KEA - Københavns ErhvervsakademiKEA - Københavns Erhvervsakademi

Rekordstor søgning på KEA via kvote 2

Del
3.464 ansøgninger til KEAs uddannelser via kvote 2 er en stigning på cirka 14 procent i forhold til tallet sidste år. Og der er flere på vej.
KEa Connect 2013
KEa Connect 2013

Mandag den 18. marts var fristen for ansøgning til videregående uddannelser på kvote 2 via optagelse.dk. Antallet af ansøgninger var imødeset med stor spænding på KEA, ikke mindst fordi optagelse.dk få dage inden ansøgningsfristen brød sammen.

Med 3.464 ansøgninger til KEAs uddannelser ser tallet rigtigt flot ud. Sidste år ved denne tid havde KEA 2.000 ansøgninger på kvote 2. Så dette års tal overstiger selv de vildeste forventninger. De 3.464 ansøgninger indeholder ikke ansøgninger modtaget til KEAs egne top-up-uddannelser, da ansøgningen hertil ikke foregår via optagelse.dk.

Det stigende ansøgertal er en generel tendens, som Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser også bekræftet i en pressemeddelelse i går. Heri fremgår det, at det samlede ansøgertal på kvote 2 i år er på i alt 49.137 personer. Til sammenligning søgte 38.683 ind via kvote 2 i 2012.

Uddannelsesminister Morten Østergaard glæder sig over den store fremgang:
”Det er meget positivt, at så mange unge ønsker at starte på en videregående uddannelse. Det er endnu et skridt på vej mod regeringens mål om at skabe den bedst uddannede generation nogensinde,” siger Morten Østergaard i pressemeddelelsen.

KEA tegner sig med stigningen på over 1.464 ansøgninger for omkring 14 procent af denne samlede stigning. Stigningen i ansøgerfeltet til KEA ligger derfor ikke kun i forlængelse af denne udvikling, men den tegner sig også for en rigtig flot andel af den samlede stigning på landsplan.

Rektor på KEA, Ingo Østerskov, er også begejstret over det flotte ansøgningstal til KEAs uddannelser. Han ser det som et tegn på, at KEA gør det helt rigtige – at udbyde uddannelser, der målrettes det private erhvervsliv via en tæt kobling til praksisbaseret undervisning: 

”Mange studerende vælger uddannelse på grund af anbefalinger fra venner og familie. Når studerende har lyst til at uddanne sig hos os, er det et stærkt signal om, at det, der sker ude i undervisningslokalerne og i det daglige studiemiljø, er det rigtige. Der er både et behov for og en efterspørgsel på vores praksisrettede uddannelser. Det kan vi kun være stolte af.”

De endelige ansøgningstal på KEAs uddannelser for sommeroptaget kendes først, når alle ansøgningerne på kvote 1 optaget er modtaget. Fristen på kvote 1 er fredag den 5. juli 2013. 

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt


Louise Juncker, Business Partner - Design & Business: +45 4646 0000, louj@kea.dk

Billeder

KEa Connect 2013
KEa Connect 2013
Download
KEA Connect 2013
KEA Connect 2013
Download
KEA Connect 2012
KEA Connect 2012
Download

Information om KEA - Københavns Erhvervsakademi

KEA - Københavns Erhvervsakademi
Ryesgade 3F, 4. sal
2200 København N

46460000http://www.kea.dk/
KEA - Københavns Erhvervsakademis formål er at udvikle og udbyde praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademiniveau og professionsbachelorniveau. Det sker i nært samarbejde med regionens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. KEA fungerer desuden som videnscenter for offentlige og private virksomheder. Der er 4219 studerende på fuldtidsuddannelserne, 4800 på efteruddannelse og 332 ansatte på KEA.

Følg pressemeddelelser fra KEA - Københavns Erhvervsakademi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KEA - Københavns Erhvervsakademi

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye