

Innovativ mode- og kunsthåndværk virksomhed får indvandrerkvinder i job
SUCCESHISTORIE I IVÆRKSÆTTERI
At tvinge indvandrerkvinder i arbejde er ikke løsningen. Man skal i stedet bruge kreativitet og innovation til at skabe meningsfulde beskæftigelsestilbud, mener folkene bag ITMV. Denne tankegang har Københavns Erhvervsakademi KEA brugt i forbindelse med I Tråd med Verden (ITMV). KEA oprettede ITMV som et integrationsprojekt tilbage i 2010 sammen med Røde Kors. I dag har projektet udviklet sig til et socialøkonomisk virksomhedsprojekt der både motiverer indvandrerkvinder til at komme i beskæftigelse ved at fokusere på deres kreative kompetencer samtidig med, at virksomheden motiverer KEA studerende til at tænke bæredygtighed og iværksætteri ind i deres uddannelsesforløb.
For snart tre år siden startede ITMV med en enkelt systue i Ishøj. Siden er ITMV vokset og har etableret systuer i både Rødovre og på Vesterbro. I maj 2012 åbnede ITMV deres egen butik i Saxogade 92 på Vesterbro, hvor de færdige produkter arbejde kan ses og opleves.
I alt er 50 håndarbejdskyndige kvinder tilknyttet de tre forskellige systuer, og hver dag arbejdes der flittigt med at producere og udvikle nye spændende designs. De Etniske minoritetskvinder har ofte kendskab til specielle håndværkstraditioner fra deres oprindelseslande. Det kan være alt fra farveteknikker til broderi, fra vævning til hækling og meget andet.
INNOVATION
KEA skaber med kvinderne i front en virksomhed med kommercielt sigte med udgangspunkt i de kompetencer, som indvandrerkvinderne besidder. De gode resultater, ITMV skaber, skyldes også, at der tages udgangspunkt i en tværsektoriel værdiskabelse mellem KEA (designuddannelserne), professionelle designere, kommuner og frivillige. Samarbejdet gør det muligt at gøre etniske minoritetskvinders håndarbejdsevner til en ressource, der kan løfte dem ud af deres marginalisering i det danske samfund.
I samarbejde med danske designere udvikler og producerer deltagerne smykker, hvor udgangspunktet er deres kompetencer inden for håndarbejde og design. Smykkerne designes og udvikles af deltagerne i et tæt samspil med eksterne samarbejdspartnere og studerende. Derfor er udtrykket i smykkerne præget af den skandinaviske stil og det etniske håndværk.
MODEBRANCHEN
Modebranchen er nu ved at få øjnene op for de etniske minoritetskvinders håndværksteknikker. Derfor har virksomheden etableret samarbejder med virksomheder som Bella Center, Karmameju og designer Pil Bredahl. ITMV er netop startet med at arbejde for Kopenhagen Fur med at sy pelsdutter på kollektionerne fra virksomhedens nye brand, Oh! By Kopenhagen Fur. Kopenhagen Fur henvendte sig til ITMV, fordi det ikke kan betale sig for dem at sende deres styles ud af landet og for at tænke bæredygtighed ind i deres produktion.
ITMV har bl.a. også været med i modeugen, hvor de før har haft besøg af HKH Kronprinsesse Mary på deres stand. Denne måned var ITMV på CIFF modemessen for fjerde år i træk, og de går nu i tanker om at udvide deres messetilstedeværelse til udlandet efter den positive respons fra udenlandske besøgende, som fx til Berlin.
KONKLUSION
Hver fjerde person på kontanthjælp i Danmark er en indvandrerkvinde. Men med innovation og kreativitet i beskæftigelsestilbud til disse kvinder, vil det kunne lade sig gøre at rykke disse kvinder mod en aktiv deltagelse i samfundet. Men vi skal ud over den traditionelle beskæftigelsestilgang.
OM ITMV
ITMV er en social-økonomisk virksomhed med kommercielt salg for øje. Dens formål er at fremme social, økonomisk og kulturel inklusion af etniske minoritetskvinder i det danske samfund, forbedre deltagernes selvværd, udvide deres netværk og øge deres beskæftigelsesmuligheder:
· Social økonomi i forhold til kvinderne selv - de har et arbejde, som de tjener penge på , de får opbygget nye netværk og skabt nye beskæftigelsesmuligheder, der er af stor betydning for dem selv og for samfundet som helhed. Som del af en professionel virksomhed tilegner kvinderne og de medvirkende studerende sig løbende læring og viden i arbejdsforløbet, samt en forståelse for virksomhedsdrift baseret på de kreative kompetencer, som de hver især bringer ind i ITMV. Flere af kvinderne har påbegyndt ny uddannelse eller nyt job efter at have været med i ITMV.
· Social økonomi i forhold til uddannelse: Studerende fra KEA aktiveres i virksomheden, bl.a. fra designuddannelserne og fra Institut for Ædelmetal – og indgår tillige i et tværkulturelt samarbejde med de etniske minoritetskvinder.
· Social økonomi i forhold til deres familie: Deres børn oplever, at deres mor har et arbejde, går på arbejde, og tjener penge. En vigtig læring for børn af indvandrerkvinder.
· Social økonomi i forhold til DK: Smykkerne og kunsthåndværket produceres i Danmark – dette er med til at opretholde danske arbejdspladser og skaber dermed værdi i samfundet.
Nøgleord
Kontakter
ITMV:
Caroline Wilkenschildt Fossum - designer og projektleder: +45 2679 0627
Pressekontakt:
Louise Juncker, Business Partner – Design & Business: +45 4646 0000, louj@kea.dk
Billeder
Links
Information om KEA - Københavns Erhvervsakademi
Følg pressemeddelelser fra KEA - Københavns Erhvervsakademi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KEA - Københavns Erhvervsakademi
Ny uddannelse får overvældende debut30.7.2014 00:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelsen til byggekoordinator har fået overraskende mange ansøgere. Københavns Erhvervsakademi overvejer nu at starte to spor på den populære uddannelse, der skal sikre byggerier af høj kvalitet leveret til tiden.
Øger ikke optaget trods skyhøje ansøgertal30.7.2014 00:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Datamatikeruddannelsen på Københavns Erhvervsakademi har haft en stigning i ansøgertallet på 22 procent (dansk) og 30 procent (international). Men KEA øger ikke optaget tilsvarende – en beslutning, der bunder i kvalitet. Og bundesliga-hår.
Milepæl for KEAs optag30.7.2014 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Erhvervsakademi øger optaget med 3 procent i forhold til sidste år. Den beskedne stigning bunder i et ønske om at bevare det høje kvalitetsniveau og høje beskæftigelse blandt dimittenderne.
KEA indgår nyt partnerskab i Brasilien2.12.2013 11:33:23 CET | Pressemeddelelse
Et nyt strategisk partnerskab mellem KEA og den brasilianske uddannelsesinstitution Senac er netop indgået i Sao Paolo. Det betyder øget globalt udsyn til gavn for KEA’s studerende og undervisere.
KEA ansætter fem topchefer12.9.2013 11:35:48 CEST | Pressemeddelelse
KEA omstrukturerer ledelsen. Der er ansat fem programchefer, som sammen med direktionen skal stå i spidsen for et endnu tættere samarbejde mellem erhvervslivet og KEAs uddannelser.