
Nyt unikt forskningssamarbejde skal hjælpe planteforædlingen fremad
Et nyt strategisk samarbejde indenfor planteforædlingsforskning har set dagens lys. Foreningen Crop Innovation Denmark – from Genes to Seeds, CID, er stiftet af Københavns- og Aarhus universiteter og DLF-Trifolium A/S, Nordic Seed A/S, Sejet Planteforædling I/S, Vandel Potatoes I/S samt Landbrug & Fødevarer. Foreningen er et forsøg på at samle kræfterne i dansk planteforædling og presse på, så Danmark kan komme med i front, når det gælder planteforædlingsforskning. Koncernchef i DLG, Asbjørn Børsting er blevet formand for CID og institutleder på Købehavns Universitet Svend Christensen og institutleder på Aarhus Universitet Erik Østergaard Jensen er blevet næstformænd.
-CID er et vigtigt skridt på vejen mod en mere målrettet forskning og innovation på planteforædlingsområdet, og det er der behov for, hvis konkurrenceevnen i erhvervet skal sikres og Danmark skal følge med den udvikling der forgår i andre lande. Danmark har en række særlige forhold omkring planteproduktionen, som kræver en særlig forskningsmæssig indsats. Samtidig har vi også nogle af verdens dygtigste planteforædlere og -producenter. Det skal vi udnytte i forhold til at skabe vækst. Behovet for fødevarer stiger i hele verden. Hvis vi vil møde det behov, er vi nød til at øge indsatse på planteforædlingsforskning, siger Asbjørn Børsting.
Sammensætningen af virksomheder og universiteter, begge med dygtige forskermiljøer, giver CID et stærk afsæt i forhold til at gå til konkrete udfordringer strategisk- til gavn for begge parter.
-Målet med CID er en stærkere dansk forskningsindsats og innovationsindsats, som tager udgangspunkt i danske universiteters solide forskningsniveau i samspil med udviklings- og forskningsaktiver i planteforædlingsvirksomhederne. Kun ved at samarbejde, kan vi nå det enorme potentiale der er på området, siger Asbjørn Børsting.
Alene inden for dansk kornproduktion vil en udbyttefremgang på 1 pct. årligt medføre en merværdi på 135 mio. kr. om året. Så mulighederne er enorme på planteområdet. Samtidig er der store udfordringer der skal adresseres, og CID håber da også på opbakning.
-Med CID har vi etableret et stærkt offentlig-privat partnerskab, som vi ser frem til at udfolde de kommende år, hvor der blandt andet skal følges op på anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen og Fødevareministeriets udredning ”Bedre Afgrøder til Fremtidens Jordbrug”. I den proces håber vi naturligvis på, at blive en stærk sparingspartner for beslutningstagerne. Både når konkrete forskningsprojekter skal bevilges, men også når retningen på fremtidens forskning skal sættes, siger Asbjørn Børsting.
Formanden for GUDPs, Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, bestyrelse, Lars Frederiksen, er positivt indstillet overfor CIDs mission.
- Det er et vigtigt skridt, der her tages for at skabe styrket samarbejde på planteforædlingsområdet. Dermed øges sandsynligheden for formulering af stærke forretningsorienterede projekter med kombineret fokus på øget vækst og bæredygtighed, hvilket flugter rigtig godt med GUDP’s strategi, siger Lars Fredriksen
CIDs bestyrelse består af:
Asbjørn Børsting, DLG/Sejet Planteforædling
Birger Eriksen, Sejet Planteforædling
Christian Junker, Danish Agro/Nordic Seed
Erik Østergaard Jensen, AU Science and Technology
Jan Mousing, Landbrug & Fødevarer
Kim Bonde Pedersen, Nordic Seed
Klaus K. Nielsen, DLF-Trifolium
Steen Bitsch, LKF Vandel/Vandel Potatoes
Svend Christensen, KU Science
Truels Damsgaard, DLF-Trifolium
For yderligere oplysninger
Formand for CID, Asbjørn Børsting via pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer Marie Grabow Westergaard, Tlf:33 39 42 35, Mob: 30 17 8871, Mail. mgw@lf.dk.
CIDs sekretariat, Claus Saabye Erichsen, Forsknings- & Teknologipolitisk konsulent i Landbrug & Fødevarer,Tlf: 3339 4808, Mob 2488 3932, Mail:CSE@lf.dk
Nøgleord
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.