


KEA gør status på vinteroptaget
KEA har gjort status for årets vinteroptag – og også i år har KEA øget ansøgertallet, da mere end 1000 har søgt om at komme ind på en af KEAs tredve uddannelser på vinteroptaget. Dette er ikke bare godt nyt for KEA, det er også rigtigt godt for det danske erhvervsliv, der efterspørger arbejdskraft med praktiske erhvervsrettede kompetencer.
Fokus på kvalitet
Til gengæld har KEA holdt igen med at optage nye studerende. Faktisk har KEA optaget 1,3 % færre studerende ved vinteroptaget i forhold til sidste år. Det skyldes, at KEA arbejder for at øge kvaliteten af uddannelserne for at uddanne dimittender, der har de kompetencer, der efterspørges på det stadigt konkurrenceprægede arbejdsmarked.
”Det er bemærkelsesværdigt, at vi igen har flere ansøgere – og for første gang har mere end 1000 ansøgere ved vinteroptaget. Vi får flere ansøgere, men holder igen med at optage flere – for at øge kvaliteten og gennemførslen på hver enkelt uddannelse. Når ansøgningsfeltet er så stærkt, som det er, vil vi især fokusere på at skabe et studiemiljø og fagligt miljø, som de unge trives i, og som giver dem stærke kort på hånden, når de efter endt uddannelse skal ud og forbedre, forandre og bidrage til væksten i erhvervslivet,” siger Ingo Østerskov, rektor på KEA, Københavns Erhvervsakademi.
Uddannelser i Medie, Byggeri og IT hitter
På KEA er det især uddannelserne Bygningskonstruktør på Byggeri uddannelserne og Multimediedesigner på Medie uddannelserne, der hitter blandt ansøgerne. Den danske og internationale Bygningskonstruktør uddannelse oplever en stigning på henholdsvis hele 21,9 % og 7,9 %, mens ansøgerfeltet til den danske og internationale Multimediedesigner uddannelse har haft en stigning i ansøgerfeltet på 7,5 % og imponerende 74,1 %. Den nye uddannelse Økonomi og IT på IT har også fået et pænt antal ansøgere med i alt 34 ansøgere til den danske og internationale uddannelse.
De kommende studerende på KEA kan se frem til at blive budt varmt velkommen til en uddannelse, der både er aktuel og erhvervsrettet: ”Vi glæder os over at kunne byde velkommen til de nye studerende på KEA. De kan glæde sig til en studietid med erhvervscases og erhvervsrettede studieprojekter med fokus på kvalitet og faglighed. Jeg ved, at de vil få nogle både hårde, sjove og lærerige år,” siger Ingo Østerskov.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt
Louise Juncker, Business Partner – Design & Business: +45 4646 0000, louj@kea.dk
Information om KEA - Københavns Erhvervsakademi
Følg pressemeddelelser fra KEA - Københavns Erhvervsakademi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KEA - Københavns Erhvervsakademi
Ny uddannelse får overvældende debut30.7.2014 00:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelsen til byggekoordinator har fået overraskende mange ansøgere. Københavns Erhvervsakademi overvejer nu at starte to spor på den populære uddannelse, der skal sikre byggerier af høj kvalitet leveret til tiden.
Øger ikke optaget trods skyhøje ansøgertal30.7.2014 00:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Datamatikeruddannelsen på Københavns Erhvervsakademi har haft en stigning i ansøgertallet på 22 procent (dansk) og 30 procent (international). Men KEA øger ikke optaget tilsvarende – en beslutning, der bunder i kvalitet. Og bundesliga-hår.
Milepæl for KEAs optag30.7.2014 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Erhvervsakademi øger optaget med 3 procent i forhold til sidste år. Den beskedne stigning bunder i et ønske om at bevare det høje kvalitetsniveau og høje beskæftigelse blandt dimittenderne.
KEA indgår nyt partnerskab i Brasilien2.12.2013 11:33:23 CET | Pressemeddelelse
Et nyt strategisk partnerskab mellem KEA og den brasilianske uddannelsesinstitution Senac er netop indgået i Sao Paolo. Det betyder øget globalt udsyn til gavn for KEA’s studerende og undervisere.
KEA ansætter fem topchefer12.9.2013 11:35:48 CEST | Pressemeddelelse
KEA omstrukturerer ledelsen. Der er ansat fem programchefer, som sammen med direktionen skal stå i spidsen for et endnu tættere samarbejde mellem erhvervslivet og KEAs uddannelser.