Købmænd: Farvel fedtafgift – goddag afgiftsstigninger
De Samvirkende Købmænd håber, at afskaffelsen af fedtafgiften og den aflyste udvidelse af sukkerafgiften kan mindske tabet af jobs i danske butikker som følge af stigende grænsehandel.
”Afskaffelsen af fedtafgiften vil forhåbentlig kompensere for de negative effekter af forhøjede afgifter på øl, sodavand, vin, slik og chokolade,” siger Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i DSK, De Samvirkende Købmænd.
”Der har været megen forvirring om afgifterne på det seneste. Med Folketingets vedtagelse kan vi slå fast, at fedtafgiften forsvinder. Vi kan også slå fast, at den eksisterende sukkerafgift ikke udvides til andre varer, men at afgifterne på f.eks. øl, vin, sodavand, chokolade og slik stiger 1. januar 2013. Vi er glade for, at fedtafgiften afskaffes, men havde i sagens natur helst været de øvrige afgiftsstigninger foruden. Mange politikere har talt om, at ”sukkerafgiften afskaffes”, men virkeligheden er, at den stiger,” siger Claus Bøgelund Nielsen.
Fakta om fedtafgiften:
Den 1. oktober 2011 blev fedtafgiften indført. Den blev oprindelig foreslået indført af Forebyggelseskommissionen tilbage i 2009. Afgiften var ikke en afgift på al fedt, men på visse fødevarer (kød, pålæg, oste, olier, fedtstoffer mv.) med mættet fedt. Allerede før afgiften trådte i kraft, var den kritiseret af erhvervslivet for at være uhyre besværlig at administrere, at ville øge grænsehandlen og koste danske arbejdspladser. Flere stillede også spørgsmålstegn ved, om afgiften var i strid med EU-retten, og om afgiften overhovedet havde nogen sundhedsmæssig effekt.
Fakta om sukkerafgiften:
I forbindelse med sidste års finansaftale for 2012 aftalte regeringen og Enhedslisten, at der skulle ske en udvidelse af den nuværende sukkerafgift med bl.a. ketchup, marmelade, survarer, mejeriprodukter m.v. Afgiften skulle træde i kraft i 2013. Med finanslovsaftalen for 2013 er udvidelsen af afgiften nu endeligt aflyst, men den hidtidige sukkerafgift er fortsat gældende. Der er derfor ingen fødevarer, der falder i pris som følge af, at sukkerafgiften alligevel ikke udvides. Tværtimod vil slik og chokolade mv. stige i afgift pr. 1. januar, da skattereformen rummer en afgiftsstigning på 3,63 pct. på den allerede eksisterende sukkerafgift.
Yderligere oplysninger kan fås hos vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, tlf. 23 45 30 59, cbn@dsk.dk.
DSK repræsenterer 1.300 købmandsejede supermarkeder, nærbutikker, minimarkeder og convenience-butikker i kæder som f.eks. SPAR, SuperBest, REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg, KIWI minipris, ABC Lavpris, LetKøb, Go’on og Dagrofa S-Engros. Læs mere på www.dsk.dk.
Nøgleord
Kontakter
Vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, tlf. 23 45 30 59, cbn@dsk.dk.
Information om DSK - De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Formandsskifte hos De Samvirkende Købmænd23.4.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Max Skov Hansen fra REMA 1000 i Holbæk bliver ny formand for De Samvirkende Købmænd (DSK) og deres godt 1.500 medlemmer. Han afløser Torben Christensen fra MENY, som har siddet på posten de seneste fire år.
Danske afgifter holder liv i grænsehandlen6.3.2025 09:26:21 CET | Pressemeddelelse
Den danske moms på fødevarer og de mange punktafgifter holder fortsat gang i grænsehandlen i Tyskland – og skader samtidig folkesundheden.
Danskerne er klar til et statsligt klimamærke på fødevarer!4.3.2025 07:00:01 CET | Pressemeddelelse
Et overvældende flertal af danskerne på hele 81 procent synes, at et klimamærke på fødevarer er en god idé, viser en ny undersøgelse foretaget af Norstat for De Samvirkende Købmænd (DSK). Et resultat som også minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) påskønner.
Ny underdirektør hos De Samvirkende Købmænd3.3.2025 10:56:33 CET | Pressemeddelelse
Analysechef hos De Samvirkende Købmænd (DSK) Morten Jarlbæk Pedersen er udnævnt som underdirektør.
Antallet af butikstyverier stikker helt af!5.2.2025 08:52:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal, der viser en alarmerende stigning i antallet af anmeldte butikstyverier. I 2024 blev der registreret 27.625 butikstyverier – en stigning på hele 13% i forhold til 2023, som i forvejen var et rekordår. Dette markerer for tredje år i træk en negativ rekord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum