2022 bød på ændrede forbrugsvaner og markant udvidelse af positionen for Saxo
Efter to år præget af corona-betingede nedlukninger, hvor efterspørgslen på litteratur steg kraftigt, kunne danskerne i 2022 igen søge underholdning, oplysning og adspredelse uden for hjemmets vægge, og det satte sit aftryk på bogmarkedet. I Saxos forretning faldt styksalgsomsætningen ift. 2021, men selvom resultatet for 2022 lagde en dæmper på væksten, så indplacerer Saxo sig med 2022-resultatet igen på den oprindeligt forventede vækstkurve, der blev fastlagt med 2025-strategien i 2019.
Som Danmarks største online boghandel og indehaver af bogstreamingtjenesten Saxo Premium realiserede Saxo i 2022 en omsætning på 371,4 mio. kr., og selvom det er 17 pct. under 2021, er det imidlertid en vækst på over 20 pct. sammenlignet med 2019 og på niveau med pandemiens første år 2020, hvilket viser, at Saxo under pandemien er lykkedes med at udvide sin position.
Saxo sendte i 2022 mere end 3,3 mio. læseoplevelser på tværs af fysiske og digitale formater ud til danske læsere, og selvom det er et fald på 8,5 pct. ift. 2021, er det også en vækst på 10 pct. ift. 2020, der lige som 2021 markerede et rekordår.
Danskerne har i den grad taget streaming til sig. I gennemsnit læste eller lyttede en bogstreamer tre bøger pr. måned i Saxos app i 2022, hvilket næsten er en fordobling siden 2019. Så selvom vi igen kan bevæge os rundt, har læserne ikke lagt bøgerne bag sig, men blot for alvor taget den digitale bog og bogstreamingen til sig.
I 2022 tog Saxo et markant skridt i udvidelsen af forretningen med overtagelsen af bogstreamingtjenesten Chapter. Med denne konsolidering af markedet cementerede Saxo sin position som en af de to førende bogstreamingtjenester i Danmark.
Årets resultat blev et underskud på 2,8 mio. kr. mod et overskud på 9,2 mio. kr. i 2021 og indfriede ikke forventningerne, hvilket primært er en konsekvens af nedgangen i styksalget, men også en følge af den ikke planlagte konsolidering af markedet med overtagelsen af Chapter, der imidlertid har betydet en markant udvidelse i antallet af abonnenter og et vurderet stort potentiale for de kommende år.
Saxos direktør, Natasha Brandt, udtaler om resultatet:
“Selvom vi i 2022 styrkede vores position på det danske bogmarked, indfriede omsætningen ikke de forventninger, vi gik ind i året med. 2022 bød på mindre tid til stillesiddende læsning, men flere fik samtidig øjne og ører op for måder at læse på, de måske ikke har forsøgt sig med tidligere. Læserne har altså ikke lagt bøgerne bag sig, men mange har fundet nye måder at læse på. Vi er også glade for at have budt mange nye medlemmer velkomne i Saxo-universet med overtagelsen af Chapter.”
Hoved- og nøgletal 2019-2022 (mio. kr.):
2022 |
2021 |
2020 |
2019 |
|
Nettoomsætning |
371,4 |
449 |
394,5 |
307,5 |
Bruttofortjeneste |
33 |
47 |
38 |
17,1 |
Driftsresultatet (EBITDA) |
0,3 |
15,4 |
10 |
-8,3 |
Årets resultat |
-2,8 |
9,2 |
4,8 |
-11,8 |
Kontakter
Karen Fjordside PontoppidanPresse- & kommunikationsansvarligSaxo
Tlf:51 94 21 45kafp@saxo.comNatasha BrandtDirektørSaxo
Tlf:20 11 39 94nabr@saxo.comInformation om Saxo.com
Saxo er Danmarks største online boghandel og driver medlems- og streamingplatformen Saxo Premium. Vi repræsenterer alle læsere, bøger, genrer og forfattere. Vi stiller gerne vores data til rådighed for pressen til historier om tendenser og udviklingen på bogmarkedet og bidrager med vores indsigt i litteraturens verden.
Følg pressemeddelelser fra Saxo.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Saxo.com
Ny rapport viser: Læserne bruger bogstreaming som aldrig før12.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bogstreaming har i 2022 mere end nogensinde været vejen til mange danskeres store læseoplevelser. Det viser ‘Sådan læser vi 2022 – Saxos årlige rapport om danskernes læsevaner', der udkommer i dag, og som baserer sig på en undersøgelse med flere end 13.000 besvarelser.
Saxo overtager bogstreamingtjenesten Chapter30.9.2022 10:06:48 CEST | Pressemeddelelse
Saxo styrker sin position i bogmarkedet og udbygger med opkøbet af Chapter positionen som en af de førende streamingtjenester på det danske marked.
Nyt samarbejde mellem Saxo og Old Lion Publishing House skal afhjælpe pludselig mangel på ukrainske børnebøger i Danmark4.4.2022 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Saxo har indgået samarbejde med det ukrainske forlag Old Lion Publishing House som reaktion på den akutte mangel på bøger til de ukrainske flygtningebørn, der i disse dage ankommer til Danmark. I slutningen af april udkommer 13 bøger til store og små børn på ukrainsk, og umiddelbart efter lander de i salg hos boghandlere og til udlån til bibliotekerne.
Saxo støtter børnene i Ukraine og matcher alle læsernes UNICEF-donationer4.3.2022 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konflikten i Ukraine har fået partnerskabet mellem Saxo og UNICEF til midlertidigt at ændre formål. Derfor vil alle læserdonationer foretaget på Saxo.com frem til slutningen af marts gå til direkte til UNICEFs arbejde med at skaffe beskyttelse og nødhjælp til ukrainske børn. Samtidig fordobler Saxo samtlige donationer foretaget fra d. 24. februar, dagen for invasionen, til og med d. 31. marts.
Saxo indgår nyt podcastsamarbejde med Mediano i kampen om mandlig målgruppe10.2.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Saxo og Mediano lancerer podcastformatet 'Andre Sider', der skal bane vejen til nye læsere og få samtalen om litteraturen ud i omklædningsrummene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum