
Sådan fejres julen i Grønland

Af Malik Milfeldt/Visit Greenland
Jul i Grønland
Julen er specielt festlig i Grønland. Den fejres med mange levende lys og et hav af de for Grønland karakteristiske, rød-orange julestjerner, som ses i alle vinduer i private hjem og offentlige bygninger. I byerne tændes lysene på juletræerne 1. søndag i advent, hvilket giver anledning til ekstra hygge hos de fleste familier med juleklip, gløgg og julegodter. I de fleste byer opstilles et juletræ, der er bestilt for længe siden, og sejlet op fra Europa. Så samles man, når juletræet tændes første gang og synger.
Børnenes jul i nordlysets skær
Det er almindelig skik, at børn – såvel som de lidt ældre især i bygderne – juleaften synger foran byens huse og herefter beværtes rundhåndet med julegodter af beboerne. Ofte er den grønlandske julehimmel også fuld af smukt nordlys, så man på alle måder kan kalde julen for en lysets fest i Grønland.
Luciaoptog den 13. december, hvor børn med kranse på hovedet og lys i hænderne synger om helgeninden Lucia er meget populære på skoler og fritidshjem. Juleaften fejres den 24. december med dans om juletræet, men gaverne har nogle børn allerede fået fra morgenstunden.
Juletræ og sang
Sang, fællessang og korsang er en stor del af julen i Grønland, hvad enten det er i kirken eller på radio og tv, man lytter til julesalmerne og julemusikken. I kirkerne høres ofte 2-3 stemmigt sang selv fra kirkebænkene, da mange grønlændere er vante kirkegængere- og sangere.
Juledagene bruges på samvær med familie og venner, og der holdes mange små spontane kaffemikker rundt omkring i konkurrence med familiejulefrokosterne. For mange er julen ikke fuldkommen, uden de har deltaget i en julegudstjeneste, og her er en af de obligatoriske salmer ’Guuterput’ (Vor Gud), hvor der sjældent er et øje tørt bagefter. Se selv efter på DR1 lørdag den 22/12, når den traditionsrige Julehilsen til Grønland sendes kl. 21.15.
Garanti for hvid jul
Julen er altid hvid i Grønland. Hvert eneste år. Kirkerne i alle byer og bygder er stuvende fulde i juledagene, og der holdes prædikener og synges samler både på grønlandsk og dansk. Juleaften står menuen i nogle hjem på flæskesteg og and, mens andre foretrækker grønlandsk lam, moskus eller rensdyr, alk og ryper, alt efter hvor i Grønland man bor - lam i syd, rensdyr i nord.
I Grønland er det traditionen, at julestjerner og anden juleudsmykning først fjernes 6. januar, helligtrekongersdag. Og inden da har udtrykket ’Juullimi Pilluarit’ lydt utallige gange overalt i Grønland – det betyder ’glædelig jul’.
Kontakter
Malik Milfeldt
Senior Consultant / Communications
Visit Greenland
Strandgade 91, 2.
P.O. Box 1139
DK-1401 Copenhagen K
Direkte tlf.: +45 32 83 38 67
Mobil i DK: +45 31 75 38 67
E-mail: malik@greenland.com
Billeder







Information om Visit Greenland
Følg pressemeddelelser fra Visit Greenland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Visit Greenland
Ny hjemmeside gør op med fordomme om grønlændere26.9.2012 08:41:52 CEST | Pressemeddelelse
En ny hjemmeside, der sætter fokus på fordomme om grønlændere, er netop blevet lanceret på adressen www.mitgrønland.dk. Hjemmesiden opfordrer brugerne til at fortælle om de sider af Grønland og grønlændere, som er mindre kendte af mange danskere i dag.
Grønlandsrejser ændrer danskeres syn på grønlændere25.9.2012 11:08:52 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere drømmer om at rejse til Grønland, og en dugfrisk undersøgelse dokumenterer nu, at de danskere, der inden for de sidste fem år rent faktisk har rejst til Grønland er markant mindre fordomsfulde over for grønlændere, end danskere, der aldrig har besøgt landet. Det viser en repræsentativ undersøgelse af analyseinstituttet YouGov, der er den første af sin art.
Internet-Oscar går til Grønland1.5.2012 15:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Dansk-grønlandsk markedsførings-duo vinder Webby Awards foran blandt andet New Zealand og New York.
Information om Arctic Circle Race8.4.2011 15:58:58 CEST | Pressemeddelelse
Film til rådighed for TV & Web TV
Ny profilering af Grønland18.3.2011 10:00:14 CET | Pressemeddelelse
greenland.com skal vise verdens største ø som den er.