Fra bar mark til moderne mælkeproduktion: Onkel og nevø åbner stalddørene for EDF
5.11.2026 15:19:30 CET | Spiras | Pressemeddelelse
På Allesgårde mellem Juelsminde og Horsens har Ole og Martin Jespersen skabt en moderne mælkeproduktion med 630 køer og 600 hektar jord. Onsdag den 18. november viser de rundt og fortæller om virksomheden ved årets stormøde i EDF Danmark, hvor fremtidens fodring, økonomi og mælkeproduktion er i fokus.

Der er ikke langt fra staldene til vandet på Allesgårde, hvor Juelsminde-halvøens bølgende landskab strækker sig ned mod As Vig. Her, mellem Horsens og Juelsminde, har Ole og Martin Jespersen på få år skabt en moderne landbrugsvirksomhed, hvor ambitioner, godt landmandskab og et vellykket generationsskifte går hånd i hånd.
Ole og Martin Jespersen – onkel og nevø – driver i fællesskab I/S Jespersen. Før generationsskiftet havde Ole drevet landbrug med Martins far, Peter Jespersen, med en besætning på 150 køer. Men da Martin skulle ind i virksomheden, valgte familien at tænke stort frem for at fortsætte med et nedslidt produktionsapparat.
Resultatet blev et omfattende nybyggeri, der begyndte i 2019, og en bedrift, som siden har udviklet sig markant. I dag omfatter virksomheden også 600 hektar planteavl, der sikrer en betydelig selvforsyning med foder. Første malkning var i slutningen af november 2019.
Fra stalden til fremtidens fodring
Onsdag den 18. november får mælkeproducenter fra hele landet mulighed for at komme tæt på virksomheden, når EDF Danmark holder sit årlige, åbne stormøde under overskriften Fodring i den nye virkelighed.
Dagen begynder klokken 9.30 hos I/S Jespersen på Gludvej 79, hvor de to ejere viser rundt og fortæller om virksomheden. Her bliver der mulighed for at opleve, hvordan et moderne produktionsanlæg fungerer i praksis, inden deltagerne fortsætter til Juelsminde Hallerne.
Efter frokost sætter Jens Toksvig Bjerre, EDF Star og driftsøkonomikonsulent i Spiras, fokus på EDF og økonomien i dansk mælkeproduktion, mens Martin og Ole Jespersen fortæller historien om familievirksomheden. Sammen dykker de efterfølgende ned i bedriftens økonomiske og produktionsmæssige nøgletal.
Fodringen får en central plads, når Anne Mette Søndergaard fortæller om mulighederne for at kombinere høj mælkeydelse, bedre økonomi og mere holdbare køer med mindre majs og mere græs i foderrationen.
Dagens internationale perspektiv kommer fra Koen Op 't Roodt, der tidligere drev mælkeproduktion i Belgien, men blev opkøbt af staten. I 2025 tog han springet til Normandiet i Frankrig, hvor han i dag driver en bedrift med 430 køer. Han fortæller om at begynde forfra og finde nye muligheder i et andet land.
Stormødet afsluttes med en paneldebat, hvor dagens indlægsholdere diskuterer fremtidens udfordringer og muligheder for mælkeproducenterne.
EDF Danmark er en uafhængig og upolitisk forening bestående af moderne og fremtidsorienterede mælkeproducenter. Foreningen blev grundlagt i 1991 og fungerer som et forum, hvor medlemmer deler erfaring og viden med henblik på at opnå bedre økonomiske resultater.
Der er åbent for tilmelding på: dairyfarmer.dk
Kontakter
Jens Toksvig BjerreEDF-star og driftsøkonomikonsulent
Tlf:+45 9117 5738jtb@spiras.dkOm Spiras
Spiras er en uafhængig, medlemsejet rådgivningsvirksomhed og stærk forening, der arbejder for at sikre danske landmænd de bedst mulige rammevilkår i hverdagen. Gennem et aktivt bestyrelsesarbejde og en fast plads ved bordet sætter organisationen dagsorden med slagkraftige budskaber og en nysgerrig dialog.
Det politiske arbejde og rådgivningen bygger på sunde, jordnære værdier som troværdighed, høj faglighed og ærlighed, og foreningen møder verden med realisme og stor samfundsbevidsthed. Med stærkt fokus på at bygge bro mellem land og by, pleje kontakten til lokalsamfundene og løfte fortællingen om moderne landbrug, sørger Spiras for at skabe synlighed og reel indflydelse.
Følg pressemeddelelser fra Spiras
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spiras
Spiras bakker op om hård kritik af nationalt sprøjteforbud9.11.2026 08:52:48 CET | Pressemeddelelse
Et nationalt sprøjteforbud kan få vidtrækkende konsekvenser for tusindvis af hektar landbrugsjord. Men hverken det faglige grundlag, de økonomiske konsekvenser eller reglerne for erstatning er tilstrækkeligt afklaret. Det understreger Landbrug & Fødevarer i et omfattende høringssvar, som Spiras klart bakker op. Politisk direktør Nikolaj Schulz efterlyser både faglig dokumentation, retssikkerhed og respekt for landmændenes ejendomsret.
Energinet tilbyder frivillige aftaler om nye elkabler28.10.2026 08:30:01 CET | Aktuelt
Lodsejere, der bliver berørt af de kommende 150 kV-jordkabler mellem Aarhus og Aabenraa, får mulighed for at indgå en frivillig aftale med Energinet. De første henvendelser ventes i første halvår af 2027. Men hvad betyder det for den enkelte lodsejer?
Millionopbakning fra landmænd sætter gang i arbejdet med Knudedyb22.10.2026 08:37:49 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd i Syd- og Sønderjylland har foreløbig givet tilsagn om mere end en million kroner til en indsats, der skal styrke det faglige grundlag og dokumentere konsekvenserne af de omfattende kvælstofkrav i Knudedyb. Den markante økonomiske opbakning betyder, at arbejdet nu går ind i en ny fase, hvor blandt andet uafhængige undersøgelser og rapporter skal forberedes.
Stigende elpriser kræver nye overvejelser21.10.2026 11:08:56 CEST | Aktuelt
Elpriserne er under pres, og udsigten til billigere strøm er usikker. Spiras opfordrer landmænd til at tænke i både økonomi, selvforsyning og forsyningssikkerhed.
Overvejer du elektriske maskiner? Søg tilskud nu20.10.2026 08:33:59 CEST | Aktuelt
Elektriske traktorer og læssemaskiner kan være interessante for både driften og energiforbruget på bedriften. Lige nu er der mulighed for at få 40 procent i tilskud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum