2 år i rummet for Delphini-1
Aarhus Universitets første satellit, Delphini-1, som er en 10x10x10cm (1U)
cubesat, har i dag, den 31. januar 2021, svævet alene rundt i rummet i 2
år. Det er langt længere tid end levetiden var vurderet til inden
opsendelsen. Det er dog klart at missionen lakker mod enden, og at
Delphini-1, helt som forventet, vil brænde op i atmosfæren indenfor nogle
få måneder.
I starten af 2020 har vores hold af studerende, der styrer Delphini-1,
systematisk undersøgt kameraet ombord på satellitten for at optimere
betingelserne for gode billeder. Vi har fået fine billeder både af Jorden og
af stjernehimlen hen over sommeren 2020 og Delphini-1 er i dag en af de
bedste 1U cubesats i verden til at tage billeder af Jorden.
Holdet bag Delphini-1 har siden efteråret 2020 brugt billeder af både
Jorden og stjerner, samt sensordata om bord til at forstå satellittens
bevægelse i dens bane omkring Jorden.
Vores lille satellit er ikke som de store udstyret med reaktionshjul eller
raketmotorer, så der er ikke nogen let måde at få den til at pege i den
retning, vi ønsker. Derfor har de billeder, vi har taget, alle sammen været
af områder på Jordens sydlige halvkugle og af en begrænset del af
stjernehimlen.
Vi vil også gerne have billeder fra den nordlige halvkugle, og tiden er
knap, så det har nu ført til en vovet manøvre hvor vi har vippet satellitten
180 grader rundt ved hjælp af Jordens magnetfelt. Med denne manøvre er
det lykkedes at ændre orienteringen på Delphini-1, så den nu noget af
tiden peger kameraet ned mod Jorden, når den passerer hen over den
nordlige halvkugle.
Så nu krydser vi fingre for, at der er tid nok tilbage til at tage nye billeder
og ikke mindst at få dem hentet ned. Måske endda et billede af Danmark?
Delphini-1 er samlet og afprøvet af studerende ved Institut for Fysik og
Astronomi, Institut for Geoscience og Institut for Ingeniørvidenskab ved
Aarhus Universitet. Fra satellitten blev sendt ud fra Den internationale
Rumstation ISS den 31. januar 2019 er det forskellige hold af studerende
og medarbejdere, som har arbejdet intenst med at lære at håndtere den
lille satellit. Al kommunikation med satellitten foregår i de få minutter,
hvor den er over horisonten og i syne fra antennen, som befinder sig på
taget af en af universitetets bygninger på Katrinebjerg. Der udveksles
"husholdningsinformationer", der hentes billeder ned bid for bid og omløb
for omløb, og kameraet får nye direktiver om belysningstider og
tidspunkter for hvornår de næste billeder skal tages, mens satellitten er
på egen hånd, udenfor rækkevidde af kontrolstationen på Aarhus
Universitet.
Delphini-1 og jordstationen er finansieret af Aarhus Universitets
Forskningsfond. Opsendelsen er doneret af den europæiske
rumorganisation ESA i samarbejde med Uddannelses- og
Forskningsministeriet. Satellitten er indkøbt som "samlesæt" fra firmaet
GomSpace, som også har støttet projektet under hele forløbet med
undervisning, råd og vejledning.
Et udvalg af billeder kan findes på:
https://projects.au.dk/ausat/delphini1/images/
Nøgleord
Kontakter
Pressekoordinator
Ole J. Knudsen
Institut for Fysik og Astronomi
Aarhus Universitet
ojk@phys.au.dk
Mobil: +4540594520
Vedhæftede filer
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
ERC Advanced Grant til professor Lars Birkedal30.3.2023 12:24:14 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til professor og Villum Investigator Lars Birkedal, som er blevet tildelt det prestigefyldte ERC Advanced Grant til sit forskningsprojektet CHORDS (Compositional Higher-Order Reasoning about Distributed Systems). ERC Advanced Grant er et af de mest eftertragtede forskningsbevillinger i Europa, og det anerkender fremragende forskere, der har demonstreret exceptionelle resultater inden for deres felt. Bevillingen på op til 2,5 millioner euro giver forskerene mulighed for at arbejde med banebrydende forskningsprojekter.
Havisen vil snart forsvinde fra Arktis om sommeren – og det er faktisk sket før21.3.2023 13:40:25 CET | Pressemeddelelse
I et nyt studie advarer forskere om, at havis i Arktis meget snart kan være fortid i sommerperioderne. For 10.000 år siden smeltede isen nemlig ved temperaturer, der minder om dem, vi har i dag. Det kan få konsekvenser for både klima og økosystemer.
Claudio Orlandi – Ny professor i kryptologi ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet17.3.2023 11:29:03 CET | Pressemeddelelse
Det lå ikke lige til højrebenet, at Claudio skulle blive professor i kryptologi som 39-årig på Aarhus Universitet, da han startede sin karriere som ingeniørstuderende i Firenze. Interessen dukkede først op, da han i løbet af sit studie tog et valgfag i kryptologi inden for matematik. Det var især emnet inden for Zero-Knowledge Proofs, der interesserede ham, og jo mere han kom ind i emnet, jo oftere stødte han på Professor Ivan Damgårds navn.
Tag på stjerneskudsjagt i Sydvestjylland16.3.2023 19:07:30 CET | Pressemeddelelse
Måske faldt der en sten fra himlen lørdag morgen, den 4. marts 2023 - eller måske endda flere. Bor du i området imellem Grindsted, Sønder Felding og Brande, så kig en gang på P-pladser, terrasser, flade tage efter sorte eller brune sten med glasagtig overflade.
Det gigantiske hestebønnegenom afkodet10.3.2023 09:43:56 CET | Pressemeddelelse
Den proteinrige hestebønne er spået en stor fremtid som fødevare. Hovedudfordringen har været, at hestebønnegenomet er så stort og komplekst, at det ikke har kunnet karakteriseres. Og uden kendskab til genomet, kan man ikke forædle hestebønner med moderne metoder. Nu har forskere endelig afkodet det gigantiske genom, så det nu er muligt at forstå og udnytte den naturlige variation til at forbedre hestebønners landbrugs- og fødevaremæssige egenskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum