Ny fremskrivning af lavbundsprojekter
30.10.2026 15:09:06 CET | Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd | Pressemeddelelse
Erfaringer fra igangværende lavbundsprojekter viser, at det tager længere tid at udtage lavbundsjorder end tidligere forudsat. Det har betydning for klimaeffekten af lavbundsindsatsen. Samtidig er der stor opbakning til indsatsen ude i landet. Der er overansøgning til tilskudsordningerne under lavbundsindsatsen i 2026, ligesom der har været i de foregående år.
Nu viser erfaringer fra igangværende projekter, at projekterne generelt tager længere tid og de fleste projekter tager mere end seks år at gennemføre. De nye tal om forventninger til, hvornår projekterne er færdige, understreger vigtigheden af det løbende arbejde med at fjerne barrierer for udtagningsindsatsen.
Minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, siger:
”Vi har hele tiden vidst, at der ville være bump på vejen med den grønne trepart. Vi har også hele tiden vidst, at der ville opstå nye udfordringer, når aftalens ambitioner skal omsættes til virkelighed. En af de udfordringer, møder vi nu med lavbundsjorderne.
Mit fokus er at sørge for at fastholde den store opbakning, der er til udtagning af lavbundsjorder og virkelig bifalde alle de mange mennesker ude i landet, som bidrager til den her vigtige klimaindsats for at reducere landbrugets klimagas-udledninger.”
Der arbejdes løbende med barrierer i indsatsen, som skal sørge for, at projekterne fremover vil få en smidigere vej fra opstart til endelig realisering.
En konkret ændring, der lige nu er på vej, er hvor miljøscreeningen af mindre naturprojekter undlades, når det på forhånd kan udelukkes, at projektet vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Dermed kan bl.a. ca. 60 pct. af statens skovrejsnings- og vådområdeprojekter, blive etableret væsentligt hurtigere, fordi det reducerer sagsbehandlingen. Arbejdet med at fjerne barrierer sker i løbende dialog med parterne i den grønne trepart.
Med Aftale om et Grønt Danmark indgår også indførelsen af en afgift på kulstofrige lavbundsjorder. Regeringen og aftalepartierne er nået langt med drøftelserne om indretningen af den konkrete afgiftsmodel, som skal gælde fra 2028. Afgiften skal bidrage til, at kulstofrige lavbundsjorder bliver udtaget hurtigst muligt og dermed bidrage til Danmarks klimamålsætninger.
Kontakter
Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds pressekontakt (modtager ikke SMS)
Tlf:+45 24 21 07 65presse@mndv.dkFølg pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Ny model skal bane vej for jagt på ulven30.10.2026 08:55:14 CET | Pressemeddelelse
En ny bestandsmodel for ulve i Danmark sendes nu i udbud. Modellen skal sikre, at Danmark ikke har en større ulvebestand, end vi er forpligtet til af EU-reglerne.
Danmark søger ikke om en særordning for mink23.10.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark søger ikke om en særordning til at føre det danske minkerhverv videre, når EU-forbuddet mod minkavl træder i kraft i august næste år.
Regeringen sikrer ekstra halv milliard til vådområde- og lavbundsprojekter samt yderligere 350 mio. til erstatningsjord16.10.2026 09:16:52 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor interesse for at søge tilskud til forundersøgelser til nye vådområder og lavbundsprojekter. Den nye ordning for udtagningsprojekter har oplevet en søgning til nye projekter på over 600 mio. kr. Derfor har regeringen valgt at afsætte yderligere en halv milliard kroner.
Flere afgrøder undtages fra kvælstofreguleringen i 20277.10.2026 15:00:27 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag den grønne trepart er enige om også at undtage udvalgte frugter, bær og træer fra planteskoler fra kvælstofreguleringen i 2027. Derudover bliver vilkårene for dyrkning af kartofler forbedret i den nye reguleringsmodel.
Tre eksperter skal klæde grisefireparten på5.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sætter navn på de tre uafhængige eksperter, der skal levere det faglige fundament for regeringens firepart for fremtidens griseproduktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum