Ny rapport: Investeringer i kvanteteknologi boomer
Globale ventureinvesteringer i kvanteteknologi er mere end fordoblet fra 2024 til 2025. Det viser ny kvartalsanalyse fra EIFO om udviklingen på venturemarkedet.

Kvanteinvesteringer har i 2025 nået nye højder med samlede ventureinvesteringer på 25 mia. kr. globalt i årets første ni måneder. Det er mere end dobbelt så meget som det samlede niveau i 2024 på 10 mia. kr.
Det viser en ny rapport fra EIFO, der én gang i kvartalet tager temperaturen på udviklingen på venturemarkedet.
I rapporten for årets tredje kvartal sætter EIFO et særskilt fokus på udviklingen inden for kvanteteknologi, der i 2025 har fået stor bevågenhed efter en række store, danske investeringer på området.
Rapporten viser, at Danmark endnu ikke er blandt de førende på kvanteområdet, når det kommer til venturekapital. Her er USA i førertrøjen, men de samlede europæiske kvanteinvesteringer fylder næsten lige så meget. I Europa indtager Storbritannien og Frankrig førerpositionerne.
Ifølge Erik Balck Sørensen, investeringsdirektør i EIFO, er Danmark imidlertid godt positioneret til at indtage en markant større position på kvanteområdet i fremtiden.
”Kvante er strategisk vigtigt for EIFO, fordi teknologien er afgørende for Danmarks konkurrencekraft, sikkerhed og evne til at omsætte forskning til kommercielle løsninger. Vi oplever generelt en stigende interesse fra investorer, men der er fortsat relativt få startups på området. Vi har en ambition om at skabe et stærkt miljø, hvor kapital, talent og teknologi mødes og gøre Danmark til et foregangsland inden for kvante,” siger Erik Balck Sørensen.
EIFO lancerede i oktober kvantefonden 55 North på 2,2 mia. kr. med Novo Holdings som ankerinvestor.
Fonden bliver Europas største dedikerede kvantefond, som skal tiltrække internationale investeringer, styrke danske virksomheder og skabe et stærkt, dansk kvanteøkosystem.
EIFO har sammen med Novo Nordisk Fonden derudover etableret virksomheden QuNorth, der skal indkøbe og drive verdens kraftigste kvantecomputer Magne.
”Med 55 North og QuNorth tager vi et historisk skridt for at gøre Danmark til en central aktør i det globale kvantekapløb. Vores mål er ikke kun at investere kapital, men at opbygge et stærkt økosystem, hvor forskning, virksomheder og internationale partnere mødes og skaber langsigtet vækst,” siger Erik Balck Sørensen.
Fordobling i volumen
EIFOs kvartalsanalyse viser, at det samlede investerede beløb fra ventureinvestorer på tværs af sektorer i Danmark nåede lige omkring 1,3 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Det er 94 pct. mere end i andet kvartal 2025, hvor det samlede beløb var lige over 650 mio. kr.
I tredje kvartal faldt antallet af investeringer fra 30 til 28. Det betyder, at det gennemsnitlige investerede beløb voksede markant fra 21 mio. kr. til 45,6 mio. kr.
Ser man på de forskellige sektorer, var det Enterprise Solutions, som dækker software og teknologiske løsninger til virksomheder, der tiltrak mest venturekapital i tredjekvartal. Enterprise Solutions stod for 35 pct. af den samlede venturekapital i Q3 2025. Biotech, der omfatter medicinsk forskning og udvikling af lægemidler, og HealthTech, som dækker teknologiske løsninger til sundhedssektoren, fortsatte med at være blandt de mest attraktive sektorer. Til sammenligning var Energy og CCUS (teknologier til energi og kulstofopsamling) tredjestørste sektor i Q3 2024, men er helt væk fra listen i 2025, hvilket tyder på et skift i investorernes fokus.
Robotics & Drones, som dækker over automatiserede maskiner og droner, og Quantum, altså kvanteteknologi, fylder nu også i opgørelsen, hvilket er en klar ændring fra for få år siden, hvor de modtog langt mindre kapital og ikke fremgik.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe Maagaard HolmPressekonsulent // EIFO
Tlf:23611019jemh@eifo.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på over 170 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
EIFO er derudover Danmarks største ventureinvestor og investerer i startups og fonde. I 2024 investerede EIFO 78 gange i selskaber og 16 gange i fonde.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Nordic Salt Cycle rejser kapital til at styrke genvindingen af kritiske mineraler i Europa19.11.2025 09:06:58 CET | Pressemeddelelse
Med 26 mio. kr. fra EIFO, den eksisterende investor The Footprint Firm, samt den tyske fond Ananda Impact Ventures, vil Nordic Salt Cycle fokusere på at omdanne udtjente el-bil batterier til en bæredygtig kilde til kritiske mineraler såsom lithium, kobolt og sjældne jordarter.
Chromologics rejser 52 mio. kr. til lancering af ny naturlig rød farve til fødevarer18.11.2025 09:03:02 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Novo Holdings, Döhler Ventures, Collateral Good Ventures og Synergetic, investerer EIFO i Chromologics, der fremstiller effektive, naturlige og bæredygtige farver til fødevarer. Med den nye finansiering kan virksomheden tage de sidste skridt mod lancering af deres første produkt.
EIFO skyder 150 mio. kr. i europæisk milliardfond med fokus på tidlige life science-startups17.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den europæiske life science venturefond Sofinnova Partners har netop lukket en ny bio- og medtech investeringsfond på 4,85 mia. kr. EIFO investerer 150 mio. kr. med forventning om fokus på danske startups.
EIFO investerer i The Creator Fund, der vil hjælpe de bedste danske ph.d.’ere med kommercialisering14.11.2025 08:00:21 CET | Pressemeddelelse
The Creator Fund har haft first close på en ny 260 mio. kr. pre-seed fond, der investerer i innovative deep tech ph.d.-studerende i 11 europæiske lande. EIFO investerer 43 mio. kr. i fonden, der nu øger sit engagement på danske universiteter.
EIFO udsteder første garanti under Afrika-ordningen og sikrer dansk vandteknologi til Ghana6.11.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Alumichem A/S modtager som den første virksomhed en kontraktgaranti under EIFOs Afrika-ordning. Garantien på op til 26 mio. kr. gør det muligt at fortsætte leverancer af avanceret vandbehandlingskemi til Ghana Water Limited og styrker dansk eksport til Vestafrika.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum