20 mio. kr. til innovative grønne løsninger inden for digitalisering og sektorkobling
22.12.2022 13:45:28 CET | Energistyrelsen | Nyhed
ELFORSK har til formål at fremme effektiv energianvendelse og fleksibilitetsløsninger inden for el og energi via data, digitalisering og sektorkobling i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn.
”Sektorkobling og energieffektivisering er måske ikke lige så klare billeder på den grønne omstilling som vindmøller og solceller. Ikke desto mindre er det to helt centrale dele i den klimamosaik, som vi er ved at lave i Danmark – og derfor er det kun godt nyt, at der er flere midler på vej,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
”Energistyrelsen er glade for at kunne støtte op om nye innovative projekter. Hvis Danmark fortsat skal være med til at vise vejen for den grønne omstilling, har vi brug for nye og effektive løsninger, der kan binde energiproduktion og -forbrug intelligent sammen,” udtaler Kristoffer Böttzauw, direktør for Energistyrelsen.
Ved fristen i september havde 12 projekter søgt om i alt 60,57 mio. kroner. Ud af disse har tre nu modtaget tilsagn om tilskud til deres innovative grønne løsninger:
Optimering gennem machine learning
Med Viegand Maagøe i spidsen vil et af projekterne introducere machine learning i danske industrivirksomheder. Machine learning-teknologi har et stort potentiale for at optimere industrielle processer, men mulighederne, som teknologien tilbyder, udnyttes ikke i dag. Projektet vil derfor påvise dette potentiale – og på den måde accelerere brugen og udbredelsen af machine learning i dansk industri.
Intelligent anvendelse af data
I et andet projekt vil Aalborg Universitet gennem intelligent dataanvendelse sikre grøn udvikling på Hirtshals Havn. Dette gøres med udgangspunkt i havnens eksisterende virksomheder og den lokale energiforsyning. Projektet har blandt andet fokus på Power-to-X, carbon capture samt ny energiforsyning til havnen baseret på vedvarende energikilder.
Digitalisering og elektrificering af transport
I det tredje projekt, der nu modtager støtte fra ELFORSK, vil DTU undersøge, hvordan digitalisering og elektrificering af transport påvirker distributionsnettet. Efterfølgende vil projektet udvikle konkrete værktøjer til at løse udfordringer forbundet hermed og på den måde facilitere adfærdsændringer inden for transportsektoren, der potentielt vil medføre betydelige samfundsgevinster.
Susanne Juhl, der er formand for ELFORSK’s advisory board, fremhæver, at ELFORSK med midlerne for 2022 har valgt at fokusere på projekter, som anvender og udvikler innovation inden for data, digitalisering og sektorkobling på tværs af værdikæder.
”Mange data findes allerede, men det er vigtigt, at vi bliver bedre til at bruge dem blandt andet ved hjælp af kunstig intelligens. Udvikling af digitale værktøjer – blandt andet rettet mod en stadig mere elektrificeret transportsektor, industri og opvarmning – kan åbne muligheder for øget fleksibilitet i elnettet og spare netkunderne og samfundet for betydelige omkostninger,” siger Susanne Juhl.
|
Projekttitel |
Hovedansøger |
Tilskud |
|
Machine Learning til Energi- og Procesoptimering (MLEEP) |
Viegand Maagøe |
4.147.343 kr. |
|
Elektrificering og fleksibilitetsydelser fra Greenport North (EFFORT) |
Aalborg Universitet |
8.153.825 kr. |
|
e2flex - Enabling Flexibility |
Danmarks Tekniske Universitet |
7.332.109 kr. |
Om ELFORSK
ELFORSK er for første gang i 2022 kommet på Finansloven, og har i den forbindelse fået ny administration og ændret strategisk fokus.
ELFORSK-puljen administreres i samarbejde mellem Energistyrelsen og Green Power Denmark og har til formål at fremme forskning og udvikling af løsninger for at øge effektiv energianvendelse og fleksibelt el- og energiforbrug.
Læs mere om puljen her.
Se også elforsk.dk for yderligere information om puljen og projektgalleri.
Kontakt
Fuldmægtig, Energistyrelsen, Henrik Holm Friis, htaf@ens.dk, +45 33 92 77 99
Kontorchef, Energistyrelsen, Claus Meineche, clme@ens.dk, +45 33 92 77 93
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkInformation om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
