20.000 gange på tre år: Stor efterspørgsel hos politiet

Siden 2019 har det i landets 12 politikredse været muligt at bestille en betjent til eksempelvis at foretage færdselskontroller, hvis man føler sig utryg over bilister, der kører for stærkt i ens nærområde.
Den ordning har vist sig at være særdeles populær blandt danskere, der har bestilt en betjent over 20.000 gange siden 2020.
Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Opgørelsen omfatter også henvendelser om eksempelvis at få en betjent ud og fortælle om andre forebyggende indsatser, men langt størstedelen af de mange henvendelser drejer sig om hastighedskontroller.
Og det tyder på, at ordningen både er blevet en succes for politiet og borgerne, vurderer Henrik Sagild, der er direktør for skade i Gjensidige.
“Hvis man som borger oplever, at der meget ofte bliver kørt for stærkt i sit nærområde, så er det både en kilde til frygt for ulykker og frustration over, at der ikke bliver gjort nogen indsats for at dæmme op for det. Samtidig er det en vanskelig opgave for politiet at være til stede over alt i nærområderne, og her har ordningen med 'bestil en betjent' vist sig rigtig god,” siger han.
Opgørelsen fra Rigspolitiet viser dog samtidig, at der i år og sidste år er sket et fald i antallet af henvendelser fra borgerne. Hvor der i 2020 og 2021 var knap 8000 henvendelser årligt, så faldt det sidste år til omkring 5000.
Med godt 1300 henvendelser i årets første fire måneder er der udsigt til et lignende antal i år.
“Selvom politiet gør en stor indsats for at forbedre trafiksikkerheden, så er et godt samarbejde med borgerne et utroligt vigtigt redskab til at opnå viden og sætte ind de rigtige steder. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man overvejer at bruge ordningen, hvis man oplever utryghed i forbindelse med bilisters adfærd i sit nærområde,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder

Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ny undersøgelse: Så mange unge danskere har været udsat for digitale trusler31.5.2023 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde unge danskere har oplevet at blive udsat for digitale trusler, og selvom truslerne kan have store konsekvenser for den enkelte, så er det kun et fåtal, der vælger at anmelde sagerne til politiet. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige
Flere end hver tredje unge kører fuld på cykel: Så mange kommer til skade24.5.2023 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
36% af danskere mellem 18 og 29 år har kørt beruset på cykel, og det er gået galt for hver fjerde, der er styrtet på cyklen. Det viser en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.
Bekymrende tal: Hver tredje dansker føler et øget arbejdspres17.5.2023 07:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end en tredjedel af danskere føler et større arbejdspres end tidligere, og hårdest påvirker det personer mellem 30 og 39. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Public for Gjensidige.
Forsinkelser og aflysninger rammer tusindvis af danskere: Sådan bør du forholde dig som rejsende13.5.2023 08:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mangel på flyveledere i Københavns Lufthavn, og derfor risikerer tusindvis af danskere at blive ramt af forsinkelser og aflysninger den næste tid. Derfor bør man som rejsende tage sig en række forholdsregler, lyder opfordringen fra Gouda Rejseforsikring.
10.000 sammenstød årligt: Nu starter højsæsonen for påkørsler af hjorte6.5.2023 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første tre måneder er der sket sammenstød mellem hjorte og biler over 2.000 gange, og det tal forventes at stige markant den næste tid, hvor mange dyr søger efter nye områder. Og det kan føre til livsfarlige situationer og omfattende materielle skader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum