2 år i rummet for Delphini-1
Aarhus Universitets første satellit, Delphini-1, som er en 10x10x10cm (1U)
cubesat, har i dag, den 31. januar 2021, svævet alene rundt i rummet i 2
år. Det er langt længere tid end levetiden var vurderet til inden
opsendelsen. Det er dog klart at missionen lakker mod enden, og at
Delphini-1, helt som forventet, vil brænde op i atmosfæren indenfor nogle
få måneder.
I starten af 2020 har vores hold af studerende, der styrer Delphini-1,
systematisk undersøgt kameraet ombord på satellitten for at optimere
betingelserne for gode billeder. Vi har fået fine billeder både af Jorden og
af stjernehimlen hen over sommeren 2020 og Delphini-1 er i dag en af de
bedste 1U cubesats i verden til at tage billeder af Jorden.
Holdet bag Delphini-1 har siden efteråret 2020 brugt billeder af både
Jorden og stjerner, samt sensordata om bord til at forstå satellittens
bevægelse i dens bane omkring Jorden.
Vores lille satellit er ikke som de store udstyret med reaktionshjul eller
raketmotorer, så der er ikke nogen let måde at få den til at pege i den
retning, vi ønsker. Derfor har de billeder, vi har taget, alle sammen været
af områder på Jordens sydlige halvkugle og af en begrænset del af
stjernehimlen.
Vi vil også gerne have billeder fra den nordlige halvkugle, og tiden er
knap, så det har nu ført til en vovet manøvre hvor vi har vippet satellitten
180 grader rundt ved hjælp af Jordens magnetfelt. Med denne manøvre er
det lykkedes at ændre orienteringen på Delphini-1, så den nu noget af
tiden peger kameraet ned mod Jorden, når den passerer hen over den
nordlige halvkugle.
Så nu krydser vi fingre for, at der er tid nok tilbage til at tage nye billeder
og ikke mindst at få dem hentet ned. Måske endda et billede af Danmark?
Delphini-1 er samlet og afprøvet af studerende ved Institut for Fysik og
Astronomi, Institut for Geoscience og Institut for Ingeniørvidenskab ved
Aarhus Universitet. Fra satellitten blev sendt ud fra Den internationale
Rumstation ISS den 31. januar 2019 er det forskellige hold af studerende
og medarbejdere, som har arbejdet intenst med at lære at håndtere den
lille satellit. Al kommunikation med satellitten foregår i de få minutter,
hvor den er over horisonten og i syne fra antennen, som befinder sig på
taget af en af universitetets bygninger på Katrinebjerg. Der udveksles
"husholdningsinformationer", der hentes billeder ned bid for bid og omløb
for omløb, og kameraet får nye direktiver om belysningstider og
tidspunkter for hvornår de næste billeder skal tages, mens satellitten er
på egen hånd, udenfor rækkevidde af kontrolstationen på Aarhus
Universitet.
Delphini-1 og jordstationen er finansieret af Aarhus Universitets
Forskningsfond. Opsendelsen er doneret af den europæiske
rumorganisation ESA i samarbejde med Uddannelses- og
Forskningsministeriet. Satellitten er indkøbt som "samlesæt" fra firmaet
GomSpace, som også har støttet projektet under hele forløbet med
undervisning, råd og vejledning.
Et udvalg af billeder kan findes på:
https://projects.au.dk/ausat/delphini1/images/
Nøgleord
Kontakter
Pressekoordinator
Ole J. Knudsen
Institut for Fysik og Astronomi
Aarhus Universitet
ojk@phys.au.dk
Mobil: +4540594520
Vedhæftede filer
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum