Ny rapport: Halvdelen af verdens dyrebestande er i tilbagegang

Javanæsehornet og etiopisk ulv er dyr med det til fælles, at deres artsfæller kan tælles i få hundrede eksemplarer. Det gør dem til nogle af de mest kritisk truede dyr i verden, og desværre er de langt fra alene.

På verdensplan er bestande af vilde dyr i gennemsnit gået tilbage med 73 procent siden 1970. De største tilbagegange er registreret i Syd- og Mellemamerika (95 procent), Afrika (80 procent) og Asien og Stillehavsområdet (49 procent).

Det viser WWF’s flagskibsrapport Living Planet, der udkommer hvert andet år og tager temperaturen på naturens tilstand på vores planet.

Værst ser tilbagegangen ud for arter i ferskvand med 85 procent på et halvt århundrede. Bestande af arter på land er gennemsnitligt gået tilbage med 69 procent, mens tallet er 59 procent for marine arter.

”Det er en dybt alarmerende tendens, at tre ud af fire dyr er forsvundet fra de mange tusinde bestande af vilde dyr på bare et halvt århundrede, og udviklingen går hurtigst i klodens mest artsrige områder. Hertil skal lægges den massive tilbagegang, der har fundet sted, inden man begyndte målrettet at monitorere dyreliv. Og årsagen er der ingen tvivl om: Det er os mennesker,” siger miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden Agnete Schønau Winther.

Tab af og forringelse af levesteder er den største trussel mod de i alt 35.803 bestande af 5.790 arter, som rapporten undersøger. Men også trusler som klimaforandringer, overudnyttelse, forurening, invasive arter og sygdomme præger arternes tilbagegang.

Arter, der giver håb

I alt er halvdelen af de undersøgte bestande i Living Planet-rapporten i tilbagegang, men rapporten giver alligevel håb. 43 procent af verdens dyrebestande er nemlig i fremgang, mens 7 procent er stabile.

Blandt arterne, der er i fremgang, er dyr som odder, tiger og suppeskildpadde. Sidstnævnte er gået frem med 28 procent siden 1970’erne og er nu ikke længere kategoriseret som truet, mens antallet af vilde tigere er tæt på fordoblet på få årtier.

”Både suppeskildpadden og tigeren er glimrende eksempler på, at store dele af naturen er robust og kan komme sig relativt hurtigt, når vi mennesker beslutter os for at gøre noget seriøst ved problemet på tværs af dyrenes levesteder. Det giver håb for mange af de arter, der går tilbage. Men der findes desværre også mange arter, som har langt sværere ved at komme sig, og dem er der grund til at være meget bekymrede for,” forklarer Agnete Schønau Winther.

Det er særligt endemiske arter (arter, som kun findes ét afgrænset sted på kloden), som er afhængige af helt specifikke levevilkår og fødegrundlag, som kan have vanskeligt ved at tilpasse og komme sig.

Endelig viser Living Planet-rapporten, at den primære årsag til bestandenes tilbagegang, nemlig tab af levesteder, kan ændres, hvis samfundsudviklingen udløser positive tipping points i energi-, fødevare- og finanssystemerne.

Fire arter, der går tilbage:

• Bestanden af masaigiraffen i Tanzania er halveret tre årtier.
• Bestanden af træleopard i Laos er reduceret med en tredjedel i perioden 2014-2017
• Bestanden af gulplettet flodskildpadde i Amazonas er gået tilbage med 69 procent i perioden 2011-2019
• Bestanden af rempingvin i Antarktis er reduceret med 61 procent på tre årtier.

Fire arter, der giver håb:

• I 2010 var bestande af atlantisk blåfinnet tun faldet med 80 procent, og arten blev klassificeret som truet. Både fiskeriet og berørte lande arbejdede målrettet for at vende udviklingen, blandt andet gennem reduktioner i fiskekvoterne og øget overvågning. I dag betragtes den atlantisk blåfinnede tun ikke længere som overfisket
• Antallet af vilde tigere steg med over 70 procent mellem 2010 og 2025 – fra 3.200 til omkring 5.700 individer. Tigerens fremgang skyldes blandt andet nationale handlingsplaner for genopretning, mellemstatslige forpligtelser gennem Global Tiger Initiative, udvidelse af beskyttede naturområder og bekæmpelse af ulovlig handel på tværs af landegrænser.
• Mens afrikanske savanneelefanter går tilbage i store dele af deres udbredelsesområde og fortsat er kategoriseret som truede, er der bestande i det sydlige Afrika, som er i fremgang. Det skyldes lovgivning, der giver lokalsamfund en direkte interesse i at bevare elefanterne. Denne indsats understøttes blandt andet af bekæmpelse af krybskytteri og ulovlig handel.
• I 2025 blev suppeskildpadden den første havskildpadde nogensinde til at blive nedklassificeret fra truet til ikke truet på den internationale rødliste. Fremgangen afspejler 50 års koordineret indsats i omkring 80 lande, hvor havskildpadder yngler. Indsatsen omfatter blandt andet beskyttelse af hunner og æg på ynglestrande, reduktion i bifangst i fiskeredskaber, håndhævelse af regler mod ulovlig fangst og indsamling samt et vedvarende engagement fra lokalsamfund.