og vedligehold, udlejning af boliglejemål, energistyring mv. Endvidere tilbyder selskabet, via DEAS Erhverv, udlejning af erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme, ligesom selskabet via DEAS Bolig formidler boliger.
Selskabet administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark. Selskabet har kontorer i København, Aalborg, Aarhus og Kolding.
Nøgleord
Kontakter
Unipension: Investeringschef Niels Erik Petersen, telefon 39 15 01 53 --
DEAS: Direktør Bo Heide-Ottosen, mobil 51 14 03 64
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum