Landbrug & Fødevarer

Danmarks økologieksport falder

11.11.2026 08:55:45 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

Del

Danmark eksporterede økologiske varer for 3,6 mia. kr. i 2025, svarende til en nedgang på 2 pct. Landbrug & Fødevarer efterlyser flere midler til eksportfremstød, så eksporten kan bidrage til at indfri regeringens økologimål.

Landbrug & Fødevarer

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for udenrigshandlen med økologiske varer i 2025. Tallene viser, at eksportværdien er faldet med 2 pct. til 3,6 mia. kr., mens importen er steget med 14 pct. til 5,0 mia. kr.

– Det er sagt på jysk lidt træls, at eksporten er gået et par procent tilbage – efter en konstant vækst siden 2020, siger Kirsten Lund Jensen, der er sektordirektør for økologi i Landbrug & Fødevarer, og fortsætter:

– Forbrugerne er fortsat prisbevidste, og konkurrencen er hård på mange eksportmarkeder. Det er formentlig medvirkende til, at eksporten er gået lidt ned – særligt til Tyskland og Kina, mens eksporten til gengæld er steget markant til Sverige.

Tyskland fortsat største marked

Tyskland er fortsat det suverænt vigtigste eksportmarked, idet eksporten hertil udgør 47 pct. af den samlede økologieksport. På tværs af alle eksportmarkeder er mejeriprodukter og æg samt kød og kødvarer de to største eksportkategorier med henholdsvis 1,1 mia. kr. og 564 mio. kr. Eksporten af kød og kødvarer er faldet med 11 pct. i 2025.

Behov for flere ressourcer til eksportaktiviteter

Regeringen har en ambition om, at økologieksporten skal nå 5,8 mia. kr. i 2030. Ifølge Landbrug & Fødevarer er en styrket eksportindsats vigtig for at nå målet og skabe grundlag for mere økologisk produktion i Danmark.

– Skal flere landmænd investere i økologisk produktion, skal der også være kunder til varerne. Derfor er eksporten vigtig for landmændenes forretning og for at nå de politiske mål om mere økologi, siger Kirsten Lund Jensen.

For at styrke danske økologiske virksomheders position på eksportmarkederne gennemfører Landbrug & Fødevarer hvert år en række fremstød både i Europa og på oversøiske markeder.

– Vi har netop nu fremstød i Japan og har i år også haft eksportaktiviteter i blandt andet Tyskland, Frankrig og USA. Erfaringen er, at fælles eksportfremstød giver virksomhederne kontakt til nye kunder. Derfor opfordrer vi politikerne til at afsætte flere midler til eksportaktiviteter med virksomhedsdeltagelse, så vi kan bygge videre på fremgangen og arbejde hen imod 2030-målet, siger Kirsten Lund Jensen.

Muligheder for mere dansk frugt og grønt

Importen af økologiske varer er samtidig steget med 14 pct. til i alt 5,0 mia. kr. Stigningen kommer efter to år med faldende import. Der var således et handelsunderskud for økologiske varer på 1,4 mia. kr. i 2025.

Økologisk frugt og grønt er en væsentlig importkategori med en samlet import på 2,1 milliarder kr., svarende til 41 pct. af den samlede økologiimport. Importen af frugt og grønt er steget med 191 mio. kr. fra 2024 til 2025.

– Den store import viser, at der er efterspørgsel efter økologisk frugt og grønt. Den skal danske producenter gerne have en større del af inden for de afgrøder og sæsoner, hvor vi har gode forudsætninger for at producere herhjemme. Konkurrencen på pris er hård, så vi skal styrke afsætningen og gøre de danske varer mere synlige for forbrugerne, afslutter Kirsten Lund Jensen.

Kontakter

Om Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder

Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Priserne for Årets ret med fisk og skaldyr, gris, grønt og ost blev overrakt ved et stort kulinarisk awardshow på Villa Copenhagen9.11.2026 23:11:26 CET | Pressemeddelelse

København, 9. november 2026 – I aften kulminerede de traditionsrige kokkekonkurrencer, da Landbrug & Fødevarer for første gang overrakte hele fire priser: Årets ret med fisk og skaldyr, Årets ret med gris, Årets ret med grønt og Årets ret med ost 2026. Omkring 150 retter blev indstillet på tværs af de fire kategorier, og 12 restauranter nåede frem til nomineringen. Vinderne blev MOTA, Jatak, Moment og Treetop.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye