Landdistrikter: Planloven lempes på vigtige områder, men der skal meget mere til

– I årtier har landdistrikterne været holdt i et alt for stramt greb, særligt når det gælder placering af boliger i det åbne land, og udvikling af turismen, som bidrager væsentligt til arbejdspladser og bosætning i mange kommuner. Dagens lovbehandling bliver et vigtigt skridt mod at løsne det greb.

Sådan lyder det fra Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, forud for afstemningen om planlovsændringen, der udspringer af landdistriktsaftalen fra oktober 2024.

Nye boliger i det åbne land

Formanden er især begejstret for, at boliger i landzonen kan rives ned og genopføres et andet sted i samme kommune, hvis forslaget bliver vedtaget.

– Det er afgørende for bosætningen i det åbne land, altså områderne uden for byer og landsbyer. Gennem årtier er tusindvis af helårsboliger forsvundet herfra. Ofte fordi de var i ringe stand eller dårligt placeret, fx lige op ad en stærkt befærdet vej eller langt fra ordentlig infrastruktur, eller fordi der er kommet solceller, vindmøller, højspændingsmaster, transformerstationer, grusgrave og lignende tæt på.

Bliver forslaget vedtaget, kan byggeretten bruges igen. Det bliver et vigtigt værktøj, også i forbindelse med den grønne trepart, og når der skal opstilles VE-anlæg, som kræver, at boliger flyttes, fremhæver Steffen Damsgaard.

– Det er en sag, vi har kæmpet for i flere år og arbejdet for at skabe politisk opbakning til. For omplacering af boliger bør være en naturlig del af værktøjskassen, når vi planlægger den grønne omstilling og udviklingen af vores landdistrikter.

Retten til at opføre en ny bolig, som erstatning for en nedrevet bolig, vil dog fortsat kræve en konkret vurdering og tilladelse fra kommunen.

Også muligheden for byudvikling i kystnærhedszonen foran eksisterende bebyggelse får ros. Det har Landdistrikternes Fællesråd arbejdet for, fordi de nuværende regler har stået i vejen for attraktive boliger og byudvikling i landsbyerne.

– Natur og biodiversitet skal fortsat veje tungt. Men vi ser flere eksempler på, at lovgivningen spænder ben for både udvikling og reelle naturhensyn, siger Steffen Damsgaard.

2.500 sommerhuse skal derhen, hvor turismen betyder mest

Planlovsændringen giver også mulighed for at udlægge 2.500 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen.

Steffen Damsgaard kalder det et fint sted at starte, men understreger, at fordelingen skal tilgodese ø-, yder- og landkommunerne, hvor turismen betyder mest. 

Han fremhæver også muligheden for at opstille permanente vejboder, hvor både turister og fastboende kan købe lokalt producerede varer, som et godt initiativ.

Efterlyser flere planlovslempelser

Selvom Landdistrikternes Fællesråd roser mange af initiativerne i lovforslaget, efterlyser organisationen, at planloven åbnes endnu mere op.

– Lovforslaget rummer flere gode initiativer, men på sigt bør man gøre op med en planlov, der opdeler landet i zoner på en måde, som i alt for høj grad begrænser udviklingsmulighederne i landzonen og de kystnære områder.

- Der skal flere lempelser til, og det vil vi allerede nu starte en dialog med ministeren om. Det er tiltag, der skal understøtte regeringens kommende Helhedsplan for et Danmark i bedre balance, siger Steffen Damsgaard.