Oplev Årets Pressefoto på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus
28.9.2026 06:30:00 CEST | Det Kgl. Bibliotek | Pressemeddelelse
Se tilbage på de mest bemærkelsesværdige øjeblikke i 2025, når de stærkeste fotografier fra Årets Pressefoto 2025 udstilles på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.

Den årlige prisuddeling Årets Pressefoto hædrer pressefotografiets kunst og historiefortælling, og nu bliver det muligt at opleve de bedste pletskud fra 2025 i udstillingen Årets Pressefoto 2025 på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus. Bag Årets Pressefoto står Pressefotografforbundet, som hvert år nedsætter en jury, der udpeger fotokonkurrencens vindere i mere end 10 kategorier.
Lørdag 10. oktober åbner udstillingen Årets Pressefoto 2025 i Bibliotekshaven på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus. I udstillingen vises nominerede og vinderfotografier fra konkurrencen Årets Pressefoto 2025, herunder årets to store titler: Årets Pressefoto 2025 for ”Grønland til salg” af Oscar Scott Carl, Sermitsiaq, og Årets Pressefotograf 2025 Mads Nissen, Politiken.
Genoplev året 2025 gennem pressefotografiets linse og nyd Bibliotekshavens smukke omgivelser, når udstillingen åbner på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus. Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid frem til lørdag 7. november.
Vinder af Årets Pressefoto 2025: ”GRØNLAND TIL SALG”
Fotograf Oscar Scott Carl, Sermitsiaq, vandt prisen for Årets Pressefoto 2025 med fotografiet ”Grønland til salg”. Fotoet portrætterer den grønlandske demonstration mod den amerikanske præsident Trumps ønske om at overtage Grønland. Demonstrationen er den største i Grønlands historie og fandt sted 15. marts 2025. I sin begrundelse for kåringen af ”Grønland til salg” som Årets Pressefoto 2025 udtaler juryen:
”Der er kun grønlandske flag, og det er som om, at folket er en forlængelse af fjeldet i baggrunden og med stolthed og værdighed viser deres stemme for Grønland: ’Vi er Grønland, vi er ikke Danmark eller USA.’ Det er supergodt. De er meget sig selv, og der er noget folkeligt over det, ikke mindst at alle tager billeder på kryds og tværs. Samtidig er lyset og farverne meget grønlandske”.
Oplev ”Grønland til salg”, når Årets Pressefoto 2025 udstilles på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.
Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Pressefotografforbundet, som organiserer Årets Pressefoto.
Praktisk information
Årets Pressefoto 2025 udstilles i Bibliotekshaven på 1. sal på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, Victor Albecks vej 1, 8000 Aarhus C.
Udstillingen kan opleves fra lørdag 10. oktober-lørdag 7. november i bibliotekets åbningstid.
Fri entré.
Nøgleord
Kontakter
Gitte Friis AmstrupSektionsleder
Tlf:30247206gpfa@kb.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Nicolas Winding Refn vækker H.C. Andersens mørke til live i Den Sorte Diamant15.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra maj 2027 forvandler filminstruktør Nicolas Winding Refn Det Kgl. Bibliotek til den sansemættede totaloplevelse Man kan ikke holde en god krukke nede, hvor verdens største H.C. Andersen-samling iscenesættes som udstilling gennem Refns hypnotiske blik.
Stort postkortprojekt: Nu kan du hjælpe med at fortælle Danmarkshistorien5.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan alle være med til at stedfæste tusindvis af historiske postkort i et nyt samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseet. Fortæl hvor postkortene er fra – og hjælp med at kortlægge Danmarks historie.
Fortalt: Det Kgl. Bibliotek vækker kulturarven til live i ny podcastserie1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks afsnit inviterer lytterne ind i bibliotekets arkiver og samlinger – og undersøger, hvad kulturarven kan fortælle os om fortid, nutid og os selv.
Hvem skal have Det Kgl. Biblioteks læsevejlederpris?19.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en læsevejleder, der gør en særlig forskel for børn, unge eller voksne med ordblindhed eller andre læsevanskeligheder? Så kan du indstille vedkommende til Det Kgl. Biblioteks læsevejlederpris 2026.
Fra børnefjernsyn til kvindelige fotografer: Kig forbi Det Kgl. Bibliotek til årets PARK festival i Aarhus18.8.2026 11:25:17 CEST | Pressemeddelelse
Oplev alt fra forfattersamtaler og oplæg om kvindelige fotografer og koldkrigskort til en broderiworkshop og børnefjernsyn gennem tiden, når Det Kgl. Bibliotek slår dørene op til årets PARK festival i Aarhus den 22.-23. august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum