DSK - De Samvirkende KøbmændDSK - De Samvirkende Købmænd

Masser af muligheder for indkøb af dagligvarer i påsken

Del
Næsten alle butikker i kæder som f.eks. KWIK SPAR, SPAR, KIWI Minipris, 7-Eleven og LetKøb har åbent i påskens helligdage, når de større butikker holder lukket

Selv om lukkeloven stort set er ophævet, så gælder der stadig restriktioner i forbindelse med helligdage. Det betyder, at skærtorsdag, langfredag, 1. påskedag og 2. påskedag er såkaldte lukkedage, hvor alle butikker som udgangspunkt skal holde lukket. Men ligesom tidligere, så er der en lang række dagligvarebutikker, der er undtaget fra de almindelige lukketids-bestemmelser. Det er dagligvarebutikker, hvis årlige omsætning ikke overstiger 32,8 mio. kr. inklusiv moms og punktafgifter.

"Dagen før skærtorsdag og påske-lørdag er typisk blandt årets største handelsdage i butikkerne, men hvis man ikke når det, eller man lige står og mangler noget, er der altså gode muligheder for at købe ind på helligdagene", siger Jytte Tandrup, underdirektør i De Samvirkende Købmænd.

For de præcise åbningstider henvises til opslag i den enkelte butik.

Kort om lukkeloven
Fra 1. oktober 2012 må alle butikker - uanset størrelse, beliggenhed og type - holde døgnåbent året rundt undtagen på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag.

Fra denne hovedregel er der dog en række undtagelser. Bl.a. for dagligvarebutikker, der godt må holde åbent på helligdage, hvis de opfylder følgende to betingelser:

  • Den årlige omsætning inklusiv moms og punktafgifter må ikke overstige 32,8 mio. kr. Herfra kan der dog trækkes en række varegrupper.
  • Butikker, hvis omsætning ligger mellem 14,2 mio. kr. og 32,8 mio. kr. årligt, skal have indsendt en revisorerklæring til Erhvervsstyrelsen om butikkens omsætning.

Læs mere på http://www.dsk.dk/Videnom/Videnomlukkeloven/

Yderligere oplysninger kan fås hos underdirektør Jytte Tandrup, tlf. 29 27 54 83, jta@dsk.dk og kommunikationskonsulent Mille Engberg, tlf. 30 91 38 80,me@dsk.dk.

DSK repræsenterer 1.300 købmandsejede supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience-butikker i kæder som f.eks. SPAR, SuperBest, REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg, KIWI minipris, ABC Lavpris, LetKøb, Go’on og Dagrofa S-Engros. Læs mere på www.dsk.dk.

Nøgleord

Kontakter

Underdirektør Jytte Tandrup, jta@dsk.dk, tlf. 29 27 54 83 eller kommunikationskonsulent Mille Engberg, me@dsk.dk, tlf. 30 91 38 80.

Information om DSK - De Samvirkende Købmænd

DSK - De Samvirkende Købmænd
DSK - De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26
2300 København S

3962 1616http://www.dsk.dk/

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.

I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye