2022 har været et historisk svært år for EKF
Verden blev et mere usikkert sted i 2022. Krig og flere sammenfaldende kriser har udfordret verden både politisk og økonomisk. En usikkerhed, der også har været en del af EKF’s rammevilkår det seneste år.
Nyudstedelser for hele 29 mia. kr. – det næsthøjeste beløb i EKF’s historie - viser, at usikkerheden ikke har betydet færre forretninger til gavn for danske eksportvirksomheder. Men den stigende økonomiske og geopolitiske uro har gjort det nødvendigt med langt større nedskrivninger i regnskabet for 2022 end tidligere år. Dermed endte årets resultat på 22 mio. kr.
Formand for EKF Danmarks Eksportkredit, Christian Frigast, siger om det svære år:
- EKF’s basisforretning er sund. 29 mia. kr. i nyudstedelser er tæt på rekord, og viser, at EKF er mere relevant som samarbejdspartner for dansk eksport end nogensinde. Vores tab har været beskedne, men som følge af krigen i Ukraine og økonomisk uro flere andre steder i verden, har vi været nødt til at nedskrive i historisk stort omfang. Set i det lys, så er et resultat på 22 mio. kr. netop beviset på, at EKF er en stærk forretning, der kan levere en positiv bundlinje, selv når verden rammes af så store chok, som det skete i 2022.
Udover nedskrivninger som følge af Ruslands krig i Ukraine har EKF nedskrevet på projekter i Tyrkiet på grund af den aktuelle økonomiske politik, der føres i landet. Men det har også været nødvendigt at nedskrive på en række andre projekter rundt omkring i verden, som følge af den geopolitiske situation og svage økonomier.
Den høje aktivitet i 2022 har resulteret i eksportkontrakter for en værdi på godt 61 mia. kr., og skabt eller fastholdt 11.900 job. EKF’s samlede portefølje er nu på over 116 mia. kr.
Dansk Eksportkredit fyldte 100 år i 2022. Danmark var i 1922 det kun tredje land i verden til at etablere et eksportkreditinstitut. Siden har EKF i flere forskellige organisatoriske rammer været samarbejdspartner for virksomheder i skiftende danske eksporteventyr – fra landbrugsvarer til skibe, huse og de seneste årtier indenfor vedvarende energi og en satsning på danske SMV’er.
EKF har i 2022 - og i en lang årrække forud - således sat et stort aftryk på dansk eksport. Alene de seneste fem år har vi udstedt nye forretninger for 123 mia. kr., og dermed bidraget til større økonomisk aktivitet og forøgede skatteindtægter. Desuden har EKF udbetalt et kontant udbytte til staten på 1 mia. kr. i perioden.
- Det er vi stolte af, og vi glæder os til fortsat at bidrage til både dansk velstand og grøn omstilling, når vi her fra den 1. april 2023 bliver til Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Vi var stærke hver for sig, men sammen kan vi skærpe indsatsen endnu mere for at gøre Danmark rigere og verden grønnere, siger formand for EKF, Christian Frigast.
Yderligere kommentarer kan fås via kommunikationsdirektør Kim Bove, mail: kib@ekf.dk, mobil: 2227 3893
Kontakter
Kim BoveKommunikationsdirektørDanmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:22273893kib@ekf.dkLinks
Information om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.
Med et samlet engagement på over DKK 150 milliarder og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere, ligesom vi investerer i startups og fonde.
Vi arbejder for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med risikovillig finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
NitroVolt sikrer investering på 26 mio. kr. til bæredygtig ammoniakproduktion i landbruget13.11.2024 10:41:54 CET | Pressemeddelelse
Den danske startup NitroVolt har løsningen på et af landbrugets store CO2-problemer. Med små modulære anlæg skal landbrug verden over have deres egen kilde til bæredygtig gødning. En netop overstået seed-runde bringer NitroVolt nærmere målet.
EIFO yder eksportlån til sundhedsprojekt i Elfenbenskysten5.11.2024 13:13:22 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Standard Chartered, den polske ECA, KUKE, samt Alliad - det tidligere GCC Services - er EIFO med til at udvide et klinikprojekt, der skal forbedre sundhedsinfrastrukturen i Elfenbenskysten.
Startup bag revolutionerende mikroskop rejser millioninvestering1.11.2024 15:40:27 CET | Pressemeddelelse
Clair Scientific har udviklet en helt ny type mikroskop baseret på billedteknologi og cloudcomputing. Nu rejser det danske selskab 12 millioner kroner fra EIFO og finske Innovestor.
EIFO giver kontante fordele til landbrugets grønne investeringer30.10.2024 09:02:18 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Eksport og Investeringsfond, EIFO, lancerer ny impact-baseret finansiering, der skal fremme landbrugets investeringer i teknologier til grøn og bæredygtig omstilling.
EIFO investerer i soldrevne robotter til landbruget22.10.2024 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
FarmDroid har netop sikret sig 10,5 mio. Euro i finansiering til at styrke den globale ekspansion af deres solcelledrevne landbrugsrobot. Finansieringen kommer fra EIFO i syndikat med hollandske Convent Capital og Navus Ventures.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum