Ministeren tager på griseturné

12.11.2026 06:03:00 CET | Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd | Pressemeddelelse

Del

Som en del af det nye initiativ ”Sammen om grisene” rejser minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, rundt i landet for at møde de mange mennesker og virksomheder, der på den eller anden måde er i berøring med griseproduktionen.

Hvordan er det at være nabo til en grisestald? Hvad kan vi lære af den økologiske- og konventionelle griseproduktion? Hvordan får vi mere dyrevelfærd på menuen?

Alt det og meget mere skal minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, og Folketingets dyrevelfærdsordførere blive klogere på med det nye inspirations- og inddragelsesforløb ”Sammen om grisene”.

Hen over vinteren kommer ministeren og ordførerne således rundt i landet og møder interessenterne på området, får viden og nye perspektiver gennem en række besøg og begivenheder om griseproduktionen i Danmark.

Erfaringerne skal samles i et inspirationskatalog og supplere ekspertgruppens viden med gode eksempler og nye perspektiver, så fireparten om fremtidens griseproduktion har det bedst mulige afsæt til arbejdet, der venter i det nye år.

Minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, siger:

”Regeringen har en klar ambition om at skabe en ny generation af dansk griseproduktion, hvor dyrevelfærd, kvalitet og konkurrencekraft går hånd i hånd. Det er en stor opgave, som jeg tror på, vi løser klogest i fællesskab og ved at lytte til dem, der arbejder med grisene hver eneste dag, til forskere, dyrevelfærdsorganisationer og alle andre, der har viden, erfaringer og perspektiver at bidrage med. Derfor ser jeg frem til at tage på turné rundt i landet og tale åbent om, hvad der fungerer, og hvor skoen trykker. På den måde sikrer vi, at grisefireparten bliver klædt bedst muligt på til at finde testede og holdbare løsninger for fremtidens griseproduktion.”

Grisefireparten trækker i arbejdstøjet i januar 2027 og har derfra seks måneder til at komme med sine anbefalinger. Inden da skal en ekspertgruppe levere et diskussionsoplæg, der bl.a. belyser erhvervsøkonomiske, beskæftigelsesmæssige og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved forskellige tiltag.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye