Fra virale comedyklip til udsolgte shows verden over: Luke Kidgell kommer til Danmark
11.11.2026 10:00:00 CET | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Den australske komiker har fået millioner af mennesker til at grine med sine skarpslebne observationer og lynhurtige replikker. Den 20. oktober næste år tager han sin hektiske humor og uforudsigelige crowd work med til Bremen Teater – og publikum kan meget vel ende med selv at blive en del af underholdningen.

Han har mere end 4 millioner følgere online, optrådt for mere end 150.000 mennesker på én international turné og opbygget en fanskare, der strækker sig langt ud over Australiens grænser. Luke Kidgells komik er hurtig, direkte og fuld af overraskelser. Han bevæger sig ubesværet mellem personlige historier og spontane samtaler med publikum, hvor selv den mindste kommentar kan blive startskuddet til en længere komisk afstikker.
Siden sin debut på stand-up-scenen i 2015 har Luke Kidgell arbejdet sig op til at blive et af de mest markante navne i det australske comedymiljø. Med specials som Cheers To That og Happy Hour har han cementeret sin position som komiker, mens hans virale videoer har samlet følgere på tværs af sociale medier – og landegrænser.
Ved siden af turnélivet er Luke Kidgell en del af podcasten B.L.T. sammen med kollegerne Blake Pavey og Tyler Cahill, hvor de tre komikere mødes i et format, der giver endnu mere plads til deres uforudsigelige humor. Med både scenen, skærmen og podcasten som platform har Luke skabt et stærkt internationalt aftryk – og hans publikum vokser fortsat.
Det er tydeligt, at Luke Kidgells succes for længst har krydset Australiens grænser.
På sin seneste turné med showet Happy Hour besøgte han 14 forskellige lande – og siden har han optrådt til udsolgte shows i Europa, Nordamerika og Asien.
Nu får det danske publikum mulighed for at opleve den ihærdige komikerkomet helt tæt på. For selvom man måske allerede kender ham fra de mange klip, der florerer online, er der noget helt andet på spil, når replikkerne bliver leveret live, og publikum selv er med til at bestemme, hvor aftenen ender.
Vær med, når Luke Kidgell vender publikums kommentarer til comedy-guld på Bremen Teater.
LUKE KIDGELL
20. OKTOBER 2027 – BREMEN TEATER, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER 13. NOVEMBER KL. 10
BILLETPRISER FRA: 220,- (PLUS GEBYR)
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / BREMENTEATER.DK
Nøgleord
Kontakter
Camilla TrodybPR & Marketingchef
camilla@allthingslive.comBilleder

Links
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Guitarvirtuosen Marcin kommer til København i 202711.11.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Han får én guitar til at lyde som et helt orkester. Med en eksplosiv spillestil, der sprænger rammerne for, hvad man kan skabe med seks strenge, har polske Marcin taget verden med storm. Mere end 14 millioner følgere på sociale medier og udsolgte koncerter på tværs af fem kontinenter vidner om et guitartalent langt ud over det sædvanlige. Den 25. februar 2027 indtager Marcin DR Koncerthuset, Studie 2.
Vanishing Twin åbner døren til et musikalsk parallelunivers, når de gæster København i begyndelsen af 202710.11.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en hypnotisk blanding af kosmisk krautrock, psykedelisk pop og eksperimenterende elektronik fremstiller Vanishing Twin musik, der konstant skifter form. Det London-baserede kollektiv udfordrer både genrer og traditionelle bandkonstellationer i deres eget lille univers. Den 7. februar 2027 kan det danske publikum træde ind i det, når trioen gæster Lille Vega.
Leonard Cohen hyldes ti år efter sin bortgang med stor jubilæumskoncert3.11.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Han udgav sit første album som 33-årig, skrev nogle af musikhistoriens mest elskede sange og fortsatte med at skabe musik helt frem til sin død i 2016. Næste år bliver Leonard Cohens bemærkelsesværdige karriere fejret med Everybody Knows Leonard Cohen – en officiel jubilæumskoncert, hvor sønnen Adam Cohen, vækker den canadiske sanger og sangskrivers musikalske arv til live i Falkonersalen i København 11. februar.
NABIHA inviterer til jul med varme, nærvær og hits i 20273.11.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I slutningen af 2027 inviterer NABIHA endnu en gang til stemningsfulde julekoncerter rundt om i Danmark. Med sit akustiske orkester og sin karakteristiske vokal skaber hun en varm og intim koncertoplevelse, hvor julemusikken og nærværet er i centrum.
HUN SOLO fejrer 10-års jubilæum med stor Danmarksturné3.11.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
HUN SOLO er en markant og idealistisk aktør i dansk musikliv. De rejser rundt med et nyskabende og anderledes koncertformat, og har gennem 10 år været med til at sætte spot på diversitet, lige vilkår og bedre arbejdsmiljø i musikbranchen. HUN SOLO har gennem årene skabt mange unikke koncertaftener i hele landet, med flere hæderspriser til følge. I 2025 modtog HUN SOLO eksempelvis en DMA Roots for ‘Årets Koncertoplevelse’, og i 2020 hædersprisen ‘Tak Rock Prisen’, som uddeles til “en aktør som har gjort en ekstraordinær indsats for dansk musikliv”. Efter 10 års aktiviteter ønsker HUN SOLO nu at fejre kvinder og kønsminoriteter i dansk musik med en turné rundt i hele landet. I foråret fejredes jubilæet med den historiske éndagsfestival ‘HUN SOLO Extravaganza’ i DR Koncerthuset, som blev fyldt med kvinder og kønsminoriteter fra dansk/ nordisk musikliv. Nu ønsker HUN SOLO også at give musikglade borgere i resten af landet muligheden for at opleve det særlige koncertformat, hvor fem artiste
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum