Aarhus Universitet Natural Sciences

2 år i rummet for Delphini-1

Del

Vovet manøvre for at få et billede af Danmark!

Aarhus Universitets første satellit, Delphini-1, som er en 10x10x10cm (1U)
cubesat, har i dag, den 31. januar 2021, svævet alene rundt i rummet i 2
år. Det er langt længere tid end levetiden var vurderet til inden
opsendelsen. Det er dog klart at missionen lakker mod enden, og at
Delphini-1, helt som forventet, vil brænde op i atmosfæren indenfor nogle
få måneder.
I starten af 2020 har vores hold af studerende, der styrer Delphini-1,
systematisk undersøgt kameraet ombord på satellitten for at optimere
betingelserne for gode billeder. Vi har fået fine billeder både af Jorden og
af stjernehimlen hen over sommeren 2020 og Delphini-1 er i dag en af de
bedste 1U cubesats i verden til at tage billeder af Jorden.
Holdet bag Delphini-1 har siden efteråret 2020 brugt billeder af både
Jorden og stjerner, samt sensordata om bord til at forstå satellittens
bevægelse i dens bane omkring Jorden.
Vores lille satellit er ikke som de store udstyret med reaktionshjul eller
raketmotorer, så der er ikke nogen let måde at få den til at pege i den
retning, vi ønsker. Derfor har de billeder, vi har taget, alle sammen været
af områder på Jordens sydlige halvkugle og af en begrænset del af
stjernehimlen.
Vi vil også gerne have billeder fra den nordlige halvkugle, og tiden er
knap, så det har nu ført til en vovet manøvre hvor vi har vippet satellitten
180 grader rundt ved hjælp af Jordens magnetfelt. Med denne manøvre er
det lykkedes at ændre orienteringen på Delphini-1, så den nu noget af
tiden peger kameraet ned mod Jorden, når den passerer hen over den
nordlige halvkugle.
Så nu krydser vi fingre for, at der er tid nok tilbage til at tage nye billeder
og ikke mindst at få dem hentet ned. Måske endda et billede af Danmark?

Delphini-1 er samlet og afprøvet af studerende ved Institut for Fysik og
Astronomi, Institut for Geoscience og Institut for Ingeniørvidenskab ved
Aarhus Universitet. Fra satellitten blev sendt ud fra Den internationale
Rumstation ISS den 31. januar 2019 er det forskellige hold af studerende
og medarbejdere, som har arbejdet intenst med at lære at håndtere den
lille satellit. Al kommunikation med satellitten foregår i de få minutter,
hvor den er over horisonten og i syne fra antennen, som befinder sig på
taget af en af universitetets bygninger på Katrinebjerg. Der udveksles
"husholdningsinformationer", der hentes billeder ned bid for bid og omløb
for omløb, og kameraet får nye direktiver om belysningstider og
tidspunkter for hvornår de næste billeder skal tages, mens satellitten er
på egen hånd, udenfor rækkevidde af kontrolstationen på Aarhus
Universitet.
Delphini-1 og jordstationen er finansieret af Aarhus Universitets
Forskningsfond. Opsendelsen er doneret af den europæiske
rumorganisation ESA i samarbejde med Uddannelses- og
Forskningsministeriet. Satellitten er indkøbt som "samlesæt" fra firmaet
GomSpace, som også har støttet projektet under hele forløbet med
undervisning, råd og vejledning.

Et udvalg af billeder kan findes på:
https://projects.au.dk/ausat/delphini1/images/

Nøgleord

Kontakter

Pressekoordinator
Ole J. Knudsen
Institut for Fysik og Astronomi
Aarhus Universitet
ojk@phys.au.dk
Mobil: +4540594520

Vedhæftede filer

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Dennis tæmmede proteinet fra helvede på syv år17.2.2021 09:23:22 CETPressemeddelelse

Efter syv års intens forskning er det lykkedes en århusiansk forskergruppe via et tværdisciplinært samarbejde at forstå, hvorfor en meget usædvanlig og udstrakt struktur er vigtig for funktionen af et essentielt protein fra det menneskelige immunforsvar. Den nye forskning åbner nye muligheder for at justere immunsystemets aktivitet op eller ned. Stimulering af immunsystemet er relevant f.eks. i forbindelse med behandling af kræft, mens dæmpning anvendes ved behandling af autoimmune sygdomme.

Elektriske kabelbakterier ånder med ilt på en hidtil uset effektiv måde11.2.2021 05:30:00 CETPressemeddelelse

For snart 10 år siden beskrev forskere fra Aarhus Universitet for første gang nogensinde de flere centimeter lange kabelbakterier, der lever ved at sende en elektrisk strøm fra den ene ende til den anden ende af bakterien. Nu dokumenterer forskerne, at ganske få celler i bakterien kører med et ekstremt højt iltforbrug, mens resten af cellerne omsætter føde og vokser uden ilt. En helt enestående livsstil.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum