Langelands Museum

Rekordmange besøgte fortet i det oplyste mørke

9.11.2026 21:19:56 CET | Langelands Museum | Pressemeddelelse

Del

Det er blevet en tradition, at der tændes op for lyset i begyndelsen af november, når langelænderne kaster sig ud i det prisvindende event "Lys i mørket". I år var ingen undtagelse, og Langelands Museum bød ind med oplevelser på besøgscenteret i Østergade, på museet på Jens Winters Vej, på byarkivet og på Langelandsfortet. 

Genbrugskunst lavet af langelandske børn blev udstillet ved ubåden Springeren som var badet i lys.
Genbrugskunst lavet af langelandske børn blev udstillet ved ubåden Springeren som var badet i lys. Langelands Museum

De besøgende væltede ind på fortet, da der lørdag aften blev åbnet op for det tilbagevendende arrangement "Lys i mørket". Over 400 gæster lagde vejen forbi fortet, og det er ny rekord.

"Det er skønt, når så mange vælger at gøre brug af vores events - det er jo derfor, vi laver dem," udtaler fortets formidlingsinspektør Susanne Pedersen, som har stået for planlægningen af de mange lysinstallationer. Hun har bevidst valgt et event med blanding af lys på gamle kendinge og på nye attraktioner af museets område.

Aftenens store trækplaster i forhold til de foregående år var formentlig Jens Galschiøts kunstværk "Cocoon", som blev lavet for næsten 35 år siden i kølvandet på Murens Fald. Også ubåden Spækhuggeren, som åbnede i juni måned, lå i havets blå.

Museets leder Peer Henrik Hansen var imponeret over sine medarbejderes arbejde med at bringe fortet til live i det kulsorte novembermørke.

"Det var meget stemningsfuldt at gå rundt på området," fortæller han og fortsætter: "Jeg mødte en ukrainsk familie på far, mor og to børn. Vi fik en god snak om deres baggrund, museet og vores planer. De var opsat på at komme igen til næste år."

Koldkrigsmuseum Langelandsfort er lukket frem til påsken 2027, hvor der for alvor åbnes op for den kommende sæson. Der er dog også åbent i vinterferien i uge 7. 

Billeder

Aftenens store trækplaster var formentlig Jens Galschiøts kunstværk "Cocoon", som blev lavet for næsten 35 år siden i kølvandet på Murens Fald.
Aftenens store trækplaster var formentlig Jens Galschiøts kunstværk "Cocoon", som blev lavet for næsten 35 år siden i kølvandet på Murens Fald.
Langelands Museum
Download
Også i udstillingerne var der skabt en ny stemning med lyset.
Også i udstillingerne var der skabt en ny stemning med lyset.
Langelands Museum
Download
Museets polske MiG-23 badet i rødt lys...
Museets polske MiG-23 badet i rødt lys...
Langelands Museum
Download
Lysfesten startede ude på parkeringspladsen, hvor de mange gæster blev bragt i den rette stemning.
Lysfesten startede ude på parkeringspladsen, hvor de mange gæster blev bragt i den rette stemning.
Langelands Museum
Download
En af museets nyeste genstande, en klassisk Centurion-kampvogn.
En af museets nyeste genstande, en klassisk Centurion-kampvogn.
Langelands Museum.
Download

Langelands Museum

Langelands Museum har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Langeland, Strynø og Siø. Museet har af Slots- og Kulturstyrelsen fået tildelt arkæologisk ansvar for Langeland Kommune samt det marinarkæologiske ansvar for farvandet omkring Fyn, og den jyske østkyst fra grænsen til Vejle fjord. Langelands Museum har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. Museet blev etableret i 1900 af købmand og amatør arkæolog Jens Winther.

Langelands Museum omfatter fire museer: Langelands Museum i Rudkøbing, Koldkrigsmuseum Langelandsfort ved Bagenkop, Besøgscenter Langeland i Rudkøbing og Tobaksladen i Tranekær.

På Langelands Museum vises permanente udstillinger samt skiftende særudstillinger om den langelandske historie fra stenalder og til nutid.

Koldkrigsmuseum Langelandsfort ligger midt i den langelandske idyl som ét af den kolde krigs tavse vidner. På Langelands sydligste spids blev Langelandsfortet opført i starten af 1950’erne og udstyret med fire 150 mm kanoner, luftværnsstillinger og underjordiske bunkers. Herfra holdt danskerne øje med Warzsawa-pagtens fly- og flåde aktiviteter i den vestlige del af Østersøen. I dag fortælles her koldkrigshistorie, og det foregår både over og under jorden.

Besøgscenter Langeland rummer en lille udstilling, hvor Langelands historie fortælles, fra den tidligste fortid til i dag, med unikke genstande og med en kobling til den store danske fortælling.

Tobaksladen i Tranekær er den eneste i Danmark, der endnu står på sin oprindelige plads. Den blev bygget omkring slutningen af 2. verdenskrig af husmand Hans Hansen. I laden kan man i tekst og billeder følge tobakkens historie i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Langelands Museum

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Langelands Museum

Dengang amerikanerne tabte deres brintbomber på den grønlandske indlandsis...10.9.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Det skabte et politisk drama i samtiden, da et amerikanske bombefly med brintbomber om bord styrtede ned på Grønland i 1968. Mange år senere voksede skandalen, da en journalist trevlede den spegede sag op. Dramaet blev til en spillefilm instrueret af filmsintruktør Christina Rosendahl, og mandag den 14. september kan filmen genses i Bio Langeland. Filmen introduceres af koldkrigshistoriker Peer Henrik Hansen som fortæller om den kolde krigs skyggesider og alt det, vi ikke vidste.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye