Göta kanal udvider aktivitetstilbuddet

Del
Sommeren 2013 bliver en indholdsrig sæson for et af Sveriges mest besøgte turistmål. Göta kanal har flere aktiviteter, pakker og kulturtilbud end nogen sinde før
Diana
Diana

Statistikken viser, at hvis du tidligere har holdt ferie ved eller sejlet på Göta kanal, er der store chancer for, at du vender tilbage. Derfor har Göta kanal i år et særligt fokus på at tilbyde nye og interessante oplevelser til dem, der vender tilbage. For at den moderne turist skal opleve det som en god ferie, skal tilbuddene være varierede og spændende, hvad enten man kommer med egen båd, vælger en cykeltur med familien eller følger kanalen fra dækket på en klassisk kanalbåd.

– I år har vi stort fokus på ferietrenden om at opleve ting sammen, hvad enten vi taler bådture, aktiviteter, udstillinger, musik eller teater. Målet er, at alle har det sjovt uanset alder, fortæller marketing- og informationschef i AB Göta kanalbolag, Anna Meyer. 

Skræddersyede løsninger

En af årets nyheder er den såkaldte "HjulKulTur 2013", som omfatter et miks af motion, god mad og kulturhistorie. Blandt andet indgår en totimers tur med den enestående hjuldamper Eric Nordevall II, eventyrguidning på Karlsborgs fæstning og cykeltur langs kanalen.

I år kan man desuden vælge mellem flere pakker, hvor man cykler langs kanalen den ene vej og tager færgen tilbage og overnatter på enten pensionat eller hotel.

Holder man af både og sluser, er der flere nye muligheder. Et todages cruise mellem Motala og Bergs sluser byder på en flot guidet tur gennem Östergötland på kanalbådene M/S Kung Sverker eller M/S Wasa Lejon. De populære firedags cruises med Göta kanals klassiske kanalbåde fortsætter som tidligere: M/S Wilhelm Tham og M/S Juno byder de rejsende på en unik og eksklusiv stemning på de 100 år gamle dæk.

Bygger ud til sejlerne

AB Göta kanalbolags markedsundersøgelse for 2012 viser, at omkring ti procent af de besøgende kunne tænke sig et bedre udbud af gæstehavne og serviceanlæg langs kanalen. Derfor har Göta kanal i år brugt mange resurser på at vedligeholde og videreudvikle servicetilbuddene til sejlerne langs kanalen.

– Vi fortsætter med at udbygge bådebroer og andre faciliteter langs kanalen efter sejlernes ønsker. I vinterens løb har vi bygget nye bådebroer flere steder, og vi udfører store renoveringsprojekter på kajanlæg, så de kan være velfungerende i mange år fremover, afslutter Anna Meyer.

For yderligere information om årets tilbud og aktiviteter se www.gotakanal.se

INFO:

Billedfilerne kan benyttes frit. For flere billeder se vores billedbank http://www.gotakanal.se/sv/Gotakanal/Press-Media/ og
http://www.mynewsdesk.com/se/pressroom/gota_kanalbolag_ab

 For yderligere information eller kommentarer kontakt venligst:

Anna Meyer, Marketing- og informationschef i AB Göta kanalbolag, 0046 141-20 20 57, anna.meyer@gotakanal.se

eller

Anders Donlau, Administrerende direktør i AB Göta kanalbolag, 0046 141-20 20 60, anders.donlau@gotakanal.se

Her er nogle af højdepunkterne for sommeren 2013:

  • Slusen i Forsvik fejrer 200-års jubilæum. Indvielse den 4. maj med et historisk optog. Teaterforestillinger og andre arrangementer afholdes hen over hele sommeren.
  • Visioner med vand. Langs hele kanalen vises installationer af fremtrædende kunstnere i sæsonen. Den sidste nye installation bliver indviet i Forsvik her i sommer.
  • Harmonikafestival "Dragspelstämma" ved sluserne i Hajstorp, 31. maj – 1. juni.
  • Under Hajstorpstræffenevises over 300 veteranbiler ved Hajstorps sluser. Samlingerne finder sted 29. maj, 12. juni, 26. juni, 10. juli, 31. juli og 14. august.
  • Tryllesommer, børneteater og magisk trylleskole i Hajstorp 30. juli.
  • Alsangsaftener i Karlsborg med kendte svenske artister: 5. juli Ulrik Munther, 12. juli Lasse Berghagen, 19. juli Patrik Isaksson, 26. juli Nanne Grönvall. Alsangsaftener ved Brådtom sluser, i nærheden af Norsholm, 27. juni, 4. juli, 11. juli, 18. juli, 25. juli, 1. august og i Söderköping, Korskullens Camping 7. juli, 14. juli, 21. juli, 28. juli, 4. august
  • Rocksommer, 7. juni i Töreboda, med blandt andet Darin, en af Sveriges hotteste sangere.
  • ”Fri hastighed på Göta kanal," konkurrence for veteranbåde, 27. juli ved Museihuset i Ljung. www.frifart.se
  • Sejlture med hjuldamperen Eric Nordvall II i Forsvik. www.paddlesteamer.se/
  • En af verdens største vandreudstillinger om Titanic vises i Norrköping
    30. april – 8. september.
    www.titanic.eu
  • ”Matvandringar i Norsholm” gennem landbrugsland og slotsruiner. Der serveres lokale smagsprøver undervejs på turen. 9. juni, 26. juni, 29. juni, www.dinkottbutik.se
  • Håndværkermarked ved kanalen i Motala, 17. august.
  • ”Söderkopings Gästabud”, middelaldermarked 30. august – 1. september

 Nogle nye pakkeoplevelser langs kanalen:

Cruise på kanalen med middag og overnatning i det smukke Sjötorp. www.cykelsemester.se

Familiepakke langs kanalen. Alt fra iscafé til spændende udstilling af flyvemaskiner og en herlig dag i Kolmården dyrepark – et eventyr for hele familien! www.sveciatravels.se

Båd- og cykelpakke langs kanalen, 2 dage, Borensberg. www.glasbruket.eu
HjulKulTur, Hjuldamperen Eric Nordevall II, eventyrguidning på Karlsborgs Fæstning og cykelture. www.cykelpaket.com

Göta kanals perle med cykel og båd, 4 dage. En populær pakke, hvor man både cykler og cruiser af sted på en passagerbåd. www.upplevelsepaket.se

2-dages cruise med M/S Kung Sverker og M/S Wasa Lejon. www.countryinspired.se

 

Læs mere på www.gotakanal.se

 

Om Göta kanal
Göta kanal er en af Sveriges bedst kendte og mest populære turistattraktioner. Kanalen har i snart 200 år været et mødested for mennesker fra hele verden og bliver besøgt af omkring 3 millioner turister hvert år. Omkring 3.000 både besejler kanalen i løbet af en sæson. For yderligere information om bådture, seværdigheder, årets aktiviteter, festivaler og begivenheder gå ind på www.gotakanal.se.

Fakta Göta kanal

Göta kanal: Vänern (Sjötorp) – Østersøen (Mem)
Længde: 190 km
Antal sluser: 58
Maks. mål for både: Længde: 30 m, bredde: 7 m, dybde: 2,82 m
Mastehøjde: 22 m

Maksimal hastighed: 5 knob

Højeste punkt:         Tåtorp-Forsvik (91,8 m.o.h.)

Søkort:     Svenske Sjöfartsverket "Båtsportkart Göta kanal"
Åben i perioden: 6. maj – 29. september 2013
Trollhätte kanal: Göteborg-Vänern, 80 km, 6 sluser, åben hele året rundt, besejles
af handelsfartøjer.

Billeder

Diana
Diana
Download
Anna Meyer
Anna Meyer
Download

Information om AB Gøta Kanalbolag

AB Gøta Kanalbolag
Platensgatan 12, Hamnen
591 21 Motala

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye