Ny måling: Håndtering af stress halter på danske arbejdspladser
17.10.2026 10:20:26 CEST | Akademikerne | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af danske lønmodtager mener, at deres arbejdsplads skal blive bedre til at forebygge og håndtere stress, viser ny måling fra Megafon. “Det bliver endnu mere klart, at arbejdspladsen skal tage et større ansvar,” siger formand i Akademikerne Tomas Kepler.

Arbejdspladsen skal blive bedre til at håndtere og forebygge stress.
Det mener mere end halvdelen af alle danske lønmodtagere ifølge en ny meningsmåling, som Megafon har udarbejdet for Akademikerne.
53 procent mener, deres arbejdsplads skal blive bedre til at forebygge stress, mens hele 61 procent mener, at arbejdspladsen skal blive til at håndtere situationer, hvor medarbejdere oplever symptomer på stress.
I samme undersøgelse svarer 68 procent, at de har haft symptomer på stress det seneste år. Heraf svarer 19 procent, at de har alvorlige symptomer.
Hos hovedorganisationen Akademikerne, der repræsenterer 28 fagforbund med en halv million medlemmer, tager man undersøgelsen meget alvorligt.
Ifølge Tomas Kepler, formand for Akademikerne, er det endnu en understregning af, at stress ikke kan reduceres til et privat problem, da det i høj grad også er et problem, der skal løses på arbejdspladsen.
”Jeg bliver faktisk bekymret, når arbejdsgiverne reducerer stress til spørgsmål om familieliv, Aula og sociale medier. Med denne her undersøgelse bliver det endnu mere klart, at arbejdspladsen skal tage et større ansvar for det psykiske arbejdsmiljø,” siger Tomas Kepler og fortsætter:
”Lige om lidt skal vi til trepartsforhandlinger med regeringen og arbejdsgiverne. Hvis vi skal have råd til velfærdsydelser ude i fremtiden, skal vi også se på, hvordan vi får folk til at blive i arbejde. Her har vi brug for, at arbejdsgiversiden bidrager med konstruktive løsninger. Det er nødvendigt, for stress er et af samfundets allerstørste problemer lige nu,” siger Tomas Kepler.
Stress koster ifølge AE-rådet samfundet 55 mia. kr. om året og et tabt arbejdsudbud på 55.000.
Antallet af stressede personer i arbejde stiger
Akademikerne behandler i en ny analyse de største rapporter om stress blandt danskere i arbejde.
Analyserne viser på tværs af metoder, at en større og større andel af arbejdsstyrken rammes af stress; fra 13,4 procent i 2013 til op mod de 33 procent i 2025.
En opgørelse foretaget af Danmarks Statistik for Dansk Arbejdsgiverforening viser blandt andet, at en million danskere i 2025 har et bekymrende højt stressniveau, hvis man vurderer niveaet med afsæt i definitionen i Danskernes Sundhed (2025) og Lægehåndbogen (Sundhed.dk). Heraf har 180.000 behandlingskrævende stress, som blandt andet kan kræve sygemelding.
Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at den ønsker at styrke arbejdsmiljøet og nedbringe arbejdsrelateret stress.
Akademikerne kom tidligere på året med en række forslag til, hvordan det kan lykkes, heriblandt en obligatorisk lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø og en større anerkendelse af stressproblematikken i arbejdsskadesystemet.
Du kan læse hele resultaterne fra Megafon-undersøgelsen her.
FAKTA
- 53 procent f danske lønmodtagere mener, deres arbejdsplads skal blive bedre til at forebygge stress.
- 61 procent mener, deres arbejdsplads skal blive bedre til at lave modvirkende tiltag (fx ændringer i opgaver, ansvar, prioriteringer, generel støtte mv.), når medarbejdere oplever symptomer på stress.
- 68 procent har haft symptomer på stress inden for det seneste år. 19 pct. svarer, at de har haft ”alvorlige symptomer”.
- De tre mest hyppige begrundelser for stresssymptomerne er stor arbejdsmængde (54 pct.), tidspres/deadlines (44 pct.) og dårlig ledelse (42 pct.).
Nøgleord
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer 28 fagforbund med flere end en halv million medlemmer.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
En million danskere i job har et bekymrende højt stressniveau14.10.2026 17:04:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere end hidtil påvist har et bekymrende højt stressniveau. Det fremgår af et bilag i ny rapport. ”Jeg er helt i chok over, hvor galt det står til,” siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne.
Akademikerne: Finanslovsforslag tager hul på historisk indsats mod stress9.10.2026 08:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Med etableringen af en ny forebyggelsesfond tager regeringen et vigtigt skridt mod at bremse den eskalerende stress. Men lader de unge og de nedslidte stå med regningen for andre politiske initiativer, mener formand for Akademikerne Tomas Kepler.
Ny undersøgelse: Halvdelen af privatansatte akademikere oplever nej til arbejdsgiverbetalt kompetenceudvikling – en stigning på 25 procent på fire år29.9.2026 16:40:26 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere privatansatte akademikere oplever, at arbejdsgiveren ikke finansierer deres kompetenceudvikling. Det viser en ny undersøgelse fra hovedorganisationen Akademikerne, der repræsenterer 28 fagforbund og en halv million akademikere.
Akademikerne: ”Regeringens beskæftigelseskrav kan ramme skævt og afholde unge fra at melde sig ind i fagbevægelsen”29.9.2026 00:07:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om et beskæftigelseskrav til arbejdsløse dimittender risikerer at være så svært at leve op til, at flere unge ikke bliver medlem af en a-kasse og et fagforbund. ”Det er en virkelig ærgerlig og uhensigtsmæssig slagside”, siger formand for Akademikerne.
Bekymret formand: PISA-problemet rækker langt ud over folkeskolen10.9.2026 15:22:27 CEST | Pressemeddelelse
Akademikerne bakker regeringens nye initiativer op, der skal ændre på den negative udvikling hos skoleelevers faglighed. ”Det er et alarmsignal for hele det danske videnssamfund”, siger formand for den samlede akademiske fagbevægelse, Tomas Kepler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum