Det Kgl. Bibliotek

Ny udstilling på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus lader os læse med i 4000 breve om børn og unges håb for fremtiden

10.11.2026 09:34:10 CET | Det Kgl. Bibliotek | Pressemeddelelse

Del

Den 13.-21. november kan du opleve mere end 4000 breve om børn og unges håb og drømme for fremtiden, når Det Kgl. Bibliotek i Aarhus udstiller Kærlighedsbreve til Fremtiden i samarbejde med foreningen Generation Hope. Det er den hidtil største opsætning af brevene og kombineres med en brevskrivningskoncert på biblioteket, hvor alle, der har lyst, kan skrive et brev til fremtiden.

En gruppe unge sidder tæt på bænke i et telt og skriver i notesbøger, mens farverige skriveredskaber ligger foran dem på bordene.
Unge er i gang med at formulere deres breve til fremtiden Foto: Nanna Vedel-Hertz

Gennem de sidste to år har tusindvis af børn og unge rundt om i Danmark skrevet breve til fremtiden som led i foreningen Generation Hopes projekt Kærlighedsbreve til Fremtiden. Her har børn og unge på grundskoler og ungdomsuddannelser på en række brevskrivningsworkshops fået vejledning i at nedfælde deres egne breve til fremtiden, og med egne ord udtrykke deres bekymringer for verden og deres håb for fremtiden.

Udstillingens håndskrevne breve er indsamlet af Generation Hope og fremstår i deres originale form med slang, stavefejl og tegninger.

Nu kan du opleve de mere end 4000 breve på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus – den hidtil største opsætning af brevsamlingen.

"Det er første gang vi udstiller så stor en del af Kærlighedsbrevene til Fremtiden og over så lang tid. Det er altså en helt unik mulighed for virkelig at komme til at læse brevene og blive klogere på, hvad det egentlig er børn og unge i Danmark håber på, tænker om og frygter for fremtiden,” siger Stella René, medstifter af Generation Hope.

I forbindelse med udstillingen afholder Det Kgl. Bibliotek i Aarhus en brevskrivningskoncert torsdag 19. november i bibliotekets store læsesal. Her vil det være muligt at skrive sit eget kærlighedsbrev til fremtiden i bibliotekets smukke omgivelser med drømmende akkompagnement af Niels Greve (saxofon) og Clara Emilie Jakobsen (vokal).

”I en tid med konstante digitale distraktioner er det håndskrevne brev fantastisk, fordi det kræver en helt særlig fordybelse. På Det Kgl. Bibliotek har vi tusindvis af breve fra fortidens store tænkere, forfattere og videnskabsfolk, som viser os deres inderste tanker og forestillinger, som har været med til at forme historien. Nu vender vi blikket frem og giver ordet til børn og unge fra hele landet. Deres breve til fremtiden giver os et unikt blik ind i deres håb og drømme, og hvad der med til at forme denne generation og vores fælles fremtid,” siger Søren Bitsch Christensen, vicedirektør for Kulturarv, Arrangementer og Værtskab på Det Kgl. Bibliotek.

Om udstillingen

  • Kærlighedsbreve til Fremtiden udstilles i Bibliotekshaven på 1. sal på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C.
  • Udstillingen kan opleves fra fredag 13. november-lørdag 21. november i bibliotekets åbningstid. Der er fri entré.
  • Brevene udstilles i samarbejde med Generation Hope – en dansk non-profit forening, som arbejder for at give unge indflydelse på fremtiden. 
  • Generation Hope har siden 2023 afholdt workshops med flere end 5.000 unge og indsamlet flere end 4.000 kærlighedsbreve til fremtiden. Gennem deres arbejde med Kærlighedsbreve til Fremtiden giver de børn og unge en stemme i samtalen om samfundets udvikling. I år modtog de Ungdommens Åbenhedspris 2026 overrakt af Transparency International for deres arbejde med Kærlighedsbreve til Fremtiden.

Om brevskrivningskoncerten

  • Brevskrivningskoncerten finder sted torsdag 19. november 2026 kl.16.30 - 17.30, Læsesalen, Victor Albecks Vej, Aarhus
  • Det er gratis at deltage og alle kan være med. Det kræver dog en billet, som kan hentes her.
  • I mere end 10 år har Det Kgl. Bibliotek afholdt brevskrivningskoncerter, hvor alle, der har lyst, kan sidde i bibliotekets rolige omgivelser og skrive et brev til lyden af klassisk musik. Koncerterne er et sted, hvor man kan samle tankerne og få dem ned på papir – et helle midt i en hverdag, hvor der efterhånden ikke er mange rum tilbage til fokus og fordybelse. 
  • Der afholdes løbende brevskrivningskoncerter med forskellige temaer, både i de smukke omgivelser på biblioteket i Aarhus og på den historiske Gammel Læsesal i København. Læs mere på www.kb.dk/arrangementer.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Et håndskrevet brev på brunt papir med tekst om, at brevet skal gives til en med mere indflydelse på samfundet, samt en tegning af en blomst med store kronblade.
Eksempel på brev
Foto: Nanna Vedel-Hertz
Download
Collage af håndskrevne breve stilet til "Kære Fremtid", nogle med tegninger af blomster, huse, hjerter og insekter.
Eksempler på breve
Foto: Nanna Vedel-Hertz
Download
Mennesker sidder på bænke i et telt og skriver på farverige skriveplader, mens de deltager i et arrangement.
Der bliver skrevet på breve til fremtiden
Nanna Vedel-Hertz
Download

Følg pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Bibliotek vil have unge til at skrive dagbog: Det kan være med til at styrke elevernes skrivelyst20.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Det Kgl. Bibliotek lancerer et nyt undervisningsforløb for udskolingen, hvor historiske dagbøger møder elevernes egne liv. Projektet skal være med til at give de unge mod på at lægge skærmene væk og skrive selv, i hånden – med dag bogen som omdrejningspunkt. En 7. klasse har været med til at udvikle og te ste forløbet, og det har fremmet skrivelysten blandt flere elever.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye