Nu bliver akutplan for elnettet taget i brug for første gang
13.11.2026 10:01:10 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Energinet tildeler igen plads i elnettet. Det sker med de nye redskaber fra akutplanen, som gør det muligt at prioritere pladsen til det, der er vigtigst for Danmark.

Det danske elnet er under et historisk pres. Flere steder i landet er der ikke plads til alle dem, der ønsker at blive tilsluttet. Det risikerer at bremse både den grønne omstilling og udviklingen af Danmark.
Derfor vedtog et bredt flertal i Folketinget i oktober akutplanen for elnettet. Nu påbegynder Energinet den første tildeling af plads i elnettet ud fra de nye redskaber fra akutplanen, der gør det muligt at prioritere, hvem der skal have adgang til den knappe plads.
"Som minister overtog jeg et elnet i dyb krise. Derfor var en af mine første opgaver at lave en akutplan, så vi kan prioritere, hvem der får adgang til elnettet. Ikke fordi det er fantastisk at skulle prioritere, men fordi det er bydende nødvendigt i den alvorlige situation, vi står i. Men vi er ikke i mål, og som jeg forstår Energinet, er det desværre ikke muligt at give alle klarhed nu. Jeg er dog glad for, at Energinet prioriterer pladsen til det, der er vigtigst for Danmark," siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Forhandlinger om mere elnet i gang
I disse uger forhandler ministeren med partierne bag akutplanen om en aftale, der skal rulle den grønne løber ud i nærmest hele Danmark, så der kan bygges elnet hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur.
"Vi bliver nødt til at være ærlige: Prioritering af vores elnet løser ikke alle problemerne alene. Vi har også brug for at udbygge, optimere og gentænke vores elnet. Vi er i fuld gang med at forhandle med de ansvarlige partier for at få sat hastigheden i udbygningen af elnettet op. For vi risikerer, at Danmark ellers går i stå. Men der er ikke noget quick fix, når det handler om at få vores elnet på ret kurs. Jeg kan dog garantere, at vi er i arbejdstøjet. For der er ingen tid at spilde," siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Tilbage i oktober kom regeringen med sit udspil Et Danmark med hurtigere udbygning af elnettet og med større lokale hensyn, der danner baggrund for de igangværende forhandlinger.
Kontakt:
Pressen kan kontakte +45 41 72 38 05 (modtager ikke sms) for yderligere oplysninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klimarådet får ny forperson og to nye medlemmer10.11.2026 12:07:34 CET | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa har efter indstilling fra Klimarådet udpeget ny forperson og to nye medlemmer af Klimarådet. Det sker, da to af de nuværende medlemmers mandat udløber.
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa rejser til COP316.11.2026 14:12:14 CET | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsministeren rejser 8.-10. november til Antalya i Tyrkiet for at ledsage H.M. Dronningen til COP31.
Presseinvitation: Briefing om COP3120.10.2026 14:19:27 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inviterer til pressebriefing om forhandlingerne og ministerens rolle på COP31.
3,2 mia. kr. til elektrificering af Danmark9.10.2026 09:02:32 CEST | Nyhed
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2027 afsætte 3,2 mia. kr. over de kommende 4 år for at bane vej for elektrificering i de danske hjem, hos virksomhederne og på vejene.
Nyt udspil: Regeringen vil styrke elnettet og de lokale hensyn5.10.2026 08:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke plads nok i elnettet, og det tager for lang tid at bygge mere. Derfor vil regeringen rulle den grønne løber ud i nærmest hele Danmark. På den måde kan der bygges elnet hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum