Undersøgelse: Elektrikerne har et fysisk krævende job
23.1.2013 08:10:00 CET | Dansk El-Forbund | Pressemeddelelse
Det er almindeligt kendt, at elektrikerne i vidt omfang har et fysisk krævende arbejde, og det bekræftes nu i en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø, skriver fagbladet Elektrikeren. Undersøgelsen er lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og har titlen Arbejdsmiljø og helbred 2012-20.
I forskernes resumé nævnes elektrikerne kun få gange blandt de grupper på arbejdsmarkedet, der skiller sig ud – men hver gang er det i forbindelse med fysiske belastninger. Også i den særskilte jobprofil har elektrikerne på de fleste af de undersøgte områder en gennemsnitlig placering – men ikke, når det gælder de fysiske belastninger.
Mest markant er andelen, der arbejder på knæ eller på hug eller med armene løftet. Mens et gennemsnit på 15,47 procent i alle faggrupperne arbejder på knæ eller hug i en fjerdedel af tiden, gælder det ikke mindre end 52,98 procent af elektrikerne. Og mens et gennemsnit på 16,92 procent i alle grupper har armene løftet mindst en fjerdedel af tiden, gælder det 49,67 procent af elektrikerne.
26,24 procent i alle grupperne tilsammen arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet mindst en fjerdedel af tiden. Det gælder 43,71 procent af elektrikerne.
Når det gælder løft, så er det et gennemsnit på 27,76 procent i alle grupper, der bærer eller løfter i mere end en fjerdedel af arbejdstiden. For elektrikerne er tallet næsten det dobbelte: 51,33 procent.
Deltagerne i undersøgelsen har også haft mulighed for at give en vurdering af, hvor hårdt arbejdet er. På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’ikke hårdt’, og hvor 10 er ’maksimalt hårdt’, kommer elektrikerne ud med en gennemsnitsscore på 4,99 – gennemsnittet af alle grupperne har en score på 3,39.
Læs mere i fagbladet Elektrikeren side 6 http://www.e-pages.dk/danskelforbund/25/
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Elektrikernes næstformand sætter kurs mod formandsposten14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstformand i Dansk El-Forbund Christian Rosenkvist Elgaard stiller op til posten som forbundsformand på efterårets kongres
Millionerstatning til bortvist tillidsrepræsentant12.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund vinder faglig voldgift i sag om elektriker, der blev uberettiget bortvist af sin virksomhed, efter at han var blevet valgt som tillidsrepræsentant. Elektrikeren skal nu have en tilbagebetaling på mere end en million kroner
DEF: Gode initiativer mod social dumping i udspil om udenlandsk arbejdskraft30.6.2025 12:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er tilfredshed med kontrolforanstaltninger og initiativer mod social dumping i nyt regeringsudspil om udenlandsk arbejdskraft hos Dansk El-Forbund, der særligt glæder sig over, at fagbevægelsens er blevet hørt, når det gælder inddragelse af tillidsvalgte og fagforbund samt fokus på håndhævelse af overenskomstvilkår. Forbundet kalder udspillets del om ID-kort på byggepladser for et ’vigtigt skridt på vejen’
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

