
Endelig er det igen tid til Carl Ras’ håndværkermesse i Brøndby Hallen
Alle Danmarks professionelle håndværkere og andre, der arbejder med værktøj og beslag i deres dagligdag er velkomne til Carl Ras’ håndværkermesse i Brøndby Hallen. Mere end 10.000 håndværkere, indkøbsansvarlige, servicefolk mv. strømmede til messen sidste år, og hos Carl Ras håber man, at der kommer endnu flere i år. Direktør, Jan Teller siger, ”Jeg håber, at der kommer endnu flere, som ved selvsyn vil kunne opleve, hvorfor de professionelle kunder kommer igen år efter år”.
Udvalget på messen bliver stort – mere end 4300 varenumre, som strækker sig fra de mest gængse varer, over nyheder til specialprodukter. Fx fra PROTOOL, en ny leverandør med specialmaskiner, der tidligere har været meget begrænset adgang til i Danmark. PROTOOL kommer bl.a. med deres unikke sværdsav, som de besøgende får mulighed for at teste. Jan Teller beretter, ”Vi vil gerne give vores kunder mulighed for at se og prøve de nyeste produkter, og samtidig have mulighed for at spørge vores leverandører, hvordan man mest optimalt bruger produkterne – i disse tider er det vigtigt at bygge effektivt og lønsomt, så det vil vi gerne kunne ruste håndværkerne til”.
”Samtidig stiller vi også krav til, at de deltagende leverandører yder mere og mere. Fx har Bosch i år fordoblet deres kvadratmetre til mere end 200 m 2 for bedre at kunne demonstrere deres produkter, bl.a. den nye gulvlaser, den første af sin slags i verden, som vores kunder også vil kunne prøve derude.”
Messen afholdes for 14. gang, og den bliver kun større og bedre år for år. ”Messen giver vores kunder mulighed for at lave samlede storindkøb til ekstraordinært skarpe priser, og det er en stor opgave for vores organisation at stable den på benene, men en håndfuld erfarne Carl Rassere har arbejdet med messerne siden 1992, så de har helt styr på det”, fortæller Jan Teller. At messen er velorganiseret med skarpe leverandører er vigtigt for Carl Ras, fordi kundeservice er et nøgleord for virksomheden. ”Vores service skal være i top, både til hverdag og til fest, så både vi og de deltagende leverandører er oppe i højeste gear på messen – en del af servicen er selvfølgelig også gratis mad og drikke til gæsterne, så der er også plads til lidt hygge med kollegerne”, slutter Jan Teller.
Alle messens gode tilbud kan findes i Carl Ras’ messeavis, som kommer på gaden fra d. 3. september. Hvis den ikke lander i postkassen, kan den ses på www.carl-ras.dk eller hentes i et af Carl Ras’ engroscentre.
Gratis adgang – du kan hente din adgangsbillet til messen i dit lokale engroscenter eller på www.carl-ras.dk/messe .
Carl Ras’ håndværkermesse afholdes i Brøndby Hallen, Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby:
Tirsdag d. 18. september, kl. 12.00 - 18.00
Onsdag d. 19. september, kl. 12.00 - 18.00
Torsdag d. 20. september, kl. 12.00 - 18.00
Fredag d. 21. september, kl. 10.00 - 16.00
Carl Ras A/S er en familieejet virksomhed med københavnske rødder. Carl Ras fejrer 80-års jubilæum som markedets specialist inden for engrossalg af værktøj og beslag til professionelle håndværkere og industrien. Kæden har 10 engroscentre fordelt i hele landet. Læs mere om Carl Ras A/S på www.carl-ras.dk . Ønskes yderligere oplysninger om Carl Ras A/S og håndværkermesserne, kontakt venligst marketingchef Steen Demskov, tlf.: 29 38 48 27, e-mail: sd@carl-ras.dk .
Billeder

Information om Carl-Ras A/S
Følg pressemeddelelser fra Carl-Ras A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Carl-Ras A/S
Carl Ras er med i toppen i Europa9.6.2017 12:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejderne i Carl Ras var stolte over at få en 7. plads i konkurrencen om at være Danmarks Bedste Arbejdsplads 2016, men nu kan de næsten ikke få armene ned, for Carl Ras er blevet nr. 27 i Europa.
Carl Ras Håndværkermesse i Brøndby Hallen d. 23-26. september19.9.2014 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Carl Ras Håndværkermesse i Brøndby Hallen d. 23-26. september – den må du ikke gå glip af... Branchens største håndværkermesse nærmer sig med hastige skridt, og de mere end 72 leverandører, heriblandt nye, som udstiller på messen og Carl Ras’ medarbejdere arbejder alle på højtryk for at have alt klar til 4 festlige dage. Spændingen vil blive udløst d. 23. september, når Carl Ras for 16. gang slår dørene op til den årlige og traditionsrige Håndværkermesse, som denne gang har endnu flere kvadratmeters udstilling med det bredeste og største udvalg af gode tilbud, nyheder og produktdemonstrationer.
Et brag af en åbningsfest hos Carl Ras i Ishøj5.5.2014 12:40:59 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. april kl. 6.00 slog Carl Ras dørene op til et brag af en åbningsfest i nye flotte og rummelige omgivelser på Industribuen 7A i Ishøj. Fra solen stod op var der rift om parkeringspladserne, flere havde overnattet foran butikken og ved åbningstid, bestod køen af mere end 250 forventningsfulde kunder.
Nye, toptunede lokaler til Carl Ras i Aalborg – bedre indkøbsmuligheder til håndværkerne28.11.2013 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Carl Ras flytter til nye lokaler på Blytækkervej 10 i Aalborg for at give kunder og personale bedre faciliteter. Det bliver fejret med en kæmpe åbningsfest torsdag d. 12. december, hvor der bydes på skarpe tilbud, nyheder, leverandørdemonstrationer, konkurrencer, morgenmad og frokost.
Carl Ras relancerer hjemmeside med nyt liv og nye muligheder9.10.2013 09:34:31 CEST | Pressemeddelelse
Carl Ras har givet sin hjemmeside et kæmpe ansigtsløft til glæde for deres kunder, som nu får en mere overskuelig og tidssvarende hjemmeside at bruge i dagligdagen. Målet med redesignet har været, at kunderne skal få et endnu bedre værktøj til at håndtere deres samhandel med Carl Ras.