Guitarvirtuosen Marcin kommer til København i 2027
11.11.2026 11:00:00 CET | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Han får én guitar til at lyde som et helt orkester. Med en eksplosiv spillestil, der sprænger rammerne for, hvad man kan skabe med seks strenge, har polske Marcin taget verden med storm. Mere end 14 millioner følgere på sociale medier og udsolgte koncerter på tværs af fem kontinenter vidner om et guitartalent langt ud over det sædvanlige. Den 25. februar 2027 indtager Marcin DR Koncerthuset, Studie 2.

Med imponerende fingerfærdighed, rytmisk præcision og utraditionelle spilleteknikker har Marcin skabt sit helt eget musikalske univers, hvor klassiske guitardyder møder moderne lyd. Han bruger ikke kun guitarens strenge, men også selve instrumentet som percussion og skaber komplekse rytmer og melodier, der smelter sammen til et lydbillede, som er svært at tro kommer fra blot to hænder.
På få år har den polske guitarist opbygget en enorm international fanskare. I 2025 drog han på sin første verdensturné, Art of Guitar World Tour, der bragte ham til 25 lande fordelt på fem kontinenter. Samtlige 75 koncerter blev udsolgt, og undervejs har han blandt andet optrådt i Londons ikoniske Royal Albert Hall og på det amerikanske talkshow The Late Show With Stephen Colbert. Hans talent har desuden vakt opsigt hos internationale medier som Rolling Stone og GQ.
Og Marcin har endnu mere musik på vej. I november 2026 udgiver han PANICATTACK, der giver den første smagsprøve på ny musik, inden et nyt album efter planen følger i 2027.
Når Marcin gæster DR Koncerthuset til februar, får det danske publikum mulighed for at opleve den særlige energi og musikalitet, der har begejstret publikum verden over.
MARCIN
25. FEBRUAR 2027- DR KONCERTHUSET, STUDIE 2, KØBENHAVN
SALGET STARTER: 13. NOVEMEBER KL. 10.00
BILLETPRIS: 335 KR. INKL. GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / DRKONCERTHUSET.DK
Kontakter
Katrine CornellMarketingkoordinator
katrine@allthingslive.comLinks
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Fra virale comedyklip til udsolgte shows verden over: Luke Kidgell kommer til Danmark11.11.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den australske komiker har fået millioner af mennesker til at grine med sine skarpslebne observationer og lynhurtige replikker. Den 20. oktober næste år tager han sin hektiske humor og uforudsigelige crowd work med til Bremen Teater – og publikum kan meget vel ende med selv at blive en del af underholdningen.
Vanishing Twin åbner døren til et musikalsk parallelunivers, når de gæster København i begyndelsen af 202710.11.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en hypnotisk blanding af kosmisk krautrock, psykedelisk pop og eksperimenterende elektronik fremstiller Vanishing Twin musik, der konstant skifter form. Det London-baserede kollektiv udfordrer både genrer og traditionelle bandkonstellationer i deres eget lille univers. Den 7. februar 2027 kan det danske publikum træde ind i det, når trioen gæster Lille Vega.
Leonard Cohen hyldes ti år efter sin bortgang med stor jubilæumskoncert3.11.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Han udgav sit første album som 33-årig, skrev nogle af musikhistoriens mest elskede sange og fortsatte med at skabe musik helt frem til sin død i 2016. Næste år bliver Leonard Cohens bemærkelsesværdige karriere fejret med Everybody Knows Leonard Cohen – en officiel jubilæumskoncert, hvor sønnen Adam Cohen, vækker den canadiske sanger og sangskrivers musikalske arv til live i Falkonersalen i København 11. februar.
NABIHA inviterer til jul med varme, nærvær og hits i 20273.11.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I slutningen af 2027 inviterer NABIHA endnu en gang til stemningsfulde julekoncerter rundt om i Danmark. Med sit akustiske orkester og sin karakteristiske vokal skaber hun en varm og intim koncertoplevelse, hvor julemusikken og nærværet er i centrum.
HUN SOLO fejrer 10-års jubilæum med stor Danmarksturné3.11.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
HUN SOLO er en markant og idealistisk aktør i dansk musikliv. De rejser rundt med et nyskabende og anderledes koncertformat, og har gennem 10 år været med til at sætte spot på diversitet, lige vilkår og bedre arbejdsmiljø i musikbranchen. HUN SOLO har gennem årene skabt mange unikke koncertaftener i hele landet, med flere hæderspriser til følge. I 2025 modtog HUN SOLO eksempelvis en DMA Roots for ‘Årets Koncertoplevelse’, og i 2020 hædersprisen ‘Tak Rock Prisen’, som uddeles til “en aktør som har gjort en ekstraordinær indsats for dansk musikliv”. Efter 10 års aktiviteter ønsker HUN SOLO nu at fejre kvinder og kønsminoriteter i dansk musik med en turné rundt i hele landet. I foråret fejredes jubilæet med den historiske éndagsfestival ‘HUN SOLO Extravaganza’ i DR Koncerthuset, som blev fyldt med kvinder og kønsminoriteter fra dansk/ nordisk musikliv. Nu ønsker HUN SOLO også at give musikglade borgere i resten af landet muligheden for at opleve det særlige koncertformat, hvor fem artiste
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum