Bryggeriet åbner op for de hellige haller – smag øl, oplev fornemme hestevogne og hør god musik til Krenkerup Høstfest 2012
Lørdag d. 25. august holder Krenkerup Bryggeri årets store høstfest – hvor alle er velkomne. Der kan købes billetter forud på billetto.dk og på Krenkerup traktørsted. Billetter sælges også ved indgangen. Det bliver en hel dag, hvor bryggeriet slår dørene op til de ”hellige haller” og området ved godset omdannes til rendyrket hygge med fadøl, mad fra Hotel Sakskøbing, forskellige aktiviteter i løbet af dagen, madboder med diverse lækkerier til at tage med hjem fra de gode lokale producenter – og live-musik om aftenen: Kim Larsen Jam med Peter Philipsen i forgrunden.
De praktiske detaljer
Alle er velkomne – lørdag d. 25. august kl. 10-23 hos Krenkerup Bryggeri, Krenkerupvej 33, 4990 Sakskøbing.
Voksne: Kr. 70,- inkl. specialglas lavet kun til Høstfesten + 0,5 liter øl til de første 500 der køber billet. Der er alm. engangskrus 0,4 liter til resten.
Børn under 18 år: Kr. 20,- inkl. en sodavand.
Der bliver mulighed for hestevognskørsel, at komme helt tæt på de små grise, prøve ponyridning og se en ægte hyrdehund i aktion. Prøv bueskydning og se hvordan et gammelt tærskeværk virker. På dagen er der også et absolut særtilbud (kr. 75,- pr. pers. – børn under 12 år gratis) på rundvisninger gennem bryggeriet på en guidet tur og fortællinger om tankerne, procedurerne og hvad det ellers indebærer at brygge kvalitetsøl på Lolland og Falster.
Det fulde dagsprogram for Krenkerup Høstfest 2012 og alle detaljer findes på krenkerupbryggeri.dk
Pressekontakt:
Jannie Røngaard, Event Manager
Krenkerup Bryggeri
Krenkerupvej 33
4990 Sakskøbing
Mobil: 25 67 18 18
Information om Krenkerup Bryggeri
Krenkerupvej
4990 Sakskøbing
Følg pressemeddelelser fra Krenkerup Bryggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krenkerup Bryggeri
BREAKING: Europamestre igen – dansk Bock-øl, uden E-numre og tilsætningsstoffer, netop kåret som Europas bedste14.11.2012 12:06:48 CET | Pressemeddelelse
Det er andet år i træk, at Krenkerup Bryggeri fra Sakskøbing modtager Guldprisen for en af sine kvalitetsøl ved European Beer Star uddelingen i Nürnberg, Tyskland, som er en af verdens vigtigste ølafstemninger. Sidste år fik Krenkerup Guldprisen for Krenkerup Rauch Bier – og i år er Krenkerup Doppel Bock kåret som Europas bedste Doppel bock-øl.
Danmark Europamester – ny dansk øl vinder guld ved Europas største prisuddeling.10.11.2011 15:45:12 CET | Pressemeddelelse
Prisuddelingen European Beer Star 2011 blev afholdt på Brau Beviale i Nürnberg, Tyskland, torsdag den 10. november. Krenkerup Bryggeri fra Sakskøbing på Lolland og Falster har hermed opnået en af de mest anerkendte priser givet for at markere kvalitetsøl i særklasse.