
Brobygning mellem erhvervsliv og uddannelse skal få udfaldstruede ledige i job

En række ledige har allerede ved årsskiftet mistet retten til dagpenge. Disse ledige kan som en del af Akutpakken få ret til 26 ugers uddannelse med særlig uddannelsesydelse. Derfor har KEA med udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel af kompetencer skræddersyet et særligt uddannelsesforløb med coaching og virksomhedsbesøg for ledige, der har mistet retten til dagpenge.
”Hvis vi skal sikre de udfaldstruede en reel mulighed for at komme i job, kan uddannelse af de ledige ikke stå alene, vi må have arbejdsmarkedet med” siger Lars Thore Jensen, projektleder på Center for Efteruddannelse på KEA Københavns Erhvervsakademi.
Fagbevægelsen PROSA imødekommer initiativet:
”Det er meget positivt at Københavns Erhvervsakademi tager den væsentlige opgave på sig, at sikre vores medlemmer, der mister deres dagpengeforsørgelse, et uddannelsestilbud der er relevant” siger Michael Tøttrup, Ledelseskonsulent i PROSA – Forbundet af It-Professionelle. ”PROSA ser meget frem til at bidrage med en løbende udvikling af relevante moduler, der kan bringe vores medlemmer tættere på et job”, udtaler Michael Tøttrup, ledelseskonsulent i Fagforbundet PROSA, der organiserer it-professionelle.
Brobygning med fokus på arbejdsmarkedet
Med de nye uddannelser lægges fokus på arbejdsmarkedets behov, og uddannelsen sigter mod at kvalificere de ledige til det moderne arbejdsmarked. Det ser HK/Privat positivt på:
”I HK/Privat synes vi, at dette initiativ ser rigtig interessant ud. Mange uddannelsestilbud til arbejdsløse handler om at gøre folk dygtigere til at udføre det job, de lige er blevet fyret fra. Dette initiativ sigter derimod på at give arbejdsløse kompetencer til at udfylde nye typer af job. Det er positivt. Derudover glæder vi os også over, at tilbuddet er udviklet i samarbejde med HK og Prosa. Det er et eksempel på, at alle får glæde af det, når erhvervsakademierne samarbejder tæt med de faglige organisationer”, siger Simon Tøgern, forbundssektorformand.
KEA Københavns Erhvervsakademi vil gerne hjælpe de ledige med at bygge bro mellem uddannelse og erhvervsliv. ”Hos KEA har vi et godt samarbejde med erhvervslivet, der giver os mulighed for løbende at uddanne til virksomhedernes aktuelle behov. De kompetencer vil vi gerne videregive til de udfaldstruede personer. Derfor har vi oprettet fire specifikke uddannelsesforløb, der ligesom KEAs øvrige uddannelser forløber i tæt kontakt med erhvervslivet,” siger, KEAs rektor, Ingo Østerskov.
Uddannelse, coaching og virksomhedsbesøg
Forløbet for de ledige består af fire kompetencegivende uddannelsesmoduler på videregående niveau i henholdsvis Innovationsledelse, Arbejdsmiljøledelse, Salgspsykologi og IT-test. Det specielle ved forløbet er, at KEA har indlagt en række virksomhedsbesøg. Her får de studerende mulighed for at møde de ansatte og opleve virksomhederne indefra. Derudover er en coach tilknyttet, som skal sikre, at den studerende får udnyttet og opkvalificeret sine kompetencer i forhold til de jobåbninger, der er på arbejdsmarkedet.
De første hold starter i København den 21. januar.
Avainsanat
Yhteyshenkilöt
Yderligere oplysninger
Lars Thore Jensen, projektleder, KEA Center for efteruddannelse, tlf. 2466 8052, e-mail: latj@kea.dk
Camilla Wittenkamp, pressekoordinator, tlf. 2498 3701, cawi@kea.dk
Kuvat

Linkit
Tietoja julkaisijasta
Tilaa tiedotteet sähköpostiisi
Haluatko tietää asioista ensimmäisten joukossa? Kun tilaat tiedotteemme, saat ne sähköpostiisi välittömästi julkaisuhetkellä. Tilauksen voit halutessasi perua milloin tahansa.
Lue lisää julkaisijalta KEA - Københavns Erhvervsakademi
Ny uddannelse får overvældende debut30.7.2014 00:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelsen til byggekoordinator har fået overraskende mange ansøgere. Københavns Erhvervsakademi overvejer nu at starte to spor på den populære uddannelse, der skal sikre byggerier af høj kvalitet leveret til tiden.
Øger ikke optaget trods skyhøje ansøgertal30.7.2014 00:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Datamatikeruddannelsen på Københavns Erhvervsakademi har haft en stigning i ansøgertallet på 22 procent (dansk) og 30 procent (international). Men KEA øger ikke optaget tilsvarende – en beslutning, der bunder i kvalitet. Og bundesliga-hår.
Milepæl for KEAs optag30.7.2014 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Erhvervsakademi øger optaget med 3 procent i forhold til sidste år. Den beskedne stigning bunder i et ønske om at bevare det høje kvalitetsniveau og høje beskæftigelse blandt dimittenderne.
KEA indgår nyt partnerskab i Brasilien2.12.2013 11:33:23 CET | Pressemeddelelse
Et nyt strategisk partnerskab mellem KEA og den brasilianske uddannelsesinstitution Senac er netop indgået i Sao Paolo. Det betyder øget globalt udsyn til gavn for KEA’s studerende og undervisere.
KEA ansætter fem topchefer12.9.2013 11:35:48 CEST | Pressemeddelelse
KEA omstrukturerer ledelsen. Der er ansat fem programchefer, som sammen med direktionen skal stå i spidsen for et endnu tættere samarbejde mellem erhvervslivet og KEAs uddannelser.