Den 6. maj åbner Göta kanal for sæsonen 2013:

Del
Miniferie til sejlerne, en nyhed på Göta kanal
Göta Kanal, par
Göta Kanal, par

Sejlernes ændrede ferievaner medfører, at Göta kanal tænker nyt op til sæsonen 2013. 

I år lanceres pakketure til kortere ferier med fritidsbåde på kanalen, og der indføres en ny prisklasse for de mindste både.

Når Göta kanal åbner sluserne mandag den 6. maj, vil man for første gang kunne købe en særlig billet til en miniferie på kanalen. Det betyder, at man helt enkelt kan teste kanallivet uden at bruge hovedparten af sin ferie på turen. Det nye tilbud kommer som svar på sejlernes ændrede ferievaner, hvor kravet til at opleve mest muligt på kortest mulig tid er i fokus.

– Vi ved, at den moderne familie tit og ofte har flere rejsemål på programmet i løbet af deres ferie, og at mange derfor ikke har tid til at sejle hele kanalturen. Ved at tilbyde muligheden for at sejle bare en kort strækning af kanalen til specialpris, kan også sejlere uden kanalerfaring få mulighed for at teste en miniferie med sluser på Göta kanal, siger marketing- og informationschef i Göta kanalbolag, Anna Meyer.

Miniferie
Miniferie er en rejsetrend, som de senere år først og fremmest har været set i forbindelse med korte storbyferier eller aktivitetsrejser, men som nu introduceres i kanalsammenhæng med tre forskellige pakketilbud med båd på Göta kanal. Man kan enten sejle strækningen Mem-Söderköping, Motala-Borensberg eller Sjötorp-Lyrestad, alle tur-retur, med op til tre nætter i gæstehavn inkluderet i prisen.

Åbner op for mindre både
Til sæsonen 2013 har Göta kanal også en ny prisklasse til de mindste både, op til 5,99 m. Formålet er at gøre det mere attraktivt at tage mindre åbne både med til kanalen, hvad enten man medbringer dem på trailer eller kommer ad vandvejen.

– I hele Skandinavien udvikler bådmarkedet sig i retning af mindre, åbne både, noget som afspejler de moderne sejleres livsstil. Vi kommer til at se flere mindre både på kanalen fremover og dermed også flere, der overnatter på vandrehjem og pensionater langs kanalen. Vi er lydhøre over for sejlernes ændrede ferievaner og har derfor foretaget denne satsning på miniferie, siger Anna Meyer.

Miljøåret 2013
Göta kanal har i 2013 fokus på miljøet, og det er også den røde tråd i mange aktiviteter, overnatningstilbud og spisemuligheder langs kanalen i sommer. Derfor går også 100 kroner af billetprisen for fritidsbåde i år til plantning af træer langs kanalen, et tiltag, der klimakompenserer for fritidssejladsen på kanalen.

For yderligere information om årets aktiviteter og priser, se www.gotakanal.se

Her kan du læse mere om miniferier til fritidsbåde: http://www.gotakanal.se/sv/Gotakanal/Egen-bat-pa-Gota-kanal/

Fakta
Miniferie på Göta kanal
Strækninger: Mem-Söderköping, Motala-Borensberg eller Sjötorp-Lyrestad.
Pris: 600 kr./strækning inklusive tre nætter i gæstehavn.
Gælder: i kanalens højsæson 5. juni-20. august 2013.
Tilbuddet kan kun benyttes én gang pr. båd.

 

INFO:

Billedfilerne kan benyttes frit. For flere billeder se vores billedbank http://www.gotakanal.se/sv/Gotakanal/Press-Media/ og
http://www.mynewsdesk.com/se/pressroom/gota_kanalbolag_ab

For yderligere information eller kommentarer kontakt venligst:

Anna Meyer, Marketing- og informationschef i AB Göta kanalbolag, 0046 141-20 20 57, anna.meyer@gotakanal.se

eller

Anders Donlau, Administrerende direktør i AB Göta kanalbolag, 0046 141-20 20 60, anders.donlau@gotakanal.se

 

Her er nogle af højdepunkterne for sommeren 2013:

 

  • Slusen i Forsvik fejrer 200-års jubilæum. Teaterforestillinger og andre arrangementer afholdes hen over hele sommeren.
  • Visioner med vand. Langs hele kanalen vises installationer af fremtrædende kunstnere i sæsonen. Den sidste nye installation bliver indviet i Forsvik her i sommer.
  • Harmonikafestival "Dragspelstämma" ved sluserne i Hajstorp, 31. maj – 1. juni.
  • Under Hajstorpstræffenevises over 300 veteranbiler ved Hajstorps sluser. Samlingerne finder sted 29. maj, 12. juni, 26. juni, 10. juli, 31. juli og 14. august.
  • Tryllesommer, børneteater og magisk trylleskole i Hajstorp 30. juli.
  • Alsangsaftener i Karlsborg med kendte svenske artister: 5. juli Ulrik Munther, 12. juli Lasse Berghagen, 19. juli Patrik Isaksson, 26. juli Nanne Grönvall. Alsangsaftener ved Brådtom sluser, i nærheden af Norsholm, 27. juni, 4. juli, 11. juli, 18. juli, 25. juli, 1. august og i Söderköping, Korskullens Camping 7. juli, 14. juli, 21. juli, 28. juli, 4. august
  • Rocksommer, 7. juni i Töreboda, med blandt andet Darin, en af Sveriges hotteste sangere.
  • ”Fri hastighed på Göta kanal," konkurrence for veteranbåde, 27. juli ved Museihuset i Ljung. www.frifart.se
  • Sejlture med hjuldamperen Eric Nordvall II i Forsvik. www.paddlesteamer.se/
  • En af verdens største vandreudstillinger om Titanic vises i Norrköping
    30. april – 8. september.
    www.titanic.eu
  • ”Matvandringar i Norsholm” gennem landbrugsland og slotsruiner. Der serveres lokale smagsprøver undervejs på turen. 9. juni, 26. juni, 29. juni, www.dinkottbutik.se
  • Håndværkermarked ved kanalen i Motala, 17. august.
  • ”Söderkopings Gästabud”, middelaldermarked 30. august – 1. september

Nogle nye pakkeoplevelser langs kanalen:

Cruise på kanalen med middag og overnatning i det smukke Sjötorp. www.cykelsemester.se
Familiepakke langs kanalen. Alt fra iscafé til spændende udstilling af flyvemaskiner og en herlig dag i Kolmården dyrepark – et eventyr for hele familien! www.sveciatravels.se

Båd- og cykelpakke langs kanalen, 2 dage, Borensberg. www.glasbruket.eu
HjulKulTur, Hjuldamperen Eric Nordevall II, eventyrguidning på Karlsborgs Fæstning og cykelture. www.cykelpaket.com

Göta kanals perle med cykel og båd, 4 dage. En populær pakke, hvor man både cykler og cruiser af sted på en passagerbåd. www.upplevelsepaket.se

2-dages cruise med M/S Kung Sverker og M/S Wasa Lejon. www.countryinspired.se

 

Læs mere på www.gotakanal.se

 

Om Göta kanal
Göta kanal er en af Sveriges bedst kendte og mest populære turistattraktioner. Kanalen har i snart 200 år været et mødested for mennesker fra hele verden og bliver besøgt af omkring 3 millioner turister hvert år. Omkring 3.000 både besejler kanalen i løbet af en sæson. For yderligere information om bådture, seværdigheder, årets aktiviteter, festivaler og begivenheder gå ind på www.gotakanal.se.

Fakta Göta kanal
Göta kanal: Vänern (Sjötorp) – Østersøen (Mem)
Længde: 190 km
Antal sluser: 58
Maks. mål for både: Længde: 30 m, bredde: 7 m, dybde: 2,82 m
Mastehøjde: 22 m

Maksimal hastighed: 5 knob

Højeste punkt:                            Tåtorp-Forsvik (91,8 m.o.h.)

Søkort:              Svenske Sjöfartsverket "Båtsportkart Göta kanal"
Åben i perioden: 6. maj – 29. september 2013
Trollhätte kanal: Göteborg-Vänern, 80 km, 6 sluser, åben hele året rundt, besejles
af handelsfartøjer.


Nøgleord

Billeder

Göta Kanal, par
Göta Kanal, par
Download
Söderköbing #1
Söderköbing #1
Download
Söderköbing #2
Söderköbing #2
Download

Information om AB Gøta Kanalbolag

AB Gøta Kanalbolag
Platensgatan 12, Hamnen
591 21 Motala

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye