Randzoneloven skal væk

Da Miljøministeriet tidligere i dag har meldt ud, at de ”nye” vandplaner bliver sendt i høring i seks måneder, spænder det ben for den randzonekompensation, 30.000 danske landmænd var blevet sat i udsigt. Derfor vil fødevareministeren nu bruge statsmidler til at finansiere kompensationen til randzonerne, der ellers skulle være betalt af EU-midler.

”For det første burde ministeren fjerne kravet om generelle randzoner og i stedet fokusere på at finde ud af, hvor randzonerne overhovedet har en effekt. Vil man ikke det, så er fuld og hel erstatning det eneste rimelige over for alle de berørte landmænd. Randzonerne er et ekspropriativt indgreb, og derfor skal landmændene erstattes og ikke kompenseres”, siger viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt.

Da de tidligere vandplaner blev kendt ugyldige i december sidste år, opstod der også usikkerhed for, om kompensationen kunne udbetales. Kompensationen fra EU er nemlig afhængig af gyldige vandplaner. Det fik i første omgang fødevareministeren til at garantere, at kompensationen kunne udbetales med tilbagevirkende kraft, når vandplanerne bliver vedtaget. Den garanti kan nu ikke overholdes, og derfor har fødevareministeren nu været nødt til at lave en statslig støtteordning.

Enkelte landmænd vil, ifølge fødevareministeren, ramme EU's støtteloft. Det drejer sig om 10-20 af de landmænd, der har søgt. Det er primært store landmænd, som mister kompensation for samlet set 600.000-700.000 kr.

”Jeg er bange for, at langt flere landmænd vil blive berørt af EU’s støtteloft og derfor ikke kan få den kompensation, de, som minimum, har ret til. Forudsætningen for at randzoneloven kunne vedtages var, at alle havde ret til kompensation, men det trækker Mette Gjerskov åbenbart også i land på nu. Jeg er rystet over, hvordan fødevareministeren behandler vores erhverv i denne sag”, siger Lars Hvidtfeldt.

Efterafgrøder udskudt

Oveni kravet om ti meter randzoner langs alle søer og vandløb, har fødevareministeren også krævet, at 140.000 hektar af landbrugsjorden bliver sået til med efterafgrøder. Et krav der vil koste landmændene dyrt i tabt fortjeneste. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer konstaterer derfor med tilfredshed, at efterafgrødekravet er udskudt indtil videre.

”Vi har lige fået en række anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen, der peger på målrettet miljøregulering som den absolut bedste måde at sikre både miljøet og landbrugserhvervets udviklingsmuligheder. Derfor håber jeg, at den danske regering kommer i gang med at ændre miljølovgivningen, så vi en gang for alle kan gøre op med skadelige krav om randzoner og efterafgrøder og få noget fornuft ind i lovgivningen”, siger Lars Hvidtfeldt.

Landbrug & Fødevarer anlagde sidste år en retssag mod staten ved Østre Landsret, der blandt andet skal behandle spørgsmålet om, hvorvidt randzonerne og kravet om efterafgrøder er omfattet af reglerne for ekspropriation.

For yderligere info:

Viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt via pressekonsulent Jens Dissing Munk, telefon 30178874, mail jdm@lf.dk