IMPACT

19 ud af 20 detailbutikker er ikke klar til Amazon

Del
95 procent af detailhandlen er ikke klar til Amazons indtog, viser omfattende nordisk omnichannel-undersøgelse. Danske butikker er dog bedre rustet til kampen end deres nordiske konkurrenter.
Kun fem procent af de 253 virksomheder, der er med i undersøgelsen, kan i dag levere grundlæggende omnichannel-service, hvilket er essentielt i konkurrencen med Amazon. Foto: PR.
Kun fem procent af de 253 virksomheder, der er med i undersøgelsen, kan i dag levere grundlæggende omnichannel-service, hvilket er essentielt i konkurrencen med Amazon. Foto: PR.

En omfattende nordisk omnichannel-undersøgelse, som konsulenthuset IMPACT har udarbejdet, viser, at hele 95 procent af detailhandlen ikke kan levere grundlæggende omnichannel-service, som er essentielt i kampen med Amazon. Undersøgelsen Omnichannel Index 2020 er den mest omfattende af sin slags, og den giver for første gang en reel indikation på, hvordan detailbranchen står rustet i forhold til Amazons kommende indtog i Danmark. Undersøgelsen analyserer virksomhedernes digitale performance, og blandt de ti virksomheder, der er bedst til at skabe en god kundeoplevelse på tværs af den fysiske butik og e-handel, er de otte danske. Første-, anden- og tredjepladsen indtages af henholdsvis Elgiganten, Matas og Imerco.

– De bedste virksomheder er gode til at bruge deres redskaber til at få kunderne ned i butikkerne og skabe en sammenhængende oplevelse. Det kan for eksempel være ved at guide kunden på livechat, ved at indkøbskurven følger med på tværs af forskellige platforme, eller ved at man på nettet kan se, hvor mange varer, der er tilbage i den fysiske butik, siger Kasper Holst, der er CEO i IMPACT.

For at kunne levere et præcist billede af de nordiske kunders omnichannel-oplevelse har IMPACT analyseret 253 virksomheders performance på 51 parametre, der spænder over fem faser af kunderejsen; awareness, consideration, purchase, service og loyalty. Der har været mystery shoppers hos samtlige virksomheder, som er blevet tildelt en samlet score på 0-100. Mens de danske virksomheder i gennemsnit har fået 46 point har både de norske og svenske fået 43, og blandt undersøgelsens 50 bedst placerede virksomheder er de 25 danske.

95 procent af detailhandlen er ikke klar

Kasper Holst fra IMPACT forklarer, at mange af virksomheder er bedst på den indledende markedsføring, men når kunden er inde og har købt, klarer de sig mindre godt på loyalitetsprogrammer og service- og fastholdelsesfasen.

– Det er områder, hvor en spiller som Amazon, der sandsynligvis snart kommer til Danmark, er meget skarp. At indsamle data om kunderne er ekstremt vigtigt, for at man hele vejen igennem kan levere en personaliseret service med relevant indhold, tilføjer han.

Ud af undersøgelsens 51 parametre er 9 på forhånd blevet udpeget som basale for at kunne levere grundlæggende omnichannel-service, hvilket er essentielt i konkurrencen med Amazon. Kun fem procent af virksomhederne lever op til alle ni kriterier. Click & Collect er et af de udvalgte parametre, og det tilbydes ifølge undersøgelsen af 76 procent af de danske butikker, men flere gør ikke kunderne opmærksomme på det.

– Halvdelen af de danske butikker, der tilbyder Click & Collect, skriver det ikke en gang på produktsiden. Det er jo ganske nemt at rette op på, men ikke desto mindre et vigtigt forbedringspotentiale, siger Kasper Holst.

Nøgleord

Kontakter

Kasper Holst
CEO, IMPACT
(+45) 28 10 01 99
kh@impact.dk

Andreas Jensby
Head of Marketing
(+45) 24 42 83 50
agj@impact.dk

Billeder

Kun fem procent af de 253 virksomheder, der er med i undersøgelsen, kan i dag levere grundlæggende omnichannel-service, hvilket er essentielt i konkurrencen med Amazon. Foto: PR.
Kun fem procent af de 253 virksomheder, der er med i undersøgelsen, kan i dag levere grundlæggende omnichannel-service, hvilket er essentielt i konkurrencen med Amazon. Foto: PR.
Download
Den danske detailhandel indtager førstepladsen i en nordisk omnichannel-undersøgelse, som det digitale konsulenthus IMPACT har udarbejdet. Foto: PR.
Den danske detailhandel indtager førstepladsen i en nordisk omnichannel-undersøgelse, som det digitale konsulenthus IMPACT har udarbejdet. Foto: PR.
Download
I forbindelse med undersøgelsen Omnichannel Index 2020 har samtlige virksomheder, der er med i undersøgelsen, haft en mystery shopper ude og vurdere service og sammenhæng mellem e-handel og fysisk butik. Foto: PR.

Blandt nordiske omnichannel-butikker står de danske stærkest, når Amazon kommer. Foto: PR.
Blandt nordiske omnichannel-butikker står de danske stærkest, når Amazon kommer. Foto: PR.
Download

Information om IMPACT

IMPACT

IMPACT er et skandinavisk digitalt konsulenthus, der er specialiseret inden for internethandel og arbejder med digital transformation for nogle af Europas største brands. Virksomheden blev etableret 1998 i Aarhus og har i dag mere end 200 medarbejdere på kontorer i Aarhus, København, Odense og Lissabon. www.impact.dk

Følg pressemeddelelser fra IMPACT

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra IMPACT

Dansk detailhandel overser kundernes behov2.9.2021 07:32:58 CEST | Pressemeddelelse

Af Kristoffer Okkels, Marketing Director, IMPACT Kunderne strømmer igen ud i de fysiske detailbutikker, men mange går skuffede derfra. Oplevelsen i butikken er nemlig i mange tilfælde nedslående, og sammenhængen mellem den fysiske butik og butikkernes digitale kanaler er hullet. Det tyder på, at dansk detailhandel fortsat negligerer vigtigheden af at matche kundernes forventninger til en sømløs oplevelse igennem hele kunderejsen. Med de positive briller på betyder det, at de mest ambitiøse retailere har store muligheder for at differentiere sig og vinde markedsandele.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye