Lejlighedspriserne i Aarhus stiger til nyt topniveau
10.11.2026 06:00:00 CET | Boligsiden | Pressemeddelelse
Nye oktober-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser fortsat stigende lejlighedspriser i Aarhus. Priserne når dermed nyt topniveau i Aarhus, imens priserne er faldet 1,1 procent den seneste måned i København. Huspriserne holder sig overordnet set i ro.

Lejlighedsmarkedet i landets to største byer bevæger sig fortsat i hver sin retning, når det gælder prisudviklingen.
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at lejlighedspriserne i Aarhus Kommune i oktober landede på 51.443 kr. pr. kvm. Det er en stigning på 1,5 procent den seneste måned, og dermed ligger priserne nu 23,2 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.
”Lejlighedspriserne i Aarhus er steget med 23 procent på et år. Det er en udvikling, der har rødder i et lavt udbud kombineret med en stor efterspørgsel. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at cirka hver fjerde lejlighedshandel i Aarhus sker til en pris over udbudsprisen, og det er selvfølgelig med til at presse priserne op,” forklarer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
De seneste udbudstal fra Boligsiden viste i sidste uge, at udbuddet af ejerlejligheder er steget en smule i den seneste måned. Men med kun 415 lejligheder til salg i hele Aarhus Kommune er der langt op til tidligere tiders niveau, hvor der ofte har været dobbelt så mange lejligheder til salg i Aarhus.
Priserne falder i København
Anderledes ser det ud i Københavns Kommune, hvor tempoet er skiftet fra ekstra hektisk til mere afdæmpet.
De nye oktober-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at lejlighedspriserne er faldet 1,1 procent den seneste måned.
”København er den eneste af storbyerne, hvor vi ser faldende priser netop nu, og det er tredje måned i træk, at priserne har pil nedad. Det sker samtidig på et tidspunkt af året, hvor vi flere gange før har set stigende priser, og det kombineret med at udbuddet stiger kraftigt, bekræfter billedet af, at markedet er ved at omstille sig i København,” siger Birgit Daetz.
Lejlighedspriserne i København ligger dog fortsat 12,3 procent højere end for et år siden.
Udvikling i salgspriser for ejerlejligheder i storbyerne
|
Kommune |
Gns. salgspris okt. 2026 (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
København |
74.638 |
-1,1 % |
12,3 % |
|
Frederiksberg |
82.751 |
0,3 % |
12,8 % |
|
Aarhus |
51.443 |
1,5 % |
23,2 % |
|
Odense |
26.452 |
0,8 % |
5,4 % |
|
Aalborg |
21.669 |
0,5 % |
0,9 % |
|
Hele landet |
46.710 |
-0,1 % |
12,9 % |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
Huspriserne holder sig i ro
Imens lejlighedspriserne bevæger sig i hver sin retning, er der overordnet set mere stilstand i salgspriserne for huse.
De nye oktober-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser en ændring i huspriserne den seneste måned på 0,0 procent. Konkret er der tale om, at den gennemsnitlige salgspris er steget med 6 kr. pr. kvm. til 20.320 kr. pr. kvm. på landsplan.
Det betyder samtidig, at huspriserne er 8,7 procent højere end på samme tidspunkt sidste år, og huspriserne holder sig altså i ro sammenlignet med lejlighedspriserne i København.
Ifølge Birgit Daetz er forskellen i boligbyrden en af de faktorer, der bidrager til, at de to markeder udvikler sig forskelligt.
”Boligudgifterne lægger beslag på en større del af indkomsten ved køb af en ejerlejlighed, især i København, end den gør ved køb af et hus. Det kan få flere lejlighedskøbere til at holde igen, mens huskøberne generelt har lidt mere luft i budgettet. Det er en forskel, som kan være med til at forklare, hvorfor handelsaktiviteten udvikler sig forskelligt på hus- og lejlighedsmarkedet i øjeblikket,” forklarer Birgit Daetz.
Også når vi kigger på udviklingen lokalt i kommunerne, er det generelle billede, at huspriserne er højere end på samme tidspunkt sidste år.
Konkret har 82 kommuner højere huspriser nu end på samme tidspunkt sidste år. I én kommune er huspriserne uændret, imens priserne er faldet i 12 kommuner. I de resterende tre kommuner har der ikke været tilstrækkeligt med handler til at kunne beregne statistik.
Udvikling i huspriser oktober 2026
|
Område |
Gns. salgspris okt. 2026 (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Hele landet |
20.320 |
0,0 % |
8,7 % |
|
Region Hovedstaden |
41.595 |
-0,3 % |
11,1 % |
|
Region Midtjylland |
16.772 |
1,2 % |
7,7 % |
|
Region Nordjylland |
11.272 |
-2,1 % |
2,8 % |
|
Region Sjælland |
18.280 |
0,0 % |
9,7 % |
|
Region Syddanmark |
13.394 |
0,3 % |
6,2 % |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
Udvikling i sommerhuspriser oktober 2026
|
Område |
Gns. salgspris okt. 2026 (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Hele landet |
26.862 |
1,0 % |
11,8 % |
|
Region Hovedstaden |
37.770 |
1,6 % |
14,0 % |
|
Region Midtjylland |
23.886 |
1,4 % |
14,3 % |
|
Region Nordjylland |
20.025 |
-2,8 % |
9,9 % |
|
Region Sjælland |
26.756 |
2,2 % |
12,1 % |
|
Region Syddanmark |
26.383 |
0,4 % |
7,1 % |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Flere huse til salg i hovedstadsområdet og færre i stort set resten af landet5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udbuddet af villaer og rækkehuse udvikler sig vidt forskelligt i de enkelte dele af Danmark. I Region Hovedstaden kommer der flere huse til salg, imens udvalget bliver mindre særligt vest for Storebælt.
Flere har købt sommerhus end på samme tidspunkt sidste år20.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for september viser, at det samlede salg af sommerhuse i årets første ni måneder har overhalet samme periode sidste år. Dermed ligger årets salg på det tredjehøjeste niveau i hele statistikken.
Lejlighedspriserne falder i København, men stiger og når ny milepæl i Aarhus13.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder er faldet 1,0 procent den seneste måned i Københavns Kommune, imens de er steget 3,7 procent i Aarhus Kommune. Det bringer for første gang salgsprisen i Aarhus op over 50.000 kr. pr. kvm.
Udbuddet stiger igen: Over 2.000 ejerlejligheder til salg i København6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbuddet af ejerlejligheder vokser hurtigt i Københavns Kommune, hvor der nu er mere end 2.000 ejerlejligheder til salg. Det er første gang siden starten af 2024, at niveauet er så højt.
Lejlighedssalget bremser op, imens huskøberne holder det høje tempo17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for august viser væsentlig færre lejlighedshandler end i samme måned sidste år, særligt i København. Til gengæld ligger salget af både huse og sommerhuse på det tredjehøjeste august-niveau i Boligsidens statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
