Spiras bakker op om hård kritik af nationalt sprøjteforbud

Hvor meget jord bliver omfattet? Hvad kommer det til at koste? Og hvilken erstatning kan landmændene forvente, hvis de mister retten til at dyrke deres jord som hidtil?

Det er nogle af de helt grundlæggende spørgsmål, som fortsat står ubesvarede i regeringens forslag om et nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder – de såkaldte SGO-områder.

Landbrug & Fødevarer rejser i et høringssvar til Miljøministeriet en række alvorlige faglige, juridiske og økonomiske indvendinger mod lovforslaget. Den kritik får fuld opbakning fra den syddanske landbrugsorganisation Spiras.

Lovgivning uden det fulde overblik

Et af de centrale kritikpunkter er, at regeringen lægger op til at forbyde brugen af en lang række pesticider, som allerede er godkendt af myndighederne. Forbuddet begrundes blandt andet med, at ny viden i fremtiden kan vise, at nogle af de godkendte midler indebærer en risiko for grundvandet.

Landbrug & Fødevarer stiller derfor spørgsmål ved, om et generelt forbud er nødvendigt og står mål med indgrebets konsekvenser, eller om grundvandet kan beskyttes lige så effektivt gennem mere målrettede løsninger.

Samtidig er kortlægningen af de berørte områder endnu ikke afsluttet. Regeringens foreløbige vurdering peger på mellem 135.000 og 152.000 hektar landbrugsjord, men det reelle omfang kan blive større. Et sprøjteforbud på en del af en mark kan nemlig gøre det vanskeligt eller urentabelt at dyrke resten af marken på samme måde som hidtil.

Ejendomsretten er ikke til forhandling

Et andet afgørende spørgsmål er landmændenes ret til erstatning. Regeringen lægger op til en kompensationsordning, men de konkrete regler skal først fastlægges senere. Samtidig vurderer ministeriet, at forbuddet som udgangspunkt kan gennemføres uden at udløse fuld erstatning efter grundlovens regler om ekspropriation.

Det er Landbrug & Fødevarer grundlæggende uenig i. For mange landmænd vil det være så omfattende, at der er tale om ekspropriation, som giver ret til fuldstændig erstatning. Den principielle kritik bakker Spiras op om.

– Vi skal passe på vores drikkevand. Det er der ingen uenighed om. Men staten er langt ude over forsigtighedsprincippet – det gælder ganske enkelt ikke i situation, hvor gisninger og generaliseret angst er grundlaget for indgrebet. Når staten vil begrænse brugen af privat ejendom så markant, skal det ske på et solidt fagligt grundlag og med klare regler for fuld erstatning, når der er tale om ekspropriation. Man kan ikke først indføre forbuddet og bagefter finde ud af, hvad det betyder for de mennesker, der bliver ramt, mener Nikolaj Schulz.

Spænder ben for den grønne trepart

Spiras hæfter sig desuden ved advarslen om, at et nationalt sprøjteforbud kan skabe yderligere usikkerhed omkring den grønne trepart.

Landmændene står allerede midt i en omfattende omlægning af arealer til fordel for natur, klima og vandmiljø. Hvis nye sprøjteforbud gennemføres uden koordinering med de lokale treparter, risikerer det at vanskeliggøre både jordfordeling og frivillige aftaler.

Netop derfor er der behov for at tænke drikkevandsbeskyttelsen sammen med den igangværende arealomlægning frem for at etablere endnu et selvstændigt regelsæt, der kan komme på tværs af de lokale løsninger.

Spiras tilslutter sig på den baggrund Landbrug & Fødevarers krav om, at det faglige og økonomiske grundlag bliver undersøgt grundigt, at kortlægningen bliver gennemskuelig og kvalitetssikret, og at reglerne for erstatning og dispensation bliver fastlagt, inden et eventuelt forbud træder i kraft.

Beskyttelsen af drikkevandet er en fælles samfundsopgave. Men den skal løses på et dokumenteret grundlag og med respekt for både ejendomsretten og de mennesker, der skal leve med konsekvenserne.