20 NEXT-elever modtager medaljer og legater foran H.M. Dronningen
Tirsdag modtager 18 erhvervsskoleelever fra NEXT Uddannelse København svendeprøvemedaljer, mens to NEXT-elever hver modtager 100.000 kr. fra A.P. Møller Fondens legat til unge håndværkeres videre uddannelse i udlandet. Overrækkelsen foregår på Københavns Rådhus og overværes af H.M. Dronningen.

Tirsdag aften på Københavns Rådhus står i festens tegn, når årets dygtigste nyuddannede håndværkere hyldes med medaljer og legater for flotte og veludførte svendeprøveforløb. I år bliver der uddelt 68 af Håndværkerforeningens medaljer og 7 Massmannske medaljer, og ceremonien overværes af H.M. Dronningen, som lykønsker de unge håndværkere.
18 af medaljetagerne er fra den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København, mens yderligere to tidligere NEXT-elever hædres med rejselegater på 100.000 kr. fra A.P. Møller Fondens legat til unge håndværkeres videre uddannelse i udlandet.
De dygtige medalje- og legat-tagere fra NEXT tæller både tømrere, møbelsnedkere, brolæggere, frisører, guldsmede, en murer og en fotograf. De har alle brugt cirka fire år på deres erhvervsuddannelse, hvor de har skiftet mellem undervisningsforløb på NEXT og oplæring på deres lærepladser.
Dygtige og fagligt ambitiøse elever
En af landets dygtigste håndværkere og medaljemodtagere er 25-årige August Wibroe fra Søllerød, som er udlært møbelsnedker fra NEXT og lærepladsen Langvad Møbelsnedkeri i Hellerup. Han er spændt på fejringen foran H.M. Dronningen.
”Det bliver en unik og sjov oplevelse. Efter gymnasiet var jeg i tvivl om mit næste skridt, men jeg mærkede et stort ønske om at lære et håndværk. Den håndværksmæssige dannelse mangler desværre blandt flere og flere unge, hvilket er en skam, for det er yderst spændende at lære at bruge sine hænder. Nu hvor jeg er færdigudlært arbejder jeg, men jeg drømmer også om at rejse til Japan for at studere deres traditioner for møbelsnedkeri og supplere med ny viden,” siger August og fortsætter:
”Jeg har været enormt glad for at lære et håndværk og kan kun anbefale det. Vi var mange fra mit hold, der havde taget gymnasiet først, og som efterfølgende valgte en erhvervsuddannelse, fordi vi savnede at bruge vores hænder og hoveder samtidig.”
Praktiske fag har enorm værdi
For Ole Heinager, administrerende direktør på NEXT Uddannelse København, er det vigtigt, at de erhvervsuddannede fejres, og vi som samfund understreger værdien af de praktiske fag.
“Der er et kæmpe behov for, at flere tager en håndværksfaglig uddannelse. Derfor gør det mig også enormt glad og stolt, når vores elever er blandt Danmarks mest talentfulde håndværkere og måske kan inspirere andre til at overveje håndværksuddannelserne,” siger han.
Traditionen med at uddele medaljer går helt tilbage til 1867, og dengang som nu, er målet at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Ud over medaljer vil der også blive uddelt legater fra virksomheder, laug og fonde til en værdi af 1,1 mio. kroner. De unge håndværkere, der får medalje og legater, er indstillet af de københavnske laug og har taget deres svendeprøve på hovedstadsområdets erhvervsskoler.
Medaljeceremonien arrangeres af Håndværkerforeningen i samarbejde med NEXT Uddannelse København og TEC.
Nøgleord
Kontakter
Ole HeinagerAdministrerende direktør
Tlf:35863535oh@nextkbh.dkCathrine Saltbæk TverskovPresse- og Kommunikationskonsulent
Tlf:23285322cst@nextkbh.dkBilleder
Information om NEXT Uddannelse København
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Kom med på et afbud og vandt DM i Skills2.5.2022 15:07:28 CEST | Pressemeddelelse
NEXT-elev Melina Moshtaghian løb med sejren inden for kosmetikerfaget efter kun en måneds forberedelse til DM i Skills.
13 NEXT-elever skal til DM i Skills21.4.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 28.-30. april skal 13 erhvervsskoleelever fra NEXT Uddannelse København konkurrere om at blive bedst i deres fag, når DM i Skills løber af stablen i Høng.
Ministerbesøg på NEXTs grønne tømreruddannelse5.4.2022 11:09:31 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtigt byggeri var på dagsordenen, da tømreruddannelsen hos NEXT Uddannelse København åbnede dørene for Børne- og Undervisningsministeren og Skatteministeren.
Flere elever får en uddannelsesaftale i hus end tidligere30.3.2022 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal for januar viser en stigning i antallet af uddannelsesaftaler hos den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København.
Bæredygtigt byggeri vinder frem på NEXT28.2.2022 09:51:10 CET | Pressemeddelelse
Som de første i Danmark tilbyder tømreruddannelsen på NEXT i Rødovre eleverne at uddanne sig i bæredygtigt byggeri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum