DI - Dansk Industri

Danmark er i den digitale verdenselite, men halter gevaldigt efter på AI-investeringer

11.11.2026 06:00:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Danmark ligger nummer fire på IMDs årlige internationale rangering af digital konkurrenceevne. Men vi er ikke gode nok til at investere i fremtidens teknologi. DI efterspørger et langt stærkere fokus på investeringer i forskning og kritiske digitale teknologier.

Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital
Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital

Danmark har stærke digitale forudsætninger. Vi har en offentlig forvaltning, der fungerer, og stor tillid til myndighederne. Og ser man på IMDs samlede rangering af digital konkurrenceevne i 2026, er vi helt i top og bliver kun overgået af USA, Singapore og Holland.  

Listen viser, hvor godt forskellige økonomier er rustet til at udvikle, indføre og udnytte digitale teknologier og AI. I alt 70 lande er målt på forskellige parametre, og derfor er det ”virkelig flot”, at Danmark overordnet set ligger nummer fire på listen. Sådan lyder det fra Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital:  

- Det understreger, at vi i Danmark står på et meget stærkt fundament. Og det er afgørende, når AI for alvor skal i brug i virksomhederne og i den offentlige sektor. Men det betyder bestemt ikke, at vi bare kan læne os tilbage, siger han og fortsætter: 

- Vi skal blive langt bedre til at omsætte vores digitale styrker til investeringer, innovation og ny teknologi. Et rigtig godt eksempel er nyheden om, at Netcompany indtræder i ejerkredsen bag Danmarks supercomputer Gefion, og at ejerkredsen investerer yderligere 500 millioner kroner. Den slags partnerskaber og investeringer skal vi have langt flere af.

Det er særligt tydeligt, at vi halter bagud, når man ser på Danmarks evne til at investere i AI og fremtidens teknologi. Her ligger Danmark helt nede på en 34. plads i målingen.  

- Det har ikke meget værdi, at Danmark er i førerposition digitalt, hvis vi ikke samtidig investerer i fremtiden. Det er investeringer i forskning og ny teknologi, der afgør, hvor vi står om ti år. Tech-virksomheder fylder meget lidt blandt de børsnoterede selskaber i Danmark, og det er ærgerligt, for vi har hårdt brug for, at flere tech-virksomheder kan vokse sig store herhjemme, siger Andreas Holbak Espersen.  

- Danmark skal være blandt de lande, der former udviklingen frem for blot at følge den. Derfor foreslår vi blandt andet, at der afsættes flere penge til forskning i kritiske digitale teknologier, og at forskningen kobles tættere sammen med virksomhederne, siger han. 

IMD World Digital and AI Ranking 2026 er IMD World Competitiveness Centers årlige internationale rangliste over, hvor godt forskellige økonomier er rustet til at udvikle, indføre og udnytte digitale teknologier og AI. 

Læs DIs analyse af IMD World Digital and AI Ranking 2026.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Elbilerne var kun begyndelsen – Danmarks nøgleindustrier er Kinas næste mål9.11.2026 14:01:21 CET | Pressemeddelelse

Kinas seneste 5-årsplan har for noget tid siden udstukket landets næste industrisatsning. Og den udfordrer præcist mange af de områder, hvor danske virksomheder står allerstærkest - vind, energiteknologi, life science, IT og biosolutions. I forvejen er flere af Europas store industrier truet, eksempelvis bilindustrien, så Europa skal styrke indsatsen, lyder budskabet fra DI’s internationale direktør Sofie Carsten Nielsen på dagens Kina-konference i Dansk Industri.

Danmark samler erhvervsliv og myndigheder på COP31 midt i en global energikrise6.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Når FN’s klimakonference COP31 åbner i Antalya den 9. november, sker det med et bagtæppe af global energiusikkerhed. Alligevel, eller netop derfor, stiller Danmark med en bred delegation af virksomheder, investorer, myndigheder og organisationer. Målet er at vise, hvordan danske løsninger og offentligt-private samarbejder kan omsætte globale klimaambitioner til konkrete investeringer, projekter og reduktioner af drivhusgasudledninger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye