
Rekordhøjt optag på KEA
KEA har modtaget 4233 ansøgninger i år. Det er ny rekord. Det er ikke bare godt nyt for KEA, det er også rigtigt godt nyt for dansk erhvervsliv, der efterspørger dimittender med praktiske erhvervsrettede kompetencer.
”Det er dejligt igen i år at kunne byde så mange nye studerende velkommen til KEA. Jeg ved, at de vil få nogle både hårde, sjove og lærerige år. De kan glæde sig til allerede under studietiden at prøve kræfter med erhvervslivets praksis, så de kan gå direkte ud og forbedre, forandre og bidrage til væksten i erhvervslivet, når de er færdige om nogle få år”, siger Ingo Østerskov, rektor på KEA Københavns Erhvervsakademi.
Medie, it og teknologi er populært
På KEA er det især de it-faglige og tekniske uddannelser, der har oplevet en stigende interesse. På de tekniske uddannelser optages samlet set 17 % flere end sidste år. Her starter unge, der gerne vil uddanne sig til el- og vvs- installatør, automationsteknolog, energiteknolog, produktionsteknolog og kort- og landmålingstekniker.
De It-faglige uddannelser er også populære blandt de unge. Her lyder stigningen i optaget således på 16 %. Det er især multimediedesign, datamatiker og it-teknologi, der udbydes på engelsk, som tiltrækker de unge.
Om KEA
KEAs fuldtidsuddannelser spænder fagligt bredt over fagområderne medie, it, design, business, teknologi, produktion, byggeri og sundhed.
KEA - Københavns Erhvervsakademis formål er at udvikle og udbyde praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademiniveau og professionsbachelorniveau.
Det sker i nært samarbejde med regionens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. KEA fungerer desuden som videnscenter for offentlige og private virksomheder.
Billeder
Information om KEA - Københavns Erhvervsakademi
Følg pressemeddelelser fra KEA - Københavns Erhvervsakademi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KEA - Københavns Erhvervsakademi
Ny uddannelse får overvældende debut30.7.2014 00:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelsen til byggekoordinator har fået overraskende mange ansøgere. Københavns Erhvervsakademi overvejer nu at starte to spor på den populære uddannelse, der skal sikre byggerier af høj kvalitet leveret til tiden.
Øger ikke optaget trods skyhøje ansøgertal30.7.2014 00:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Datamatikeruddannelsen på Københavns Erhvervsakademi har haft en stigning i ansøgertallet på 22 procent (dansk) og 30 procent (international). Men KEA øger ikke optaget tilsvarende – en beslutning, der bunder i kvalitet. Og bundesliga-hår.
Milepæl for KEAs optag30.7.2014 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Erhvervsakademi øger optaget med 3 procent i forhold til sidste år. Den beskedne stigning bunder i et ønske om at bevare det høje kvalitetsniveau og høje beskæftigelse blandt dimittenderne.
KEA indgår nyt partnerskab i Brasilien2.12.2013 11:33:23 CET | Pressemeddelelse
Et nyt strategisk partnerskab mellem KEA og den brasilianske uddannelsesinstitution Senac er netop indgået i Sao Paolo. Det betyder øget globalt udsyn til gavn for KEA’s studerende og undervisere.
KEA ansætter fem topchefer12.9.2013 11:35:48 CEST | Pressemeddelelse
KEA omstrukturerer ledelsen. Der er ansat fem programchefer, som sammen med direktionen skal stå i spidsen for et endnu tættere samarbejde mellem erhvervslivet og KEAs uddannelser.