2 år i rummet for Delphini-1
Aarhus Universitets første satellit, Delphini-1, som er en 10x10x10cm (1U)
cubesat, har i dag, den 31. januar 2021, svævet alene rundt i rummet i 2
år. Det er langt længere tid end levetiden var vurderet til inden
opsendelsen. Det er dog klart at missionen lakker mod enden, og at
Delphini-1, helt som forventet, vil brænde op i atmosfæren indenfor nogle
få måneder.
I starten af 2020 har vores hold af studerende, der styrer Delphini-1,
systematisk undersøgt kameraet ombord på satellitten for at optimere
betingelserne for gode billeder. Vi har fået fine billeder både af Jorden og
af stjernehimlen hen over sommeren 2020 og Delphini-1 er i dag en af de
bedste 1U cubesats i verden til at tage billeder af Jorden.
Holdet bag Delphini-1 har siden efteråret 2020 brugt billeder af både
Jorden og stjerner, samt sensordata om bord til at forstå satellittens
bevægelse i dens bane omkring Jorden.
Vores lille satellit er ikke som de store udstyret med reaktionshjul eller
raketmotorer, så der er ikke nogen let måde at få den til at pege i den
retning, vi ønsker. Derfor har de billeder, vi har taget, alle sammen været
af områder på Jordens sydlige halvkugle og af en begrænset del af
stjernehimlen.
Vi vil også gerne have billeder fra den nordlige halvkugle, og tiden er
knap, så det har nu ført til en vovet manøvre hvor vi har vippet satellitten
180 grader rundt ved hjælp af Jordens magnetfelt. Med denne manøvre er
det lykkedes at ændre orienteringen på Delphini-1, så den nu noget af
tiden peger kameraet ned mod Jorden, når den passerer hen over den
nordlige halvkugle.
Så nu krydser vi fingre for, at der er tid nok tilbage til at tage nye billeder
og ikke mindst at få dem hentet ned. Måske endda et billede af Danmark?
Delphini-1 er samlet og afprøvet af studerende ved Institut for Fysik og
Astronomi, Institut for Geoscience og Institut for Ingeniørvidenskab ved
Aarhus Universitet. Fra satellitten blev sendt ud fra Den internationale
Rumstation ISS den 31. januar 2019 er det forskellige hold af studerende
og medarbejdere, som har arbejdet intenst med at lære at håndtere den
lille satellit. Al kommunikation med satellitten foregår i de få minutter,
hvor den er over horisonten og i syne fra antennen, som befinder sig på
taget af en af universitetets bygninger på Katrinebjerg. Der udveksles
"husholdningsinformationer", der hentes billeder ned bid for bid og omløb
for omløb, og kameraet får nye direktiver om belysningstider og
tidspunkter for hvornår de næste billeder skal tages, mens satellitten er
på egen hånd, udenfor rækkevidde af kontrolstationen på Aarhus
Universitet.
Delphini-1 og jordstationen er finansieret af Aarhus Universitets
Forskningsfond. Opsendelsen er doneret af den europæiske
rumorganisation ESA i samarbejde med Uddannelses- og
Forskningsministeriet. Satellitten er indkøbt som "samlesæt" fra firmaet
GomSpace, som også har støttet projektet under hele forløbet med
undervisning, råd og vejledning.
Et udvalg af billeder kan findes på:
https://projects.au.dk/ausat/delphini1/images/
Nøgleord
Kontakter
Pressekoordinator
Ole J. Knudsen
Institut for Fysik og Astronomi
Aarhus Universitet
ojk@phys.au.dk
Mobil: +4540594520
Vedhæftede filer
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
Aarhus-forskere får millionløft til forskning i fertilitet og molekylærbiologi12.6.2025 11:06:19 CEST | Pressemeddelelse
Tre forskningsprojekter ved Aarhus Universitet modtager tilsammen over 30 mio. kr. i støtte til at forstå, hvorfor graviditet nogle gange mislykkes, hvordan miljøforurening påvirker reproduktion, og hvordan molekylære mekanismer styrer cellers funktion. Bevillingerne understreger betydningen af grundforskning med klare perspektiver for fremtidens sundhedsindsatser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum