Følg torskens liv på Københavns Havns største stenrev direkte fra sofaen
13.11.2026 07:00:00 CET | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Ved hjælp af undervandskameraer og kunstig intelligens kan man blive klogere på dagligdagen for torsk, skrubbe og strandkrabber, der lever på Københavns Havns største stenrev. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden står bag det innovative tiltag.

Hvad laver fiskene, når vi ikke kigger?
Under overfladen i Københavns Havn er der fuld af liv, men de fleste oplever aldrig de mange fisk og andet flora og fauna, der er en del af naturen i havnen. Det bliver der nu ændret på.
I en forsøgsordning med undervandskameraer er det nemlig muligt at livestreame fra det stenrev, som WWF og By & Havn etablerede i 2025, og som indtil videre er havnens største.
Her kan man følge de mange fisk som torsk, havkarusse og skrubbe, der lever på revet i realtid og få et indblik i fiskenes hverdag.
”Vi ønsker at gøre havnens ellers skjulte natur tilgængelig for flere. Selv om tusindvis af mennesker hver dag færdes ved vandet i København, er det de færreste, der får at se, hvad der foregår få meter under dem. Kameraerne kan være med til at skabe en større interesse for havnenaturen og vise, hvorfor det er vigtigt at skabe nye levesteder for dyrelivet," siger Nanna Westerby Jensen, administrerende direktør for By & Havn.
Københavns største stenrev
Kameraerne ved stenrevet ledsages af kunstig intelligens, der kan artsbestemme de mange fisk, der lever på revet. Teknologien giver vigtig viden om arternes færden på stenrevet og i havnen generelt.
"Ved hjælp af den kunstige intelligens bliver vi klogere på de arter, der finder vej til stenrevet. Vi kan for eksempel se, at daggry og solnedgang er "myldretid" for torsken, og at de benytter revets hulrum. Præcis som det er hensigten," siger Thomas Kirk Sørensen, ledende marinbiolog i WWF Verdensnaturfonden.
Stenrevet i Nordhavn Bassin består af 4.000 kubikmeter sten og er 50 meter langt, 30 meter bredt og op til 7 meter højt. Faktisk er stenrevet så højt, at det stikker op over overfladen og kan ses fra land blandt andet fra badezonen Sandkaj og Nordhavn Station.
Det er virksomheden Anemo Robotics, der står bag undervandskameraerne. Kameraerne er placeret på henholdsvis fem og syv meters dybde.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkOm partnerskabet
Partnerskabet mellem By & Havn og WWF Verdensnaturfonden blev sat i gang i 2021. Siden har parterne arbejdet med en række initiativer for at forbedre betingelserne for biodiversiteten i Københavns Havn samt øge synligheden af havnaturen for byens borgere og besøgende.
Læs mere om partnerskabet her.
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
40.000 østers sætter gang i genopretning af Kattegats historiske østersrev11.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang genintroduceres levende østersrev i Danmark med udlægningen af den truede europæiske fladøsters i Kattegat, hvor revene har været udryddet i 150 år. Udlægningen markerer derfor en milepæl i genopretningen af dansk havnatur og er muliggjort af WWF og Ørsted i samarbejde med DTU Aqua.
Lars Fruergaard Jørgensen indtræder i WWF’s bestyrelse30.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som én af dansk erhvervslivs mest erfarne personer skal Lars Fruergaard Jørgensen nu være med til at styrke WWF Verdensnaturfondens samarbejde med bl.a. fonde og virksomheder for at vende tabet af natur.
Rasmus Munk er ny ambassadør for WWF21.10.2026 09:01:15 CEST | Pressemeddelelse
Verdens bedste kok vil fremover være med til at sætte fokus på fremtidens innovative og transformative fødevarer i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden.
Ny rapport: Fødevare- og landbrugssektoren er den primære årsag til naturkrisen8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens produktion af fødevarer er den største drivkraft bag tab af økosystemer og arter over hele kloden. Sammen med energi og finans skal landbrugs- og fødevaresektoren transformeres for at vende tilbagegangen i biodiversitet, lyder det i WWF’s flagskibsrapport Living Planet, der fremhæver Danmark som et globalt foregangsland.
Ny rapport: Halvdelen af verdens dyrebestande er i tilbagegang8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens bestande af vilde dyr er i gennemsnit gået tilbage med alarmerende 73 procent siden 1970, viser WWF’s flagskibsrapport Living Planet. Halvdelen af dyrebestandene er i tilbagegang, mens 43 procent er i fremgang. Arter som tiger, blåfinnet tun og afrikansk elefant giver håb for, at krisen kan vendes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum