2000 børn er klar til kæmpe børnefest på Grønnegade
5.5.2022 11:35:13 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Den 16. maj samles 2000 børn fra Næstved Kommunes dagtilbud og skoler til åbningen af Næstved Børnekulturfestival. Festlighederne finder sted på Lave Ridebane på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter.
De tilmeldte børn kan glæde sig til at opleve Avantgarden fra Næstved Musikskole, som åbner ballet med akrobatik og festlige rytmer. Herefter er der borgmestertale, konfetti og optræden ved Dansk Rakkerpak og Faster Cool. Den sidste del af åbningsfesten byder traditionen tro på koncert med Næssi og Ulla Abdullas Cocobongoboand.
- Vi skal helt tilbage til 2019, hvor vi sidst kunne kickstarte Børnekulturfestivalen med en åbningsfest for så mange børn samlet på ét sted, fortæller børnekulturkonsulent Katrine Gjesing, som glæder sig over, at tilslutningen til åbningsfesten har været så stor. - Jeg glæder mig til igen at kunne mærke, hvordan det summer af liv, glæde og børnestemmer på pladsen, fortsætter Katrine Gjesing.
- Når jeg af og til taler med unge mennesker fra Næstved, kan de tydeligt huske, hvor stor en oplevelse det var at deltage i åbningsfesten, da de var mindre. Den festlige og lidt højtidelige stemning, og naturligvis koncerten med Næssi, har sat sig i deres hukommelse. Det er derfor helt fantastisk, at vi nu er på den anden side af Corona og igen kan give Næstveds børn en fælles kulturoplevelse af denne kaliber, afslutter Katrine Gjesing.
Børnekulturfestivalen fejrer 20-års jubilæum
Næstved Børnekulturfestival kan i år fejre 20-års jubilæum. Det markeres blandt andet med en udvidelse af festivalen, som for første gang varer hele ni dage, nemlig fra den 16. til den 25. maj. Det glæder Andreas Pourkamali, formand for Kultur- og Idrætsudvalget.
- Jeg er stolt af at bo i en kommune, hvor børnekultur igennem så mange år har haft stor bevågenhed. Det er vigtigt, at så mange børn som muligt stifter bekendtskab med kulturelle udtryksformer og forskellige kunstarter allerede fra de er helt små, udtaler Andreas Pourkamali, som glæder sig over festivalens alsidige program.
I 2021 blev Børnekulturfestivalen udelukkende afviklet for mindre grupper af børn på egen institution eller skoler grundet Corona. I 2022 byder Børnekulturfestivalen på 26 forskellige typer af kulturelle arrangementer. Halvdelen af arrangementerne foregår på egen skole eller institution, mens den anden halvdel foregår på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter og flere af Næstveds øvrige kulturinstitutioner.
I alt er der udbudt 8000 pladser til børn i alderen 0-12 år fra dagtilbud, skole og SFO. Alle aktiviteterne kræver tilmelding.
Lørdag den 21. maj holdes desuden en gratis familielørdag på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter i anledning af Børnekulturfestivalen. Aktiviteterne denne dag kræver ikke tilmelding.
Se hele Børnekulturfestivalens program på www.naessi.dk
Nøgleord
Kontakter
Katrine Gjesing
Tlf:55 88 39 30Tlf:20 21 15 66kgjes@naestved.dkBilleder
Links
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Nyt initiativ i Næstved skal gøre det nemmere at handle bæredygtigt5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et helt nyt initiativ kaldet NæverGreen skal gøre det synligt for kunderne, hvor man kan handle med omtanke for klima, miljø og mennesker.
Næstved står sammen og donerer millionbeløb til Danmarks Indsamling31.1.2026 23:38:09 CET | Pressemeddelelse
Børn, forældre og bedsteforældre, foreninger og virksomheder i Næstved Kommune har i fællesskab samlet 3.188.754 kroner ind til børn i glemte kriser. Næstved har vist sig som en eventby, der virkelig bakker op, siger borgmester Kenneth Sørensen.
Projektkoordinator sætter skub i projekter mellem danske og tyske borgere i Femern Bælt29.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerprojektfonden bidrager til at styrke relationer og samarbejde på tværs af det dansk-tyske grænseland - og med Næstved Kommunes og Region Sjællands nyeste initiativ bliver det i fremtiden nemmere at finde projektpartnerskaber og søge midler fra fondens tre puljer.
Byrådet i Næstved Kommune godkender lokalplan for boliger og hotel i Rådmandshaven28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag aften godkendte et bredt flertal i byrådet i Næstved lokalplanen for Rådmandshaven, hvor Udviklingsselskabet Rådmandshaven vil opføre et fire-stjernet hotel og 143 ejer- og lejeboliger samt en ny urban park.
Byrådet i Næstved Kommune udpeger ny formand for Arena Næstved27.1.2026 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Pia Allerslev er udpeget til ny bestyrelsesformand i Arena Næstved og afløser dermed Carsten Haurum, der har ydet en stor indsats på posten gennem otte år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




