DI - Dansk Industri

DI: Skatteaftale giver ro om afgiften på elbiler

11.11.2026 21:36:45 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Den planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler bliver udskudt. Det er rigtig godt nyt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri (DI). 

Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i DI Bilbranchen.
Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i DI Bilbranchen. Foto: Hans Søndergård

Danskerne stod ellers til at skulle betale en højere registreringsafgift på elbiler fra årsskiftet. Men den stigning bliver nu udskudt, bekræfter regeringen. Det vækker stor tilfredshed i DI Bilbranchen, der har advaret mod at gøre det dyrere at vælge elbil på et tidspunkt, hvor omstillingen af den danske bilpark for alvor har fået fart.

- Det er rigtig godt nyt for både bilkøberne og den grønne omstilling. Registreringsafgiften på elbiler stod til at stige fra årsskiftet, men med aftalen undgår vi at gøre det dyrere at vælge elbil på et tidspunkt, hvor vi har brug for at få endnu flere danskere over i en elbil, siger Thomas Møller Sørensen, direktør i DI Bilbranchen.

Nu handler det ifølge bildirektøren om, at der bliver fundet en permanent løsning for beskatningen af fremtidens biler, hvilket er mindst lige så vigtigt som at undgå den umiddelbare afgiftsstigning.

- Det vigtigste er, at vi ikke bare skubber problemet foran os. Jeg glæder mig til at læse den endelige aftale, hvor jeg håber, at vi får taget yderligere skridt mod en permanent løsning. Målet bør være en bilbeskatning, der giver danskerne ro om økonomien og samtidig understøtter den grønne omstilling af bilparken, siger Thomas Møller Sørensen.

DI ønsker på længere sigt en model, hvor registreringsafgiften på elbiler afløses af en løbende bilbeskatning baseret på ejerskab og brug.

- Regeringen fortjener ros for forslaget. Den skaber ro for bilejerne på den korte bane, men endnu vigtigere sætter den en klar retning for fremtiden. Den næste tid skal vi bruge på at bidrage til en holdbar og fremtidssikret model for den danske bilbeskatning, siger Thomas Møller Sørensen.

Kontakter

Yderligere oplysninger kan fås hos branchedirektør Thomas Møller Søren på tlf. 2684 3014.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Elbilerne var kun begyndelsen – Danmarks nøgleindustrier er Kinas næste mål9.11.2026 14:01:21 CET | Pressemeddelelse

Kinas seneste 5-årsplan har for noget tid siden udstukket landets næste industrisatsning. Og den udfordrer præcist mange af de områder, hvor danske virksomheder står allerstærkest - vind, energiteknologi, life science, IT og biosolutions. I forvejen er flere af Europas store industrier truet, eksempelvis bilindustrien, så Europa skal styrke indsatsen, lyder budskabet fra DI’s internationale direktør Sofie Carsten Nielsen på dagens Kina-konference i Dansk Industri.

Danmark samler erhvervsliv og myndigheder på COP31 midt i en global energikrise6.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Når FN’s klimakonference COP31 åbner i Antalya den 9. november, sker det med et bagtæppe af global energiusikkerhed. Alligevel, eller netop derfor, stiller Danmark med en bred delegation af virksomheder, investorer, myndigheder og organisationer. Målet er at vise, hvordan danske løsninger og offentligt-private samarbejder kan omsætte globale klimaambitioner til konkrete investeringer, projekter og reduktioner af drivhusgasudledninger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye