Akademikerne: Ærgerligt dimittenders beskæftigelseskrav til dagpenge skal finansiere skattepakke
12.11.2026 12:15:23 CET | Akademikerne | Pressemeddelelse
I den nye skattepakke indgår dimittenders beskæftigelseskrav til dagpenge, som er taget fra regeringens finanslovsforslag for 2027, som central finansieringskilde.
I skattepakken finder man finansiering på 1,25 mia. kr., og et øget arbejdsudbud på 3.325 fuldtidspersoner, ved at gøre nyuddannedes ret til dimittenddagpenge afhængige af, at de har arbejdet mindst 4 timer om ugen i gennemsnit i 18 ud af de sidste 24 måneder ved siden af fuldtidsstudiet.
Akademikernes formand Tomas Kepler udtaler:
”Vi er ærgerlige over, at man igen forringer dagpengene for dimittender uden at gøre rede for de påståede relativt store effekter. Man spiller hazard med fødekæden til vores solidariske dagpengesystem, hvor mange betaler til en solidarisk ordning trods lav ledighedsrisiko og lav dækningsgrad. Det betyder, at flexicurity-modellens tryghedsben til sidst risikerer at vælte,” siger Tomas Kepler.
Dagpengene for dimittender er allerede blevet forringet flere gange de seneste år. Ydelsen er sat ned, og perioden er forkortet til et år.
”Det er dybt beklageligt, at det igen er de unge, der skal finansiere tiltag, der gavner ældre generationer. Jeg vil arbejde for at gøre op med den skævvridning i det kommende store arbejde med arbejdslivet frem mod Velfærdsforlig 2.0. Målet her er bl.a. en realistisk og rimelig fremtidig pensionsmodel, som også de unge generationer kan se sig selv i”, siger Tomas Kepler.
Beskæftigelseskravet vil samtidig ramme studerende forskelligt afhængigt af deres uddannelse og muligheder for at arbejde ved siden af studiet. Mange studier har bl.a. lange, ulønnede praktikker og kliniske forløb, så det rammer mange forskellige studier, blandt andet på velfærds- og sundhedsområdet, fx jordemoder, ergoterapeuter, fysioterapeuter, tandlægeområdet, men også fx konstruktør-området rammes.
”Beskæftigelseskravet rammer især de studerende, som reelt ikke har mulighed for at arbejde ved siden af studiet. Det gælder i særdeleshed de studier med lange praktikker og kliniske forløb, og jeg undrer mig over, at man kan undtage de lønnede forløb, men ikke de ulønnede. Jeg er også bekymret for, om kravet udfordrer muligheden for mange af vores neurodivergente unge mennesker. Jeg håber derfor, at man i implementeringen tager højde for de forskellige studiemæssige eller personlige vilkår hos de studerende, der i praksis gør det umuligt at have lønnet arbejde ved siden af”, siger Tomas Kepler.
Kontakter
Jens AlkjærPressechef
Presse
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2026 ca. 535.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne om ny DØR-rapport: ”Slår de enorme konsekvenser af stress-sygen endegyldigt fast”20.10.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Det Økonomiske Råd (DØR) konkluderer store og hidtil udokumenterede tab for arbejdsudbuddet og samfundsøkonomien som følge af stress. ”Det bør lukke enhver diskussion om sagens alvor og være det endegyldige startskud til handling,” siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne og rådsmedlem i DØR.
Stress koster et stigende antal akademikere evnen til at arbejde18.10.2026 15:22:50 CEST | Pressemeddelelse
På fem år er antallet af akademikere, der kommer på invalidepension i pensionsselskabet P+, steget med 68 procent. Især stress, angst og depression driver udviklingen. ”Det er en voldsom konsekvens for den enkelte, og vi er også nødt til at spørge, om vi som samfund kan holde til udviklingen,” siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne.
Ny måling: Håndtering af stress halter på danske arbejdspladser17.10.2026 10:20:26 CEST | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af danske lønmodtager mener, at deres arbejdsplads skal blive bedre til at forebygge og håndtere stress, viser ny måling fra Megafon. “Det bliver endnu mere klart, at arbejdspladsen skal tage et større ansvar,” siger formand i Akademikerne Tomas Kepler.
En million danskere i job har et bekymrende højt stressniveau14.10.2026 17:04:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere end hidtil påvist har et bekymrende højt stressniveau. Det fremgår af et bilag i ny rapport. ”Jeg er helt i chok over, hvor galt det står til,” siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne.
Akademikerne: Finanslovsforslag tager hul på historisk indsats mod stress9.10.2026 08:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Med etableringen af en ny forebyggelsesfond tager regeringen et vigtigt skridt mod at bremse den eskalerende stress. Men lader de unge og de nedslidte stå med regningen for andre politiske initiativer, mener formand for Akademikerne Tomas Kepler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum