1,6 millioner kroner til grønne og bæredygtige løsninger på Lolland-Falster og øerne
17.12.2019 08:24:18 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Mere præcist er det tre forsøgsprojekter, der får i alt 1,1 mio. kroner i støtte til at fremme den grønne udvikling i landdistrikterne. Mens 400.000 kroner går til to lokale initiativer på henholdsvis Omø og Fejø, der kan understøtte erhvervsudvikling, bosætning og udviklingen af grønne og bæredygtige løsninger.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Vi har givet Landdistriktspuljen en grøn overskrift i denne ansøgningsrunde, fordi vi gerne vil være med til at kickstarte den grønne omstilling i landdistrikterne – ikke mindst på Lolland-Falster og øerne. Det er de lokale, der bedst kender deres egne nærområders udfordringer og muligheder. Det er derfor også dem, der som regel får de bedste idéer til nye tiltag. Det skal vi selvfølgelig bakke op om, og her er blandt andet Landdistriktspuljen et rigtig godt redskab.
De støttede projekter på Lolland-Falster, Omø og Fejø er:
- Et selvstændigt hovedtema på Madens Folkemøde 2020 under overskriften "En bæredygtig sammenhæng mellem land og by". Under temaet vil ansøger sætte scenen for samtaler om, hvordan vi i Danmark skaber sammenhæng mellem landet, hvor vores fødevarer primært produceres, og byer, hvor en meget stor del af efterspørgslen efter bæredygtige fødevarer ligger.
- ”SolLok – Solcelleparker og lokale værdier” vil undersøge, hvad der skal til for, at det fortsat er attraktivt at blive boende som nabo eller flytte til et landdistrikt med en stor solcellepark. Kan man fastholde og styrke kvaliteterne ved at bosætte sig i landdistrikter, selv når der etableres store solcelleparker?
- ”Forprojekt til etablering af Madens Internationale Højskole på Lolland-Falster” vil med tilsagnet skabe grundlaget for den endelige etablering og åbning af højskolen i marts 2022.
- ”Omø Bryghus ApS” har til formål at etablere et mikrobryggeri på Omø.
- Projektet ”Udvikling af fælles turismestrategi for øerne nord for Lolland”skal føre til en udvikling af fællesattraktioner som udvikling af en ø-hop-pakke, udvikling af et fællesbrand og gerne med fokus på mere kvalitet. Det skal føre til flere kvalitetsturister og en mulighed for at strække sæsonen, og skabe et mere stabilt flow af gæster gennem hele året.
I alt var der 101 ansøgere fra hele landet til midlerne fra Landdistriktspuljen, hvoraf 26 projekter på landsplan har fået tilsagn om støtte på 7,9 millioner kroner.
De støttede projekter er udvalgt af Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen bestående af formand Finn Jorsal samt Lisbeth Kristensen Lei, Nynne Larsby Friis og Niels Natorp.
Ansøgningsfrist og tema for Landdistriktspuljens næste ansøgningsrunde vil blive meldt ud i starten af 2020.
For mere information og kontakt til lokale projekter:
Ditte Vibe Petersen, presserådgiver, Erhvervsministeriet, divipe@em.dk, tlf. 91 33 70 97.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Vibe PetersenPresserådgiver
Tlf:91337097divipe@em.dkLinks
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
