HK DanmarkHK DanmarkHK Danmark

HK: Stærkt sammenhold giver fornuftigt kommune-forlig

Del
Det netop indgåede overenskomst-forlig mellem KTO og KL for 507.000 kommunale medarbejdere er acceptabelt uden at være prangende, lyder det fra HK/Kommunal, der sammen med de øvrige organisationer har fået manet de værste arbejdsgiver-vildskud til jorden.

En samlet ramme over de kommende to år på 2,16 procent, hvoraf 1,91 procent er til løn; fortsat beskyttelse af tillidsvalgte; forsat valgfrihed på 6. ferieuge og videreførsel af den nuværende ordning for seniordage. Sådan lyder hovedlinjerne i den overenskomst for en halv million ansatte i kommunerne, der netop er blevet indgået mellem HK/Kommunal og de øvrige kommunale organisationer på den ene side og arbejdsgiverne i KL på den anden.

I HK/Kommunal betegner formand, Bodil Otto, de tilkæmpede lønstigninger på omkring en procent i hvert af årene 2013 og 2014 tillagt en ramme på 0,25 procent ved HK/Kommunals egne forhandlinger i den kommende uge som et efter omstændighederne hæderligt resultat.

- På lønmodtagerside har vi alle vidst, at krisen og den reguleringsordning, der kobler lønstigninger til de kommunalt ansatte op på lønudviklingen på det private arbejdsmarked, har sat en særdeles snæver ramme. Set i det lys er lønstigningerne som forventet. Jeg håber meget, at inflationen vil holde sig på det samme lave niveau, som vi har set de seneste år, så vores medlemmers købekraft kan bevares så godt som overhovedet muligt, siger Bodil Otto.

HK/Kommunal-formanden glæder sig samtidig over, at organisationerne på lønmodtagerside forstod at stå sammen i, hvad hun betegner som en solid defensiv rettet mod en række meget bastante arbejdsgiverkrav.

- Jeg kan med sindsro sige, at jeg og de øvrige forhandlere gennem et stærkt sammenhold har fået manet stort set alle disse arbejdsgiver-spøgelser i jorden, fastslår Bodil Otto.

Hun henviser til, at de oprindelige krav fra arbejdsgiverne, der har villet pille ved alt lige fra beskyttelse af tillidsvalgte over den sjette ferieuge til seniordagene, indtil videre er fejet af bordet.

- Og så er jeg særdeles tilfreds med, at vores forslag om en kommunal kompetencefond, der kan give vores medlemmer et uddannelsesmæssigt løft, så de kan matche morgendagens udfordringer, stadig er i spil ved de specielle forhandlinger med de enkelte organisationer, der starter i næste uge.  Jeg er stor optimist og tror på, at vi kan nå til enighed om at give de ansatte et afgørende boost på efteruddannelsen, men lad os nu se, hvad arbejdsgiverne har i forhandlingsposen, slutter Bodil Otto. 

Information om HK Danmark

HK Danmark
Weidekampsgade 8
2300 København C

70 11 45 45http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye