Irma fejrer 126 års fødselsdag - og genopliver et ikon
13.8.2012 12:39:41 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Torsdag den 23. august er det 126 år siden, den første Irma åbnede. Det skete i Ravnsborggade på Nørrebro.
Dermed er Irma ikke blot Danmarks ældste dagligvarekæde. På verdensplan er der kun én kæde, der er ældre (den engelske Sainsbury).
Denne begivenhed skal naturligvis fejres sammen med butikkens kunder. Det bliver den hele dagen - men kun denne ene dag - d. 23. august.
I forbindelse med fødselsdagen genopliver kæden en Irma-klassiker, som mange ældre kunder vil huske fra 1970erne, nemlig Irma-hjertet. Det kom til verden i 1972, hvor budskabet om, at "smil gi´r smil" blev folkeeje.
Nu er hjertet blevet opdateret, og samtidig får alle Irmas kunder mulighed for at komme med deres bud til tekst til hjertet. Sammen med Radio 100 gennemfører Irma en konkurrence i dagene 13-17. august, hvor kunder og lyttere kan komme med deres forslag. Vinderen får trykt sit budskab på hjerte- klistermærker, der deles ud i 200.000 eksemplarer på fødselsdagen. Og ikke mindst er præmien retten til at tømme en Irma-butik efter eget valg på 126 sekunder.
Dagen bliver en fest med alt det, Irma-kunderne bedst kan lide: Helt ekstra-ordinære tilbud på de klassiske og mest populære Irma-varer. Der er købt så mange varer hjem, at butikken vil få friske forsyninger flere gange i løbet af dagen. For at give flere kunder muligheden for at benytte sig af de gode tilbud har Irma udvidet åbningstiderne torsdag d. 23. august og slår så dørene op fra klokken 8 - 21.
Og så bliver både byen og butikken præget af Irma-piger, der deler bolcher og hjerteklistermærker ud. I alt vil der være over 150 Irma-piger ude i deres hvide-blå kjoler på dagen.
Yderligere information:
Konst. direktør Jan Larsen, 5159 3901
Marketingchef Gitte Matzen, 51593832
Billeder

Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nye is fra Irma1.4.2026 09:09:25 CEST | Pressemeddelelse
5 nye varianter af Irma-is er nu i butikkerne. Cremet, lækker is lavet på dansk fløde fra nordjyske gårde og fremstillet på Aabybro Mejeri i Nordjylland, der har eksisteret siden 1888 og i dag er kendt for at producere noget af Danmarks bedste is. Irma isen er udviklet i samarbejde med dessertkokken Morten Heiberg. ”Vi har set rigtig meget frem til at lancere Irma is. Den forener det, vi gerne vil med Irma-mærket: Høj kvalitet, god smag og gode råvarer. Samtidig er den produceret i Danmark på fløde fra nordjyske gårde, hvilket passer stærkt ind i vores ambition om at fremme det danske og lokale.”, siger Elias Billum Have, der er chef for Coops egne varemærker. Irma is introduceres til en pris på 49 kr. for et bæger med 700 ml. Der er i alt fem varianter: Hyldeblomst, chokolade, vanilje, blåbær og hvid chokolade med hindbær coulis. Du finder Irma is i Coops butikker; Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Udvalget kan variere fra butik til butik Yderligere information om isen: E
En ny og stærk fremtid for SuperBrugsen i Karup31.3.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark overtager SuperBrugsen Karup fra Skåde Brugsforening 1. august
Lille ændring på 5.800.000 æggebakker giver stor miljøgevinst30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tekst og grafik på Coops mest populære æggebakke, Änglamark 10 stk., bliver nu printet direkte på pappet i stedet for at blive trykt på et påklistret mærkat. Med 5.800.000 æggebakker af denne type sparer Coop årligt 17,6 ton papir og reducerer CO2-udslippet med 39,2 ton.
SuperBrugsen og Kvickly ansætter ny salgsdirektør13.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lars Bjerring, 47 år, tiltræder den 1. maj som ny salgsdirektør i SuperBrugsen og Kvickly. Han skal være med til at fortsætte det seneste års positive udvikling og sikre fortsat forbedring af kundetilfredshed, salg og indtjening i butikkerne. Lars Bjerring har dyb erfaring inden for detailhandlen og kommer senest fra jobbet som landechef med øverste ansvar for Normal Danmark, hvor han gennem de seneste 7 år har leveret imponerende resultater. Hans karriere i detail begyndte i 1996, som salgsassistent i SuperBrugsen Vesterbro Torv i Århus. Før jobbet i Normal havde han en 19 år lang karriere hos Salling Group, hvor han har arbejdet med stort set alle led i den daglige butiksdrift. Heraf 16 af årene i Føtex, blandt andet som varehuschef i flere varehuse, inden han senere blev koncept- og sortimentschef i kæden. Kædedirektør i SuperBrugsen og Kvickly, Rikke Krause, glæder sig til at byde Lars velkommen på holdet, og fremhæver hans solide faglige og personlige kompetencer: -Lars tiltræder
Sustainable Brand Index 2026: Änglamark bliver for fjerde år i træk opfattet som det mest bæredygtige brand af de danske forbrugere10.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange brands falder tilbage med hensyn til bæredygtighedsopfattelse og brandpræference i Sustainable Brand Index 2026. Men Änglamark er fortsat benchmark for opfattelsen af brands og bæredygtighed i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum