Danske afgifter holder liv i grænsehandlen
6.3.2025 09:26:21 CET | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
Den danske moms på fødevarer og de mange punktafgifter holder fortsat gang i grænsehandlen i Tyskland – og skader samtidig folkesundheden.

Det er trist læsning, når grænsebutikkerne melder, at de danske forbrugere i stigende grad valfarter til grænsebutikkerne i Tyskland for at handle dagligvarer, slik, alkohol og tobak. Årsagen er de høje danske afgifter og momssatser, som gør varerne unaturligt dyre i Danmark. Denne udvikling koster danske arbejdspladser, skatteindtægter og har en negativ effekt på folkesundheden.
En undersøgelse fra Norstat, udført for De Samvirkende Købmænd (DSK), viser, at næsten halvdelen af de adspurgte danskere oplever, at deres forbrug af slik og alkohol stiger på grund af grænsehandlen. Især de unge i alderen 18-29 år er påvirkede, hvor hele 75 procent rapporterer, at de køber og forbruger mere slik, tobak og alkohol på grund af de billigere priser syd for grænsen. Til sammenligning er det kun 24 procent af de 70+-årige, der oplever samme effekt.
”Den primære årsag til danskernes grænsehandel er de markant lavere priser i nabolandene. Tidligere var det især øl, sodavand, spiritus, vin og slik, der fik danskerne til at krydse grænsen. Men med stigende fødevarepriser ser vi nu en ny tendens: flere og flere fylder indkøbsvognen med dagligvarer,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør hos DSK.
"Det er på tide, at den danske regering tager konsekvenserne af de høje punktafgifter alvorligt. Når vores skatter og afgifter driver forbrugerne over grænsen, skaber vi ikke blot økonomiske tab for danske butikker og staten – vi påvirker også folkesundheden negativt. De høje afgifter fører til et øget forbrug af usunde varer som alkohol, tobak og slik, hvilket er et paradoks, når hensigten med afgifterne ofte er at reducere forbruget," siger Jannick Nytoft.
DSK opfordrer derfor regeringen til at sætte en reduceret moms på fødevarer på dagsordenen og se på en tilpasning af punktafgifterne, så danske priser kommer mere i trit med vores nabolande.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkNiels Tønning RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:+45 22 14 80 40ntr@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Epidemien af butikstyverier fortsætter: Der blev stjålet for over 2 mia. kroner i dagligvarehandlen i 20253.3.2026 07:05:25 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at stjæle fra de danske butikker er stadig høj – meget høj. I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier. De mange tyverier koster de danske dagligvarebutikker dyrt. Et estimat fra De Samvirkende Købmænd peger på, at tyverierne i dagligvarehandlen samlet set koster over to mia. kroner.
Folketingsvalg med fokus på danskernes dagligdag26.2.2026 14:30:38 CET | Pressemeddelelse
Afgiftslettelser, fødevaremoms og indsatsen mod butikstyverier – det er de vigtigste prioriteter i købmændenes brancheorganisation.
Skærpede straffe for butikstyveri er et vigtigt skridt19.2.2026 16:35:33 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) hilser regeringens nye initiativer mod butikstyveri velkommen.
DSK hilser lavere fødevaremoms velkommen28.1.2026 10:24:45 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har et udbredt ønske til en lavere moms på fødevarer. Det ønske er blevet hørt, når regeringen og en række partier nu er blevet enige om at afsætte seks milliarder kroner fra 2028 til nedsættelse af fødevaremomsen.
Købmænd jubler: Lavere fødevaremoms er vejen til billigere mad27.1.2026 11:45:41 CET | Pressemeddelelse
Finansminister Nicolai Wammen mødes tirsdag eftermiddag med en række partier for at forhandle om fødevaremoms. Dagbladet Børsen erfarer, at momsen skal sænkes med et beløb, der svarer til 6 mia. kr. om året fra 2028 og frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum