Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Grøn aftale med gode landdistriktsaftryk

14.11.2026 14:31:49 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Del

Varmepumpepuljen styrkes og flere uden for de store byer får mulighed for at skifte fossilbilen ud med en elbil. Landdistrikternes Fællesråd roser dagens grønne aftale.

Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd Foto: Mads Krabbe

 – Det er et vigtigt og stærkt signal, at regeringen prioriterer varmepumpepuljen. For mange boligejere i landdistrikterne og for dem med de laveste ejendomsværdier er den helt afgørende, hvis de skal have en reel mulighed for at vælge grøn opvarmning.

Sådan lyder det fra Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard, efter at regeringen med Enhedslisten og Alternativet i dag har indgået en politisk aftale om grøn varme og socialt tilskud til elbiler mv. i lyset af stigende energipriser.

Der afsættes i alt 267,5 mio. kr. til varmepumpepuljen i 2027.

Målrettet tilskud

Regeringen og aftalepartierne er enige om at afsætte en ramme til et grønt varmeudspil i 2028-2035. Rammen skal bl.a. anvendes til et målrettet tilskud til husstande, der har svært ved at finansiere omstillingen, fx pga. lav ejendomsvurdering og lav indkomst. 

Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.

– Det er meget positivt, at man med et grøn varmeudspil vil målrette tilskuddet, som bl.a. vil sikre, at flere i land- og yderområderne samt de økonomisk svageste borgere får endnu bedre mulighed for at skifte til grøn opvarmning. Succesen i aftalen vil dog vise sig ud fra, hvordan man skruer ordningen sammen og i hvor høj grad man differentierer ift. ejendomsvurderinger, siger Steffen Damsgaard.

Tilskud bør øges

- Dér, hvor boligværdierne er mindst og det er sværest at låne pengene samt opsparingerne er mindst, dér er det samtidig nødvendigt med et markant større tilskud til en varmepumpe. Derfor har vi foreslået at øge tilskudsbeløbet til ca. 60.000-70.000 kr. til den enkelte boligejer, svarende til ca. halvdelen af investeringen. Man bør samtidig tilrette de statsgaranterede boliglån, så de også kan bidrage til restfinansieringen.

– Samtidig skal puljens størrelse naturligvis kunne følge med søgningen, og det ser umiddelbart fornuftigt ud til at starte med, siger Steffen Damsgaard.

Han kvitterer også for, at regeringen og aftalepartierne sætter flere midler af til fjernvarme, og det er vigtigt, at det også får en balance, så det ikke kun bliver i de største byer. Der er også opbakning til, at man vil undersøge mulighederne for at etablere termonet i områder, hvor fjernvarmen ikke udrulles.

- Dér, hvor man kan finde kollektive løsninger, men hvor fjernvarme ikke er en mulighed, er det værd at arbejde videre med termonet som en løsning, siger han.

Elbilen skal være en reel mulighed

Med støtte fra Enhedslisten og Alternativet vil regeringen også gøre det muligt for flere borgere med lav indkomst uden for de store byer at skifte fossilbilen ud med en elbil. Fx til leasing, men aftalepartierne undersøger, om der også kan gives direkte tilskud til køb. Forsøget løber over tre år, fra 2028 til 2030.

– I landdistrikterne er bilen en nødvendighed for at komme på arbejde og få hverdagen til at hænge sammen. Med denne aftale gør man det lettere for de økonomisk svageste at skifte til elbil, og det er meget positivt, siger Steffen Damsgaard.

Han efterlyser dog flere detaljer om, hvordan ordningen skal udmøntes.

– Det afgørende for os er, at skiftet til elbil bliver en reel mulighed, og at ingen ender med at stå dårligere økonomisk end før.

- Men alt i alt er det meget positivt, at landdistrikterne er tænkt ind i den grønne omstilling på to helt centrale områder, nemlig opvarmning af boliger og mobilitetsforbedrede tiltag, siger Steffen Damsgaard.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse

Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye